|
Belsvåg
Nordnorges første bispegård |
Som næsten al anden bebyggelse på Alsten ligger Belsvåg på det flade strandland, som er vokset frem foran bjergmassivet De Syv Søstre. På det usignerede maleri ovenfor ses Belsvåg fra nordøst, malet på den tidligere vej fra Søvik. Omkring år 1900 blev denne vej lagt i en bue vest om Belsvåg, så at trafikken imellem Søvik og Alstahaug ikke længere skulle gå igennem gården. Vejen i forgrunden af billedet er nu fjernet, idet Riksvei 17 ("Kystriksveien") er lagt nogle hundrede meter øst for gården.
Som selvstændig gård har Belsvåg næppe så lang en historie som en del andre storgårde i Nordnorge. Gården kendes i kilderne fra 1660, og har på dette tidspunkt næppe været særligt stor. Den var i en længere periode lagt under gården Hellesvik, som (blandt mange andre gårde på Helgeland) ejedes af foged Petter Jacobsen Falch, derefter af dennes søn, sorenskriver Peder Pettersen Falch, og senere fra år 1700 af foged Peder Lorentzen Angell. Belsvåg blev selvstændigt matrikuleret senest 1812, og det ældste af de nuværende huse på gården, 'Eldhuset', er næppe mere end et halvt århundrede ældre. Eldhuset er den mindre røde bygning, som på maleriet øverst ses til højre for vejen foran hovedbygningen. På fotoet til højre ses Eldhuset umiddelbart til venstre for den hvide hovedbygning. Her antydes også det store haveanlæg til højre for hovedbygningen med de mange høje træer. Man kan også bag flagstangen ane det andet beboelseshus 'Bisplåna', som blev bygget af nedennævnte biskop Krogh. Fotoet er taget, efter at 'Bisplåna' blev tilbygget i 1920. Bag gården ses højdedraget Gurihaugen og bag denne Langfjellet, som til venstre (og ude af billedet) leder op mod Stortinden, den sydligste af De Syv Søstre. På dette tidspunkt har gården og dens bygninger stort set fået den form, som de har i dag. Stiller man sig, hvor maleren og fotograferne til disse billeder stod for ca. 100 år siden, vil man få nogenlunde samme sceneri i dag.
Belsvågs storhedstid oprandt med den navnkundige
biskop Mathias Bonsak Krogh (1754-1828). Han blev i 1803 som den første
udnævnt til biskop over Nordlandene (Nordland og Troms) samt Finnmark.
Ca. 1804-05 blev han tillige sognepræst til Alstahaug og flyttede
ind på nabogården Belsvåg, som han købte i 1812,
samme år som han blev løst fra sognepræstegerningen.
Han fortsatte som biskop til sin død i 1828. Man kan altså
med en vis ret hævde, at Belsvåg var Nordnorges første
bispegård.
Biskop Krogh var en kendt og skattet mand i sin samtid. Det var dog næppe
hans kirkelige gerning, som skaffede ham berømmelse. Han betegnede
sig selv som en løjerlig person, og der gik mange historier om ham
og hans evner. Det var for eksempel ikke normalt for den tid at kunne svømme.
Men det kunne biskoppen, og når der kom gæster til Belsvåg,
svømmede han dem naturligvis i møde. Det ærgrede vistnok
Krogh en del, at det aldrig lykkedes ham at overbevise de lokale fiskere
om det fornuftige i at beherske denne kunst. Det siges forresten også,
at han var glad for andre våde elementer. I 1815 blev der etableret
brændevinsbrænderi på Belsvåg, og biskoppen havde
egen brændevinsdunk, som han medbragte på sine rejser. Den
var mærket MBK (Mathias Bonsak Krogh). Historien går, at en
rorskarl engang foreslog ham, at det skulle betyde Mere Brændevin,
Krogh. Nej, svarede biskoppen, det betyder Mere Beskedenhed, Knægt.
Fredrik og Hanna Holst havde fem overlevende sønner, hvoraf én blev far til Johan Throne Holst, som startede chokoladefabrikken Freia, og hvis søn Henning Holst grundlagde Marabou i Sverige. Den ældste søn, Alexander Holst d.y., "Gammelskriveren" kaldet, var jurist og sorenskriver på Helgeland fra 1859. Han tog sin afsked i 1874 og ernærede sig siden udelukkende af landbruget på Belsvåg. Om "Gammelskriveren" gik der også en del historier, hvoraf en del var knyttet til hans umanerligt lange ben, som måske kan anes på billedet til venstre. Han var gift med Hermine Bernhoft. Parret var barnløst og tog derfor Hermines nevø Vigand Tuxen til sig. Vigand giftede sig i 1895 med Kathrine Coldevin, ældste datter af godsejer Hans Coldevin på det nærliggende Dønnes. I 1902 døde "Gammelskriveren" og Vigand med en uges mellemrum, og Kathrine giftede sig et par år senere med amtsingeniør Peter Christian Boye. Parret bosatte sig i Bodø i 1907, og i 1916-17 afhændede Kathrine Boye Belsvåg til Jon Sætvik, som kom fra Glomfjorden i Meløy i Nordhelgeland. Gården ejes i dag af et oldebarn til Jon Sætvik. Kathrine Boye beholdt dog Bisplåna, som stadig er i hendes efterslægts eje. Kilder: Jordegods og storgårder i Nord-Norge, Axel Coldevin, Lokalhistorisk Forlag, Espa 1989. Alexander Tuxens utrykte erindringer. Jan Tuxens anetavle |
På fotografiet til venstre - velsagtens taget for ca. 100 år siden - kan
man ane, at Belsvåg har en ganske imponerende gårdsplads. Her
er Bisplåna i forgrunden ved siden af det gamle stabbur, som siden
blev revet ned og brugt til byggematerialer til et nærtliggende nabohus.
Alexander Tuxen, som var født på Belsvåg, skrev i sine
efterladte erindringer: " .. [jeg] synes .., at det er en vakker beliggenhet,
og et vakkert gårdstun fremfor de fleste, og at alle måtte
kunne underskrive det. Allermest gårdstunet, sett innenfra, for maken
til gårdstun det fandtes, og det finnes ikke".
