Gode og dårlige links

Internettet er jo et fantastisk medie. Og der er masser af muligheder for at finde rundt, så jeg har ikke tænkt mig at overbebyrde dig med en ukommenteret samling links, som du i princippet kan finde alle andre steder. I stedet vil jeg forsøge at motivere hvert enkelt link samtidig med, at jeg lufter mine yndlingsaversioner. Om det lykkes, må du selv bedømme. Ellers kan du jo altid klage :-)

Bøger   Digitaliserede kilder   Foreninger     Slægtsforskere   Søgemaskiner   Auktioner    Kunst    Bed&Breakfast


Bøger

Som slægtsgransker er man jo stærkt afhængig af gode bøger. De danske biblioteker fortjener stor ros for deres søgetjeneste og reservationssystem http://www.bibliotek.dk/. Jeg føler mig ikke helt overbevist om, at alt foregår lige så automatisk bag 'kulisserne', som det virker på overfladen, men hovedsagen er, at du kan finde og reservere de fleste af de bøger, som findes på danske biblioteker. Godt gået. Men man kan beklage, at mange biblioteker efterhånden er blevet uvillige til at låne bøger ud til hinanden. Det er ikke bibliotek.dk's skyld, men burde måske fremgå tydeligere af hjemmesiden. Til gengæld har jeg haft nogle fantastiske oplevelser, når jeg har bestilt gratis elektroniske artikelkopier fra Statsbiblioteket og har fået dem leveret over nettet på ½ time! Det er en både elegant og intelligent udnyttelse af de elektroniske medier, som sparer tid, penge og besvær for alle parter. Bravo!

Men det kan jo også være, at man selv vil eje den gamle støvede bog. Så kommer antikvarboghandlerne ind, og en masse af dem har set fidusen ved at have deres bogbestand synlig på nettet. Det bedste site, som jeg kender, er http://www.antikvariat.net/  Her har 91 skandinaviske antikvarboghandlere lagt deres bøger ind i en søgbar database. Der kan både søges og handles direkte fra denne side. Sommetider varierer prisniveauet jo ganske meget imellem de enkelte antikvariater og specielt imellem de enkelte lande. Jeg har f.eks. sparet penge ved at handle danske bøger i Norge og norske bøger i Sverige.

Lokalhistorisk Forlag, Bokloftet, www.bokloftet.no, har specialiseret sig i norsk lokalhistorie. De er meget hjælpsomme med at skaffe mere specielle bøger.

Hvis det nu skulle være nye bøger, som du er ude efter, kan jeg anbefale dig at smutte en tur omkring www.pensum.dk, hvis du vil handle på nettet eller blot vil orientere dig om priserne, som jo nu er givet fri i Danmark. pensum.dk handler ikke selv med bøger, men slår priser, leveringstider o.s.v. op hos et antal netboghandlere. Hvis du vil, kan du surfe direkte videre til din foretrukne netboghandel, billedligt talt med bogen i hånden. Elegant løsning.

Hvis du vil vide, hvor jeg oftest handler nye bøger, så er det hos William Dam (www.williamdam.dk). De har en af de mest brugervenlige hjemmesider, som jeg længe er stødt på, og så har de lave priser og hurtig levering. Ingen dikkedarer hos William Dam, som tillige har en fysisk boghandel på Store Torv i Rønne. Respekt! Desværre er William Dam på det seneste hoppet med på den udbredte uvane med at sende mails til sine kunder med en opfordring om at bedømme butikken på et af disse 'uafhængige' sites, hvor brugerne kan give stjerner og kommentarer. Det hænder, at jeg bedømmer en internetbutik, men jeg gør det aldrig, fordi butikken sender mig en opfordring, efter at jeg har handlet. På mig virker det negativt, påtrængende og slet ikke i William Dams ånd.

top

Foreninger

DIS-Danmark (www.dis-danmark.dk). Foreningen Databehandling i Slægtsforskningen er oprindeligt en afdeling under Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, men er nu helt selvstændig. Efter en noget spæd start har den udviklet sig godt hen imod at hjælpe sine medlemmer til at drage bedst mulig nytte af IT værktøjer til slægtsforskningsformål. Jeg kunne godt ønske mig mere fart på samarbejdet mellem denne forening og dens nordiske søsterorganisationer DIS-Norge (www.disnorge.no) og DIS-Sverige (www.dis.se) samt andre, specielt vedrørende fælles værktøjer og databaser, men det er jo med denne forening som med så mange andre, at man er afhængig af frivilliges indsats og fokus.

top

Digitaliserede kilder

I de seneste år er der sket en glædelig udvikling i kilder, som er blevet gjort tilgængelige på internettet. Mængde og kvalitet  af den tilgængelige information er selvfølgelig afhængige af budgetter, holdninger og den teknologiske kompetence hos de institutioner, som besidder kilderne, men det går stort set fremad alle vegne, og hurra for det. Digitaliserede kilder kan normalt ikke erstatte de originale, men de kan spare slægtsforskeren for mange forgæves rejser og opslag.

ArkivalierOnline (www.arkivalieronline.dk) er et historisk gennembrud. For at forstå det, skal man kigge tilbage over den periode, hvor internettet i stadig stigende grad er blevet et hjælpemiddel i slægtsforskningen. Informationsmængden er både enorm og stejlt stigende. Men stort set al information på nettet er fortolket, og måske endda fortolket i mange led. Og hvem kan bedømme kvalitet og troværdighed af informationer, hvis kilder måske ligefrem er helt ukendte? Her kommer så ArkivalierOnline og tilbyder os kirkebøger, folketællinger og andre arkivalier i originaludgave! På nettet og nårsomhelst du har tid. Det er et syvmileskridt, som vil noget. På et lille, men uhyre centralt område rykker nettet pludselig fra at være en massiv, men upålidelig informationskilde til at vise os originalkilderne, når og hvor vi ønsker det. Og så er det gratis. Man kan diskutere den jammerlige brugergrænseflade, en grænseløst irriterende login-politik - som nu heldigvis er opgivet igen - den mangelfulde systematik i præsentation og indeksering af kirkebøgernes indhold, skanningernes grafiske kvalitet o.s.v., men den blotte eksistens af originalmaterialet på nettet er et kæmpeløft for kvaliteten af slægtsforskning på internettet. Hurra for ArkivalierOnline.

Det Danske Dataarkiv (www.dda.dk) er et restriktivt foretagende, som prioriterer bevarelse af dataregistrerede kilder højere end metoder og værktøjer til at foretage registreringerne og formidle disse. På trods af manglerne har en entusiastisk brugerskare f.eks. frivilligt dataregistreret en række folketællinger startende med 1801, og meget mere er på vej. Brug disse fortolkede registreringer sammen med ArkivalierOnline, og du vil få øjnene op for, hvordan internettet kan bruges effektivt til slægtsforskning.

I Norge er bevillingerne og holdningen til formidling på internettet udmærket. Et helt uundværligt sted er Digitalarkivet (www.digitalarkivet.uib.no), som foruden folketællinger også rummer mange indskannede kirkebøger, digitaliserede kirkebøger, indskannede skifteprotokoller og meget andet. Hvad de indskannede kirkebøger angår, et Digitalarkivet vist ikke nået helt så langt som ArkivalierOnline, men kirkebøgerne er indekseret, og der er nogle gennemtænkte og meget brugervenlige funktioner, som man sætter stor pris på, når man er hyppig bruger. Blot ærgrer det mig grusomt, at Statens Arkiver i Danmark og Digitalverket i Norge ikke har samarbejdet om at gøre kirkebøgerne tilgængelige på nettet. Danmark og Norge har eksakt samme organisation af kirkebøger, og opgaven har været den samme. Men parterne har udviklet hver sine værktøjer. Til hvilken nytte?

Norsk Folkemuseum (www.norskfolke.museum.no) har en enestående og søgbar billedsamling på nettet.
Nasjonalbiblioteket (www.nb.no) er begyndt at gøre indskannede historiske aviser tilgængelige på nettet. Et fantastisk værktøj.

Projekt Runeberg i Sverige (www.lysator.liu.se/runeberg) har gjort Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, "Bricka") tilgængelig på nettet (www.lysator.liu.se/runeberg/dbl) og er ved at være færdig med Salmonsens Konversationsleksikon, den 'rigtige' 2. udgave fra 1915-30 (www.lysator.liu.se/runeberg/salmonsen). Værkerne er OCR-scannet, og brugerne kan hjælpe med korrekturlæsning. En prisværdig indsats og et godt eksempel på Web 2.0.

top


Slægtsforskere

Mange slægtsforskere har fået egen hjemmeside, og det er jo en udmærket ting. Men det kan ikke skjules, at der er flere dårlige end gode hjemmesider. Jeg skal spare dig for links til de dårlige sider, men blot nævne et par ting, som særligt irriterer mig. Hvis vi ser bort fra de anetavler, som fører vores slægt tilbage til de ægyptiske faraoer, så er min yndlingsaversion nok de sider, som er genereret med diverse Gedcom-to-HTML programmer. For det første er det ikke til at få et overblik i disse endeløse family sheets. For det andet skifter alle adresser på disse myriader af filer, hver gang de opdateres. Derfor kan søgemaskinerne som regel ikke finde rundt i dem. Det kan godt være, at folk synes, det er smart. Jeg synes, at det er en pestilens.
En hjemmeside, som jeg holder meget af, er Simon Ellefsens, www.nose.dk. Her er redelig information, gode kildeangivelser og intet overflødigt pjat. Nogle af Simons slægtstavler er lige lovligt store og tunge, men det tilgiver man, hvis det er kvaliteten, som tæller. Simon har tavler over mange svenske og især norske familier. Desuden har han nogle glimrende transskriberede udgaver af Gerhard Schønings håndskrifter.
Steen Thomsens hjemmeside i minimalistisk design, http://www.danbbs.dk/~stst/, er måske lidt svær at finde rundt på uden søgemuligheder. Men Steen har forstået internetguruen Jakob Nielsens budskab: Brugbarhed fremfor alt. Se f.eks., hvordan Steen med sit program Ahne2Web kan skaffe overblik over 255 aner på et enkelt skærmbillede - incl. alle grundoplysninger! Sådan gøres det!

top


Søgemaskiner

Søgemaskinerne er måske det bedste, som er hændt på nettet siden World Wide Web. Hvad skulle vi dog gøre uden dem? Men nettet er også blevet så stort, at det kan være uoverskueligt selv med søgemaskinerne. Jeg er heller ikke den store tilhænger af den kategorisering, som specielt Yahoo og Jubii benytter. Det kan godt være, at kategorierne strukturerer nettet, men jeg har i hvert fald svært ved at finde rundt i dem. Af en eller anden grund passer de aldrig rigtigt med min logik.
Næ, må jeg be' om Google. Giv den et enkelt eller to relevante ord, og den vil med stor sandsynlighed komme op med den helt rigtige hjemmeside i første forsøg. Tilmed viser den nogle relevante dele af de fundne hjemmesider, så man kan se, om de er interessante, før man surfer over på dem. Google har i øvrigt overtaget Deja News' enorme nyhedsgruppearkiv og lagt det frem (selvfølgelig med Google søgemuligheder) på http://groups.google.com/.

Hvis du har brug for en søgemaskine på dit eget domæne uden at programmere den selv, så kan jeg anbefale Google's site search, en glimrende mulighed, som jeg bruger i stigende udstrækning.

top


Auktioner

I gamle dage lå der ganske mange auktionshuse rundt om i landet. Det gør der ikke mere. Og hånden på hjertet, hvor ofte gik du egentlig til auktion? Og hvis du gjorde, fandt du så, hvad du søgte? Internettet har i løbet af 10-15 år vendt totalt op og ned på auktionsverdenen. Det kan man begræde eller glæde sig over efter behag. Jeg hører til dem, der glæder sig over udviklingen. Og den kommer til at fortsætte. De auktionshuse, som endnu ikke er professionelt til stede på nettet, de vil næppe være her om 2-3 år.

I stedet er der ved at udkrystallisere sig tre forskellige forretningsmodeller for auktioner med hver deres kendetegn:

De fysiske auktionshuse er her stadig. Der er bare blevet færre af dem, og de har taget nettet til hjælp for at tiltrække og fastholde kunderne. Det bedste eksempel er Bruun Rasmussen (www.bruun-rasmussen.dk), som har fysiske auktioner i København og Aarhus, men også er til stede på nettet med billeder, beskrivelser, søgefaciliteter og mulighed for kommissionsbud. Bruun Rasmussen skal nok overleve på sin professionalisme og brede ekspertpanel, som uden tøven kan udpege, hvilket kinesisk dynasti en antik tekop stammer fra.

Om der er plads til andre i dette felt, er et godt spørgsmål, for der har fundet en voldsom udrensning sted i de sidste par år. Bare tænk på Ellekilde, Kunsthallen, Herholdt Jensen, Trolle Henriksen, Randers Auktioner, Gilleleje Auktioner og mange flere. Men der er stadig nogle tilbage. I den bedre ende kan nævnes Holstebro Auktioner (www.holstebro-auktioner.dk), Auktionshuset i Hørsholm (www.auktionshuset.com), Svendborg Auktionerne (www.svendborg-auktionerne.dk), Nordjysk Auktion (www.nordjysk-auktion.dk) og Københavns Auktioner (www.kbhauktioner.dk).
For flere af dem gælder, at du nok skal skynde dig, hvis du vil med til en rigtig gammeldags auktion.

Den næste forretningsmodel er netauktionshuset. Her er fysiske lokaler til indlevering, vurdering, eftersyn og udlevering. Og her er stadig salærer, skal jeg hilse og sige. Men selve auktionen foregår på nettet. Jeg ved ikke, om Lauritz.com (www.lauritz.com) - oprindeligt det hæderkronede auktionshus Lauritz Christensen i København - ligefrem har opfundet konceptet, men huset er absolut den største spiller på dette marked med mange filialer rundt om i Danmark samt i Sverige, Norge og Tyskland. Bruun Rasmussen er også aktiv med netauktioner, og man må håbe, at huset finder den rette balance mellem sin oprindelige forretningsmodel og netauktionerne.
Nævnes bør også det lille, men seriøse KunstAuktionOnline (kunstauktiononline.dk), som specialiserer sig i moderne kunst.

Men også her er udskilningsløbet nådesløst. Et meget spændende netauktionshus var Herregaardsauktion.com, som var sjovt, fordi indlevering, eftersyn og udlevering foregik på et antal herregårde omkring i landet. Herregaardsauktion.com blev lukket i foråret 2007, men genopstod dog i en mindre og knapt så spændende form som boflot.dk, der nu er reduceret til en salgsside. Gauguin (www.gauguin.dk) forsøgte sig også som netauktionshus indenfor kunst, antikviteter og smykker, men specialiserede sig efterhånden i at sælge egne smykker til stærkt oppustede vurderingspriser. Nu ser det ud til, at auktionshuset er lukket.
For flere af netauktionshusene gælder, at man skal tage deres vurderinger og beskrivelser med mere end et gran salt. Der kan tilsyneladende være langt mellem de kompetente vurderingseksperter, specielt når man har mange filialer og volumensyge. Lidt mere professionalisme, tak. Ellers bliver netauktionshusene overhalet af amatørerne. Og så har netauktionshusene en kedelig tendens til at tage sig ekstra betalt for transporten, hvis du ikke bor lige i nærheden. Det kan være en ubehagelig overraskelse at se sit billige fund overhalet af en gevaldig regning for at få gevinsten bragt hjem. Så check lige, hvor varen befinder sig, før du byder.

Vi kan også gå på auktion hos hinanden. Forretningsmodellen går ud på, at sælger sender billeder og beskrivelser til 'auktionshuset', som stiller hjemmeside og programmer til rådighed til afholdelse af auktionen. Når den er afsluttet, knyttes kontakt mellem køber og sælger, som selv sørger for at udveksle varer og penge. Her er auktionsomkostningerne langt mindre, men der er heller ikke showrooms eller professionelle vurderinger. Internationalt er eBay.com (www.ebay.com) giganten på dette marked, og i Danmark er QXL (www.qxl.dk) førende. Fælles for denne type af 'auktionshuse' er, at købere og sælgere giver hinanden karakterer for handelen. Det er noget, som ansporer til at beskrive tingene ordentligt, til at betale hurtigt og til at sende forsvarligt - og til rimelige penge. Vær dog opmærksom på, at der alligevel optræder både fedtspillere og brådne kar på disse auktioner, og at 'auktionshusene' i nogle tilfælde forskelsbehandler deres kunder. Fedtspillerne kan f.eks. finde på systematisk at opkræve for meget porto hos deres kunder, og de store spillere får ofte en bedre service end os andre. For eksempel får de på mirakuløs vis fjernet negative kommentarer og karakterer. Og de beskytter gerne sig selv på din bekostning. Læg f.eks. mærke til, hvor gerne de sender din gevinst som pakke i stedet for som brev. Dermed beskytter de sig selv mod et krav, hvis forsendelsen går tabt. Men det er dig, som betaler for deres forsikring. Det er også værd at bemærke, at de erfarne sælgere - med få hæderlige undtagelser - aldrig afgiver karakterer, før køberne har afgivet deres, uanset om sælgeren har begået direkte fejl. Først venter sælgeren med at sende varen, til han har fået pengene, og så venter han bagefter med at afgive karakter, til køberen har afgivet sin. På den måde holder sælgeren sin køber i et jerngreb, for hvem vil risikere at få en dårlig - og uretfærdig - karakter retur, blot fordi man selv har afleveret en dårlig - og retfærdig - karakter? Det kunne nemt ordnes, hvis 'auktionshuset' ventede med at offentliggøre karakterer, til begge var afgivet, men det gør 'auktionshuset' ikke, for sælgeren er den bedste kunde. Lidt vel smart, måske. Der kunne godt være behov for lidt mere forbrugerbeskyttelse her. Men det er sjovt at handle alligevel. Man skal bare have sin sunde fornuft med sig - her som alle andre steder.
Fornøjelsen ved at handle på QXL er dog blevet mere blandet, efter at lauritz.com har købt QXL. Tilsyneladende mener lauritz.com, at man kan blande de to forretningsmodeller, og det går ud over kunderne. For eksempel mener lauritz.com, at køberen både skal betale for varen til sælgeren og et hammerslagsgebyr til lauritz.com. Man skal altså betale for samme vare to steder og på to forskellige måder. I betragtning af, at hver køber kun sjældent køber varer på QXL, er det et irritationsmoment, som er til at tage og føle på. Det er ikke svært at finde ud af, hvad lauritz.com vil: Køberen skal betale gennem auktionshusets system. Men dermed forsvinder en del af QXL's forretningsmodel, nemlig at sælger og køber er i direkte forbindelse med hinanden. Mon ikke det kan gå hen og blive en pind til QXL's ligkiste? Jeg gætter på, at antallet af afsluttede auktioner er styrtdykket efter den manøvre. Men det kan åbenbart ikke gå hurtigt nok for lauritz.com med at få slagtet QXL. I juli 2015 fik hjemmesiden et nyt design, hvor det er vanskeligt at finde rundt, kategorierne er blandet sammen, og alle oversigter er rent billedbaseret, så man skal klikke sig ind på hver enkelt auktion for at få blot de mest nødtørftige informationer, som før stod i oversigterne. Det siger sig selv, at al historik, alle søgeagenter o.s.v. forsvandt i samme ombæring. QXL forklarede selv det nye design med ønsket om "at udvikle QXL til en innovativ auktionsplatform på forkant med de nyeste digitale tendenser og den moderne forbrugeradfærd". Det er - undskyld mig - ren newspeak. Tom snak. Med mindre QXL virkelig mener, at moderne forbrugeradfærd er lig med, at kunderne skal holde sig væk fra QXL. Hvis det var hensigten, så lykkedes det nemlig over al forventning. Her er endnu et eklatant eksempel på, hvor galt det kan gå, når en købmand overlader sin forretning til en samling nørder, bare fordi forretningen befinder sig på nettet. Der gik også mindre end to måneder, før QXL strakte våben og rullede hele det fine nye design tilbage i huj og hast. Panik før lukketid, fristes man til at tænke. Den forklarende mail til QXL's kunder fortalte naturligvis ikke noget om styrtdykket i omsætningen. Den brugte en masse fine ord, som afslørede, at QXL ikke forstod, hvorfor det gik så galt. Men skaden var sket, og nu holder køberne sig væk. Hvis du ikke tror mig, så gå ind på QXL, vælg en hvilken som helst kategori og check, hvor mange af varerne der bliver budt på. Side op og side ned med nul bud. Det får selvfølgelig sælgerne til at sætte høje minimumsbud, for de vil jo ikke forære varerne væk, og så er dødsspiralen for alvor i gang, for hvem gider at afgive et bud, når der ikke længere er tale om en reel auktion?. Havde det ikke været nemmere og billigere at lukke QXL med det samme? Når lauritz.com hverken forstår QXL's kunder eller respekterer QXL's forretningsmodel, er der vel ingen grund til at kaste flere gode penge efter dårlige?

top


Hjemmesidedesign

Hvor er jeg dog træt af at se disse 'designer-hjemmesider' med mystiske lakridser, som skifter belysning, når man fører musen hen over dem, med lysaviser, med frames, med dynamiske, men ligegyldige billeder af skidende hunde og smækkende postkasser, med pull-down menuer, som kræver seneste M$ Internet Explorer teknik, med flash-intros og download-tider, som skal måles med afrivningskalender, med 10 forskellige måder at 'skjule' hyperlinks på, med sort tekst på blå baggrund o.s.v. o.s.v.
Min tålmodighed er på ca. 20-30 sekunder. Det svarer nogenlunde til den tid, du venter på at nogen skal tage røret i den anden ende, hvis du ringer op. Og hvis min tålmodighed slipper op, inden der er kommet noget brugbart for mig på skærmen, så er min konklusion den samme: Ingen hjemme. Hvis den 'gode designer' så ligefrem har blokeret back-knappen eller har åbnet et nyt vindue for mig, så kommer jeg med adskillige af de dyre og saftige eder, som absolut ikke egner sig til at komme på tryk, mens jeg for første og absolut sidste gang vikler mig ud af den formasteliges favntag.

Hvordan undgår du så, at mit koleriske temperament slår ud i lys lue? Budskabet er simpelt: Fokusér på indhold og brugbarhed. Indholdet må du selv skaffe, men brugbarhed kan du lære hos Jakob Nielsen (www.useit.com). Han forstår mediet, og han ved, hvordan brugerne reagerer. Men det vigtigste er, at han formår at videregive sin viden på en uhyre enkel form. Det er  helt fortjent, at han nu er velbetalt selvstændig konsulent i Silicon Valley. Se f.eks. hans liste fra 1996 over de 10 værste fejltagelser på hjemmesider (www.useit.com/alertbox/9605.html), 10 fra 1999 af samme skuffe (www.useit.com/alertbox/990530.html), de 10 nyeste fra 2005 (www.useit.com/alertbox/designmistakes.html) samt 10 råd om godt design (www.useit.com/alertbox/991003.html). Jakob Nielsen udgiver hver 14. dag i sin såkaldte Alertbox (www.useit.com/alertbox) en ny artikel om brugbarhed. Glimrende - og brugbar - læsning.

Hvis du skulle have lyst til at se, hvorfor min egen hjemmeside er kommet til at se ud, som den gør, så kan du læse videre her.

top


Kunst

Kunst er en sært uhåndterlig størrelse. Let at forholde sig til, vanskelig at definere, umulig at undvære.

Selv om jeg har nogle virtuelle gallerier af kunstnere, som står mit hjerte nær, så mener jeg ikke, at nettet er det rigtige sted at præsentere kunst. I hvert fald ikke den kunst, som er skabt for at blive oplevet i virkeligheden. Men nettet er glimrende som appetitvækker. Og der findes efterhånden en del redelig information om kunst og kunstnere på nettet.

Kulturarvsstyrelsen har gjort hele seneste udgave af Weilbachs Kunstnerleksikon tilgængelig på nettet (www.kulturarv.dk/kid). Et prisværdigt initiativ. Jeg har det da udmærket med selv at have de ni bind af Weilbach stående. Men der er ikke et eneste billede i værket. Det har sikkert været et både nødvendigt og smerteligt valg. Og her giver netudgaven nogle ekstra muligheder, som bogværket ikke har, f.eks. at man fra hjemmesider med afbildninger af kunstneres værker kan linke til de tørre, men præcise facts i Weilbach. Blot synd, at man af ophavsretlige grunde ikke kan opdatere værket.

Preben Juul Madsen, som i mange år udgav opslagsværket Kunst under Hammeren, er meget aktiv med Kunstnyt (kunstnyt.dk). Her er masser af nyttig information om, hvad der rører sig i kunst- og auktionsverdenen. Hjemmesiden fungerer også som bidsk vagthund overfor auktionshuse og andre 'eksperter', når de dummer sig, f.eks. med forfalskninger, forkerte tilskrivninger, latterlige vurderingspriser og andre bommerter.

Tillad mig at reklamere for et Web 2.0 initiativ, som jeg selv har startet, nemlig Signaturbogen 2.0 (signaturbogen.wikidot.com). Her findes efterhånden signaturer og monogrammer for mange hundrede kunstnere med tilknytning til Danmark. Du er mere end velkommen til at deltage.

top


Bed & Breakfast

Ja, hvad har B&B dog med slægtsforskning at gøre? Ikke det fjerneste, medmindre man har brug for overnatningsmuligheder på sine slægtsforskningsrejser. Men jeg kan ikke afholde mig fra at slå et slag for denne dejlige måde at bo på. Princippet er mest udbredt i Storbritannien, hvor B&B skiltene hænger overalt, men andre lande kan nu også godt være med, og man er altid sikker på en oplevelse. Det kan være en blandet fornøjelse, men oftest bliver man positivt overrasket over pris, service og gæstfrihed, hvor man kommer frem. Man kan selvfølgelig bare køre på må og få og stole på sit held, men mange B&B værter er nu på nettet, så man i ro og mag kan bestille hjemmefra. Prøv f.eks. en søgning på Google (www.google.com) med nøgleordene '<stednavn> bed breakfast'.
I juni 2001 og igen i 2007 boede vi på B&B i Brugge (www.brugge.be) og fandt det dejligste sted i t'Koetshuis (www.gastenkamer.be, email: info hos gastenkamer.be) hos Barbara og Bernard. I deres have i den gamle middelalderby har de en gammel hestestald, som nu er indrettet til to rustikke og top-moderne dobbeltværelser med jacuzzi og det hele samt en dejlig stor opholdsstue og terrasse ud til byens grønne anlæg. Den ene mur i 'hestestalden' er mange hundrede år gammel og optræder på et gammelt kobberstik over byen. Prisen pr. værelse ligger omkring 600 kr. afhængig af sæson. Både Brugge og t'Koetshuis anbefales på det varmeste. Hils Bernard og Barbara fra os, hvis I besøger dem.

top