Jan TuxenAnetavle Kathrine Coldevin  >  Coldevin og Tuxen English, please!
Coldevin
Lidt om min tilknytning til slægten
Denne slægt står mit hjerte særligt nær af flere grunde. Først og fremmest er det mine aner, men derudover har slægten en særlig tilknytning til Nordland i Norge i området umiddelbart syd for polarcirkelen. Her boede jeg som dreng et halvt år, og jeg har siden været på besøg flere gange. Det er en fantastisk naturskøn egn, men også barsk på mange måder. Minderne om slægten Coldevin er særdeles levende på egnen, dels i form af bygninger og andre genstande, dels i befolkningens bevidsthed. Jeg er ikke den eneste af den danske slægt, som har følt denne tilknytning. Det fremgår af mange gamle familiebilleder, også fra før år 1900, at danske slægtninge ofte har været på besøg, og det på trods af en meget lang rejse, som må have forekommet endnu længere dengang.

For mig er slægten Coldevin specielt knyttet til to storgårde i Nordnorge, Dønnes på Dønna og Belsvåg på Alsten nær Alstahaug. Gårdene og deres ejere er indgående beskrevet af Axel Coldevin i dennes værk "Jordegods og Storgårder i Nord-Norge". Desuden har Odd Sørgård publiceret en udmærket gennemgang af Dønnes' historie. Jeg har efter bedste evne forsøgt at genfortælle lidt af slægtens historie på denne side.

Hans Johan Emahus Tønder Coldevin (1834-1932) overtog driften af Dønnes efter sin far Isach Jørgen Coldevin o. 1870. Med sine to koner, Marie Danholm Wulff (1842-1880) og Anne Margrethe Henrikke Aas (1853-1911) fik Hans Coldevin 13 børn, heriblandt min oldemor Kathrine Antonette Coldevin (1870-1956), Isach Jørgen Coldevin (1877-1968), som blev den sidste Coldevin på Dønnes, samt historikeren Axel Coldevin (1900-92). Den sidste Coldevin på Dønnes var altså navnebror til den første. Denne Isach Coldevin  (1877-1968) var en foregangsmand i norsk landbrug. Han indførte moderne landbrug på Dønnes med henblik på at forbedre de økonomiske og sociale vilkår i landsdelen. Men hans forretningsmæssige dispositioner var vel ikke altid lige heldige, og måske var hans metoder lidt for moderne. I 1908 importerede han f.eks. landets første benzindrevne traktor. Det gik ned ad bakke økonomisk, og i 1911 måtte han gå fra gården, en begivenhed, som han aldrig overvandt. Han udvandrede til USA, men ligger dog begravet ved Dønnes Kirke.

Dønnes har siden været ude af familiens eje, men de senere ejere af Dønnes Gård har haft stor veneration for slægten Coldevin. Den dag i dag vedligeholder de nuværende ejere en stue i samme stil som i Coldevin-ernes tid, og et veritabelt anegalleri af slægten hænger i en anden stue.

På naboøen Alsten ligger en anden gård med en gammel historie, nemlig Belsvåg. Gården ligger omtrent en km. fra kirken i Alstahaug, som nok er mest kendt for digterpræsten Petter Dass. Han var sognepræst her i årene 1689-1707. I 1803 fik Nordlandene og Finnmark egen biskop, og den første i embedet var Mathias Bonsak Krogh (1754-1828), som købte og bosatte sig på Belsvåg. Hans datter Hanna Henriette Romeling Krogh (1791-1877) giftede sig med godsejer Fredrik Moltke Holst (1795-1871). Deres søn, sorenskriver Alexander Martinus Holst (1822-1902), overtog gården og giftede sig med Hermine Benedicte Georgia Bernhoft (1822-1907). De fik aldrig selv børn, men adopterede min oldefar, Vigand Knud Tuxen (1859-1902), som var søn af kommandør Johan Cornelius Tuxen (1820-83) og Hermines søster Elise Rosalie Christence Bernhoft (1827-95). Vigand Tuxen giftede sig i 1895 med Kathrine Antonette Coldevin fra Dønnes, og således skabtes forbindelsen mellem min danske slægt Tuxen og mine nordnorske aner.


Lidt om slægten Coldevins historie
Summarisk og ufuldstændig slægtstavle for de første generationer af slægten Coldevin
Hjemmeside for Dønnes Gård
Odd Sørgårds beskrivelse af Dønnes' historie
In English, please! Jan Tuxens hjemmeside Kommentarer til hjemmesiden? Søgning m.m. på hele hjemmesiden Links Nyheder Validated HTML 4.01, click here to check.
jan@tuxen.info Senest opdateret 5 jun 2002