|
Axel Coldevin var historiker med speciale i nordnorske forhold. Cand.philol.
1927; dr.phil. 1938; gymnasielektor i Sarpsborg, Oslo og Bærum 1927-68;
forfatter af flere hovedværker om norsk historie; medlem af Det Kongelige
Norske Videnskabers Selskab fra 1976.
Axel Coldevin er særligt kendt for sin banebrydende nyfortolkning
af forholdet imellem købmænd, godsejere og leilendinger (en
art fæstebønder) i Nordnorge. Før Coldevin var den
herskende opfattelse, at specielt bergenskøbmændenes handelsprivilegier
og godsejernes jordrettigheder havde udgjort en alvorlig hæmsko for
samfundets udvikling i Nordnorge. Coldevin påviste derimod, at der
i høj grad var en naturlig og gunstig balance imellem disse grupper,
udtrykt for eksempel i denne centrale sætning fra hans doktorafhandling:
"I Nord-Norge er det iallfall særdeles lærerikt å feste
opmerksomheten ved den likevekt som lovene og utviklingen tidlig skapte
mellem fiskerbønder, handelsmenn og godseiere, en likevekt som først
og fremst kom dem tilgode som var økonomisk underlegne".
Der har siden været enkelte indvendinger mod hans arbejde og
konklusioner, bl.a. at han var for unuanceret i bedømmelsen af den
stand, som han selv kom af - Coldevin var godsejersøn fra Dønnes.
Men i det store og hele er hans arbejde blevet stående, og han kaldes
ikke uden grund "Nordlands historiker".
Coldevins litterære produktion var omfattende. Af størst
betydning var vel hans doktorafhandling 'Næringsliv og priser i Nordland
1700-1880', Bergen 1938, og 'Jordegods og storgårder i Nord-Norge',
Trondheim 1943 (ny og revideret udgave, Espa 1989). I det sidstnævnte
værk er et af de vigtige temaer netop forholdet imellem de forskellige
befolkningsgrupper, som belyses med mange eksempler. Coldevin nyskrev desuden
i 1950 værket 'Norske storgårder' og var medredaktør
på og medforfatter af 'Vårt folks historie', Aschehoug, udgivet
i 1960-erne. Hertil kommer en omfattende produktion af lærebøger
samt en lang række lokalhistoriske bøger, herunder:
'Sarpsborgs historie 1839-1939', 1950.
'Rana bygdebok', Mo 1964-65.
'Bodø by 1816-1966', Bodø 1966.
'Dønna bygdehistorie', Dønna 1980.
'Gammel kultur på Helgeland', Mo 1986.
Coldevin tog initiativ til samling af det Coldevinske
godsarkiv fra Dønnes på Det Kongelige Norske Videnskabers
Selskabs Bibliotek, nu Spesialsamlingene ved Universitetsbiblioteket
i Trondheim. I forbindelse med udgivelsen af en registratur for dette
arkiv i 1980 skrev Coldevin en glimrende, men lidet kendt artikel om Dønnesgodsets
historie.
Slægtsforhold:
Axel Johannes Coldevin blev født 4 Mar 1900 på Dønnes
og døde 23 Jun 1992 i Bærum. Han var søn af godsejer
Hans Johan Emahus Tønder Coldevin
(1834-1932) og Anne Margrethe Henrikke Aas (1853-1911). Gift 1931
med cand.mag. Gunvor Smedal (1903-96). 4 børn.
Se også:
Store Norske Leksikons biografi af Axel Coldevin
Wikipedias artikel om Axel Coldevin
Slægten Coldevin på Dønnes
Slægten Coldevins historie
Dønnesgodsets historie
Summarisk og ufuldstændig
slægtstavle for de første generationer af slægten Coldevin
Hjemmeside for
Dønnes Gård
Odd Sørgårds
udførlige beskrivelse af Dønnes' historie
Lidt om min egen tilknytning til slægten
Coldevin
Kilder vedrørende Coldevin
Andre som forsker i slægten Coldevin
|
|
