Det har ikke været helt nemt for mig at finde ud af, hvad Morten
Coldevin egentlig foretog sig. Det skyldes måske, at han er blevet
inddraget i myten om, at den første
Isach
Coldevin på Dønnes var af gammel officersslægt.
I hvert fald nævnes han både i det coldevinske slægtsarkiv
(Wilhelm Lassens afskrift) og i Hornemans slægtstavler som kaptajn
i søetaten. Men han er ikke nævnt i "Officerer i den Dansk-Norske
Søetat 1600 - 1814", ej heller i Søofficersrullen 1700-1951.
Derimod er han i 1718 ejer af skibet St. Anna på 38 læster
og af hovedparten af en krejert på 21 læster, begge hjemmehørende
i Tønsberg. På grund af den store nordiske krig er skibsfarten
på Tønsberg nede på et absolut lavpunkt, og i 1720 har
han solgt begge sine skibe. Samme år optræder han stadig som
borger i Tønsberg, men er dog fraværende. Næste gang
vi møder ham, er han flyttet til Trøndelag, hvor hans storebror,
den navnkundige oberst Georg Coldevin,
i forvejen har slået sig ned. Her benævnes Morten Coldevgin
i 1722 'Mons.' og i 1724 'Capt.'. Han gifter sig i 1722 med en datter af
by- og rådstueskriver i Trondhjem Fredrich Bech og slår sig
vistnok ned i Beitstaden. Senere står han som ejer af flere gårde,
herunder Hegge i Stod og Munkvoll i Strinda, men jeg ved endnu ikke, om
han har været formuende eller blot er flyttet af praktiske grunde.
Med den begrænsede viden, som jeg for tiden har om Morten Coldevin,
kan jeg vel ikke afvise, at han har været søofficer, men i
givet fald har han ikke haft nogen sædvanlig sømilitær
karriere. Sandsynligheden taler for, at han har været borger og skipper,
først i Tønsberg, senere i Trøndelag. Det finder jeg
forhåbentlig snart ud af mere om.
I Coldevinske slægtsregister fra Dønnes
står følgende om Morten Coldevin:
"Ved Undersøgelse af Ligkisterne under Koret paa Reinsklostret fandt man i
en med tykt Tøi betrukken Kiste Liget af en svært korpulent Mand med et bredt
Ansigt og en svær Underkjæve. Paa Hovedet sad en stor Paryk, som naaede til
Skuldrene. Paa hver Side var indflettet en Dot Haar af en anden Sort, som paa
Afstand saa ud som graat Hesthagl; disse Dotter var længere end Parykken og
deres nederste Ender var lagt lidt opover og omsurrede med en Sising(?) saa de
dannede en Løkke paa Brystet. Om Halsen var et Silkebaand med Sløifer nede paa
Brystet. Liget var vel vedligeholdt. Ved Hjælp af Chemikalier har man kunnet
læse Inscriptionen paa Kisten, der lød saaledes: Morten Coldeving f. 1694 d.
1735. Kapt i Søetaten døde her paa Reinsklostret - . Aar 1722 giftede han sig
med Stinchen Bech, som var født 1702 og døde 1784. Stinchens Moder var en
Horneman.
I nordre Gravkammer hvilede Hans Emahus Oberstlieutn og Herre til Hassel
(Rissen)"
Det er muligt, at Morten Coldevin er den seneste, som har benyttet
skriveformen Coldevey/Coldewey for sit efternavn. I hvert fald skrives
navnes sådan flere gange i kilderne frem til 1724, mens allerede
hans far benævnes 'Isak Coldevin i Tunsberg' så tidligt som
1693.
Slægtsdata:
Morten Coldevin blev født i Tønsberg i 1696, døbt i Skt. Laurentii Kirke 4. oktober 1696.
Han døde i 1735. Han var søn af Isach Coldevey
(af en tønsbergsk borger- og embedsmandsslægt)
og Regisse Iversdatter (Rosenberg). Han blev i oktober 1722 gift i Trondhjem
med Stinchen Bech (1702-84), datter af by- og rådstueskriver Fredrich
Bech og Catharina Henriksdtr. Horneman. Parret fik mindst 3 børn,
heraf Isach Jørgen Coldevin,
som i 1751 blev ejer af godset Dønnes i Helgeland. Læs mere
om efterslægten i denne slægtstavle
og i beretningen om Coldevin på Dønnes.
Se også:
Lidt om slægten Coldevins oprindelse
Summarisk og ufuldstændig
slægtstavle for de første generationer af slægten Coldevin
Officersslægten Coldevin
i Trøndelag
Oberst i Frosten Georg Coldevin
Slægten Coldevin på Dønnes
Coldevinske godsarkiv fra Dønnes
Coldevinske slægtsregister fra Dønnes
Oberstløjtnant og godsejer
Isach Jørgen Coldevin
Lidt om min egen tilknytning til slægten
Coldevin
Kilder vedrørende Coldevin
Andre som forsker i slægten Coldevin
|
