Isach Jørgen Coldevin (1724-93)

Isach Jørgen Coldevin (1724-93)

Isach Jørgen Coldevin var oberstløjtnant og godsejer på Dønnes.
Axel Coldevin skriver i 'Jordegods og Storgårder i Nord-Norge', at der udspandt sig en del sagn om Isach Coldevin, herunder om hans ankomst til Dønnes, en storgård på øen Dønna i Nordland:

"Det het at sør i landet var det noen 'stjernekiggere' som ikke kunne finne rede på en stjerne. De reiste lenger og lenger nord for å finne den, like til de kom på Dønnesfjellet, et lite fjell like opp for gården med en ganske enestående utsikt. Der fant de stjernen. Formannen i laget var nettop Isach Coldevin. Da han fikk se den unge 'Marianne' Tønder, hvor vakker hun var, forstod han at her hadde han funnet den rette stjerne!"

Et smukt sagn, men næppe særlig sandfærdigt, som Axel Coldevin også var inde på. Han mente, at Isach Coldevin kan have været på Dønnes i militært opdrag, måske korttegning. Men hvad Axel Coldevin måske ikke vidste, er, at der faktisk er et lille gran af sandhed i folkesagnet. Sagen er nemlig den, at der i 1769 - altså knapt 20 år efter Coldevins ankomst - kom et selskab af astronomer sejlende til Dønnes. De skulle iagttage en venuspassage foran solen, som ville finde sted d. 3. juni 1769. Det var selskabets plan at sejle til Tromsø for der at have udsigt til solen hele døgnet. På grund af dårligt vejr var de først ved Dønnes omkring d. 20. maj og turde ikke rejse videre, men slog sig ned hos kaptajn Coldevin og byggede et observatorium - velsagtens på Dønnesfjellet bag gården. Desværre oplevede astronomerne slet ikke venuspassagen, idet det var helt overskyet den pågældende dag. Til gengæld hyggede de sig med godsejeren, som givetvis må have fået inspiration af astronomerne til de meteorologiske og astronomiske målinger, som han systematisk foretog derefter, faktisk de første af sin art i Nordland. ^[1]

Isach Coldevin var en foretagsom herre. Han plejede naturligvis sin militære karriere, omend han i 1752 af tidnød måtte tage sin afsked med karakter af kaptajn. At han satte pris på sin militære position, er der dog ingen tvivl om. F.eks. lod han på væggen ud for sit kontor på Dønnes male en skildervagt. I 1783 blev han udnævnt til oberstløjtnant. Coldevin virkede også som arkitekt og bygherre. Blandt andet reparerede han en del kirker på Helgeland. Mest gik han dog op i godsets drift og pleje. Bl.a. købte han i 1760 alle ejendommene efter Petter Dass på Tjøtta, digterpræstens sønnesøn. Dønnes var et gods med enorm udstrækning, omfattende bl.a. store dele af Vefsn og Rana. På selve gården Dønnes var han også virksom og byggede både til og om, så gården fik stort set den form, den havde indtil branden i 1892. Det er næppe forkert at sige, at Dønnes blev et kraftcentrum i Isach Coldevins tid. Det understreges af, at det blev foreslået for regeringen at bygge en by på Dønna for at mindske Nordlands afhængighed af Bergen. Sådan gik det dog ikke. Det blev i stedet Bodø, som fra 1816 fik købstads- og handelsrettigheder på initiativ af biskop Mathias Bonsak Krogh.

Maleriet ovenfor t.v. befinder sig på Rana Museum i Mo. Kunstneren er ukendt.

Slægtsforhold:

En ofte gentaget slægtstradition siger, at Isach Coldevin stammede fra en gammel officersslægt i Trøndelag. I betragtning af Isach Coldevins hastige opadstigen på den sociale rangstige har denne tradition sikkert været meget belejlig. Men traditionen er ikke desto mindre forkert.
Slægten kan føres tilbage til Isach Coldevins tipoldefar Cort Coldevey, som var født i Danmark eller snarere i Nordtyskland. Han var skipper og byfoged i Tønsberg, og to af hans sønner nåede at blive borgmestre i byen, heriblandt Isach Coldevins oldefar, skipper Jørgen Cortsen Coldevey, som først var rådmand i 1648 og dernæst borgmester i 1651-56. Hans søn (og Isach Coldevins farfar), Isach Jørgensen Coldevey (d. 1711), skal ifølge visse kilder have været præst i København, hvilket næppe er sandsynligt, da han så sent som i 1693 sælger et par gårde i Stokke og da benævnes 'Isak Jørgenssøn Coldevin i Tunsberg'. Så sent som i 1720-erne bor enken stadig i eller omkring Tønsberg. Isach Coldevins far, Morten Isachsen Coldevin (1694-1735) var først skipper og borger i Tønsberg, senere søkaptajn med base i Nord-Trøndelag og gift med Stinchen Bech.
Isach Coldevin var altså af skipper- og embedsmandsslægt og ikke af officersslægt. Men de 'lånte fjer' skulle nu ikke hentes så langt væk, for Isach Coldevins farbror var den navnkundige oberst i Frosta Georg Coldevin (1687-1754), som netop var stamfar til det, man kan kalde for officersslægten Coldevin.
Isach Coldevin giftede sig i 1751 med Maria Anna Emahus Tønder (1731 - 29 Maj 1802), datter af godsejeren på Dønnes, Hans Emahus Tønder (1710-52) og hustru Else Marie Greve (4 Maj 1705 - 17 Maj 1761). Da Hans Tønder døde i 1752, overtog Isach Coldevin godset Dønnes, som siden var i slægten Coldevins eje i 5 generationer.
Isach Coldevin og Maria Tønder fik 12 børn, hvoraf 8 fik en efterslægt. Efter Isach Coldevins død i 1793 overtog den ældste søn, titulær krigsråd Hans Emahus Tønder Coldevin (1754-1835) Dønnes.

Se også:

Slægten Coldevin på Dønnes
Dønnesgodsets historie
Oversigt over det Tønder-Coldevinske anegalleri
En kort historie om slægten Coldevin
De ældste generationer af slægten Coldevin
Slægtstavle for slægten Coldevin på Dønnes
Odd Sørgårds udførlige beskrivelse af Dønnes' historie
Kildefortegnelse vedrørende slægten Coldevin 

Noter:

[1] Tak til Nils Voje Johansen, Universitetet i Oslo for oplysningen om astronomernes besøg på Dønnes. En sjov ting er i øvrigt, at Johan Cornelius Tuxen (svigerfar til Isach Coldevins tipoldebarn Kathrine Coldevin) godt hundrede år senere beskrev Venus og venuspassager udførligt i sin populære astronomi.
tilbage