Denne slægt står mit hjerte særligt nær af flere
grunde. Først og fremmest er det mine aner, men derudover har slægten
en særlig tilknytning til Nordland i Norge i området umiddelbart
syd for polarcirkelen. Her boede jeg som dreng et halvt år, og jeg
har siden været på besøg flere gange. Det er en fantastisk
naturskøn egn, men også barsk på mange måder.
Minderne om slægten Coldevin er særdeles levende på egnen,
dels i form af bygninger og andre genstande, dels i befolkningens bevidsthed.
Jeg er ikke den eneste af den danske slægt, som har følt denne
tilknytning. Det fremgår af mange gamle familiebilleder, også
fra før år 1900, at danske slægtninge ofte har været
på besøg, og det på trods af en meget lang rejse, som
må have forekommet endnu længere dengang.
For mig er slægten Coldevin specielt knyttet til to storgårde
i Nordnorge, Dønnes på Dønna og
Belsvåg
på Alsten nær Alstahaug. Gårdene og deres ejere er indgående
beskrevet af Axel Coldevin i dennes værk "Jordegods og Storgårder
i Nord-Norge". Desuden har Odd Sørgård publiceret en udmærket
gennemgang af Dønnes'
historie. Jeg har efter bedste evne forsøgt at genfortælle
lidt af slægtens historie på denne side.
Hans Johan Emahus Tønder Coldevin
(1834-1932) overtog driften af Dønnes efter sin far Isach
Jørgen Coldevin o. 1870. Med sine to koner, Marie Danholm Wulff
(1842-1880) og Anne Margrethe Henrikke Aas (1853-1911) fik Hans Coldevin
13 børn, heriblandt min oldemor
Kathrine
Antonette Coldevin (1870-1956), Isach Jørgen Coldevin (1877-1968),
som blev den sidste Coldevin på Dønnes, samt historikeren
Axel
Coldevin (1900-92). Den sidste Coldevin på Dønnes var
altså navnebror til den første. Denne Isach Coldevin
(1877-1968) var en foregangsmand i norsk landbrug. Han indførte
moderne landbrug på Dønnes med henblik på at forbedre
de økonomiske og sociale vilkår i landsdelen. Men hans forretningsmæssige
dispositioner var vel ikke altid lige heldige, og måske var hans
metoder lidt for moderne. I 1908 importerede han f.eks. landets første
benzindrevne traktor. Det gik ned ad bakke økonomisk, og i 1911
måtte han gå fra gården, en begivenhed, som han aldrig
overvandt. Han udvandrede til USA, men ligger dog begravet ved Dønnes
Kirke.
Dønnes har siden været ude af familiens eje, men de senere
ejere af Dønnes
Gård har haft stor veneration for slægten Coldevin. Den
dag i dag vedligeholder de nuværende ejere en stue i samme stil som
i Coldevin-ernes tid, og et veritabelt anegalleri
af slægten hænger i en anden stue.
På naboøen Alsten ligger en anden gård med en gammel
historie, nemlig Belsvåg. Gården
ligger omtrent en km. fra kirken i Alstahaug, som nok er mest kendt for
digterpræsten Petter Dass. Han var sognepræst her i årene
1689-1707. I 1803 fik Nordlandene og Finnmark egen biskop, og den første
i embedet var Mathias Bonsak Krogh (1754-1828), som købte og bosatte
sig på Belsvåg. Hans datter Hanna Henriette Romeling Krogh
(1791-1877) giftede sig med godsejer Fredrik Moltke Holst (1795-1871).
Deres søn, sorenskriver Alexander Martinus Holst (1822-1902), overtog
gården og giftede sig med Hermine Benedicte Georgia Bernhoft (1822-1907).
De fik aldrig selv børn, men adopterede min oldefar,
Vigand
Knud Tuxen (1859-1902), som var søn af kommandør
Johan
Cornelius Tuxen (1820-83) og Hermines søster Elise Rosalie Christence
Bernhoft (1827-95). Vigand Tuxen giftede sig i 1895 med
Kathrine
Antonette Coldevin fra Dønnes, og således skabtes forbindelsen
mellem min danske slægt Tuxen og mine nordnorske aner.
Lidt om slægten Coldevins historie
Summarisk og ufuldstændig slægtstavle
for de første generationer af slægten Coldevin
Hjemmeside for
Dønnes Gård
Odd Sørgårds
beskrivelse af Dønnes' historie
|