Slægten Tuxen |
|
Slægten nedstammer fra hr. Lorenz Tuxen (død 1612), som var sognepræst til Store Solt i Flensborg Amt fra 1585. Hr. Lorenz var muligvis søn af skibsskriver Peter Tuxen, som arbejdede for Daniel Rantzau, ejer af godset Salzau, men slægtskabet er ikke påvist. Om Lorenz Tuxen skriver Johannes Reinhusen i sine 'Annales Flensburgenses': "1604, Mai 29, betengede H. Laurens tho Solt ein weinich tho primen", hvilket vist skal forstås sådan, at pastoren havde fået en lille tår over tørsten, noget som også eftermanden (og sønnen?) Laurentius Tuxen (Tüxen) blev beskyldt for af Jacob Fabricius d.y. i dennes optegnelser fra 1617-44. 1) Fabricius skriver andetsteds om samme Laurentius Tuxen, at han på fædrende side havde en fætter, som var skarpretter, men som desuagtet havde studeret i Jena og talte latin. Igennem tiderne er slægten blevet behandlet i mange kilder. Den først kendte beskrivelse, "Stamtavle over Familien Tuxen", blev udarbejdet af Kaptajn Johan Carl Louis Lengnick i 1850. I 1888 udgav direktør ved Orlogsværftet Nicolai Elias Tuxen "Slægten Tuxen", bl.a. med Lengnick som kilde. Begge disse tavler har sognepræst i Asminderød-Grønholt Søren Pedersen Tuxen som stamfader. I 1924 udgav generalløjtnant, dr. phil. August Peder Tuxen en ajourført "Stamtavle over Sognepræst til Store Solt Lorenz Tuxens Efterkommere (Mandslinien)". A.P. Tuxen fandt frem til, at ovennævnte hr. Søren var søn af Peter Lauritsen Tuxen, sognepræst til Ø. Egesborg, idet Søren var student fra det nærliggende Vordingborg. Han fandt også frem til, at samme hr. Søren var fætter til den berømte ridefoged Lorenz Tuxen, som udmærkede sig i svenskekrigene 1658-60. Ridefogeden Lorenz Tuxens far Tucke Lorenzen Tuxen og hr. Peter var altså brødre iflg. A.P. Tuxen. Om hr. Peter står der i Universitetsmatriklen i København, at han er "saleno-holsatus", og A.P. Tuxen fandt med hjælp fra pastor Albert Thorvald Jantzen i Gentofte frem til, at dette betyder "en Holstener, d.v.s. Slesviger, fra Solt". A.P. Tuxen fandt frem til en Lorenz Tuxen, som var sognepræst i Solt 1588-1602, og sluttede, at denne "godt kunde være Fader til Tucke og Peter Tuxen og derigennem Bedstefader til Fætrene Lorenz og Søren Tuxen". A.P. Tuxen skrev desuden en udførlig beskrivelse af de første slægtsled i 'Slæget Tuxen 1550-1800', udgivet i 1928. En lidt anden udlægning af familieforholdene i de ældste led gives af Knud Gether i "Middelalder-familier i Flensborg og Nordfrisland og deres efterkommere i Danmark, Tyskland og Norge", Dansk Historisk Håndbogsforlag, Lyngby. Heri skriver Gether (pp. 361-362), at ovennævnte hr. Lorenz til Solt efterfulgtes af sin søn Laurentius Tuxen (Tüxen), som havde embedet frem til sin død 1646. Laurentius Tuxen var gift med Christina Dame, datter af magister Friedrich Dame og Margaretha Baumeister. Om deres efterslægt skriver Gether: "Laurentius Tüxen og Christina Dame, hvis dødsår såvidt vides ikke kendes, havde mindst tre børn (rækkefølgen tilfældigt valgt):Gether gør altså hr. Peder og ridefoged Lorentz til brødre, hvor A.P. Tuxen har dem som farbror og nevø. Hverken A.P. Tuxen eller Gether anfører kilder, som fastslår slægtsforbindelsen til den ældre hr. Lorenz i Solt. Forvirringen omkring sammenhængen i de ældste slægtsled øges i "Gejstligheden i Slesvig og Holsten fra Reformationen til 1864", Personalhistoriske undersøgelser ved Otte Fr. Arends, Levin & Munksgaards Forlag, København 1932. Arends skriver om den ældre hr. Lorenz Tuxen flg.: 'Tuxen (Tüxen), Laurentius (Lorenz). 15..-1612. P. i Solt (1585)-1612. ....F. t. Laurent. T. (død 1646). - F.-f. t. Søren Pedersen T., P. i Asminderød-G., og t. Ridefoged Lorenz T.' Om efterfølgeren skriver han: 'Tuxen (Tüxen) Laurentius. (Solt) 15..-1646. Stud. i Rostock 1606. - P. i Solt ca. 1612-46. .... S. af Laur. T. (død 1612). - ~ Christina, D. af Friedr. Dame (død 1635); hun 2) ~ Melchior Albinus (død 1658). - Fmtl. F. t. Friedr. T. (død 1653) og t. Peter Lauritsen T., P. i Egesborg.' Om Friedrich Tuxen skriver Arends: 'Tuxen (Tüxen), Friedrich. 16..-1653. Fmtl. den Frid. Tychonis, "Saleno Holsat", der stud. i Kønigsb. 1642. - P. i Solt 1646-53. .... Fmtl. S. af Laurent. T. (død 1646).' Arends anbringer altså hr. Peter til Egesborg og hr. Søren til Asminderød-Grønholt i samme slægtsled, hvilket næppe kan være korrekt, jvf. A.P. Tuxens undersøgelser. Mere interessant er måske Arends' oplysning fra universitetsmatriklen i Kønigsberg om, at Hr. Friedrich var 'Saleno Holsat', hvilket synes at bekræfte A.P. Tuxens udlægning af ordet. Jeg har valgt i det store og hele at stole på A.P. Tuxens slægtstavle, hvad angår de første generationer, men der råder altså en del usikkerhed om disse. Min udlægning af sammenhængene kan ses i denne summariske efterslægtstavle. En spændende skikkelse er ovennævnte ridefoged Lorenz Tuxen (f. 31 Aug 1618, Søgaard i Angel, død 1682 i Asminderød). Han betegnes ofte som Nordsjællands gøngehøvding. Han var under svenskekrigene ridefoged på dronning Sofie Amalies slot Hirschholm (Hørsholm) og gjorde som sådan krigstjeneste imod svenskerne i spidsen for de 350 bønder på Hirschholm. Men hans vigtigste arbejde blev at skaffe efterretninger til det belejrede København. Mindst 21 gange lykkedes det ham selv eller hans budbringere at få sendt bud til København, og en enkelt gang lykkedes det ham at få drukket en gruppe svenske soldater så fulde, at han kunne fornagle deres kanoner og smide deres ammunition i en mose imellem Hørsholm og Rungsted. Efter at hans planer om at generobre Kronborg var blevet afsløret, og et attentatforsøg på svenskekongen var mislykket, måtte han flygte til København.Han endte som vicepræsident i hofretten. En søn Christian Tuxen (f. ca. 1656) blev borgmester i Bergen, mens en datter Sophie Amalie Tuxen blev mormor til Christiane Elisabeth Jørgensen, som giftede sig med Christian Friis Møller (1713-1792), som blev adlet Tuxen for sine bedrifter som spion, specielt mod russerne. Denne slægt er uddød som adelsslægt, men der findes stadig efterkommere i andre danske adelsslægter. Se Dansk Adels Aarbog 1934, pp. 257-261. Læs mere om Lorenz Tuxen i denne beretning. En summarisk gennemgang af Lorenz Tuxens efterslægt findes i denne tavle. 
Øster Egesborg Kirke, hvor Peter Lorenzen Tuxen var sognepræst til 1649 Sognepræst Lorenz Tuxens søn Peter Lorenzen Tuxen (død
1649 i Øster Egesborg) blev sognepræst til Øster Egesborg,
Baarse Herred. Han var gift med Dorthea Sørensdatter. Parret fik
kun to børn, men de fik begge en omfattende efterslægt.
Uden at udfolde nogen nævneværdig selvstændig efterforskning forsøger jeg efter bedste evne at ajourføre de ovennævnte tavler i én samlet efterslægtstavle, som efterhånden er blevet ganske stor. Heldigvis er jeg ikke ene om slægtsinteressen, som også deles af andre slægtsforskere. Undervejs er jeg også stødt på andre slægter og enkeltpersoner ved navn Tuxen. Hvis du har forbindelse til Tuxen og har bidrag, spørgsmål eller kommentarer, er du meget velkommen til at skrive til mig (jan@tuxen.info). Noter:1) Jacob Fabricius d.y. skrev om hr. Lorenz Tuxen flg.: 'Præpositus hat nu zwen dochtermenner nahe bei sich, einen zu Soldt, Dn. Tuxenium; der is ein guter oeconomus, sihet fleissig zu, aber er trinket für sich paolo largius, das man ihn selten post prandium nüchtern findet und ohn rausch, doch bei sich selbst. Will einmahl post prandium auf den böhn gehen und nach seinem korn sehen, felt den bön hinunter und thut einen sehr schweren fall. Hat in 4 wochen nicht predigen können'. (Provsten har nu to svigersønner i nærheden, én i Solt, hr. Tuxen. Han er en god økonom og passer godt på, men han drikker lidt for rigeligt for sig selv, så man efter frokost sjælden finder ham ædru og uden en rus, men han gør det hos sig selv. Han vil engang efter frokost gå op på loftet og se efter sit korn, falder ned fra loftet og falder meget slemt. Han har ikke kunnet prædike i fire uger.) [Jacob Fabricius de Yngres Optegnelser 1617-1644, udgivet ved A. Andersen, 1964] tilbageEn summarisk efterslægtstavle over de
første generationer i slægten.
|
