Peder Mandrup Tuxen var søn af en søofficer, kaptajnløjtnant
Elias Tuxen, som var ud af den gamle præsteslægt
Tuxen, og Birgitte Regine Thielo. Præster og søofficerer
var givetvis velanskrevne borgere, men ikke specielt højt lønnede.
Så han blev allerede som seksårig indskrevet til søkadet,
en stilling som han blev udnævnt til seks år senere. Han har
nok haft det ganske svært på søofficersakademiet og
beskriver selv i sine senere breve, hvordan han blev moppet i en grad,
så han selv udviklede sig til en plageånd for andre, noget
som han senere fandt det vanskeligt at aflægge. Men han klarede sig
bedre og bedre i løbet af uddannelsen, og da han aflagde afgangsprøve
i 1799-1800, blev han næstbedst på sit hold, som også
talte Peter Willemoes, og blev belønnet med den Gernerske Præmiemedaille.
Han blev udnævnt til sekondløjtnant i august 1800 og deltog
som adjudant i Slaget på Reden 2 Apr 1801. Men det var ikke den egentlige
søofficerstjeneste, som skulle blive hans hovedopgave. I vinteren
1801-02 fik han nemlig tilbud om at studere til en af fire nyoprettede
videnskabelige stillinger i Søetaten, en 4-årig uddannelse,
som skulle efterfølges af en udlandsrejse på 3 år. Han
tog efter planen sin eksamen i 1805 og tiltrådte sin udenlandsrejse
i 1807, men måtte skyndsomst vende hjem til aktiv tjeneste samme
år, da englænderne igen overfaldt Danmark. Han blev chef for
en kanonbådseskadre og havde i 1809 en heldig træfning med
en engelsk fregat, for hvilken han blev udnævnt til ridder af Dannebrog.
Tuxen var ven med præsten Søren Georg Abel, far til den
berømte norske matematiker Niels Henrik Abel. Præsten var
gift med Anna Maria Simonsen, en datter af storkøbmanden Niels Henrik
Saxil Simonsen i Østerrisør. Under et ophold hos præsten
i 1804 traf Tuxen dennes svigerinde Elisabeth Marie Simonsen. Parret blev
glade for hinanden, men forbindelsen huede ikke den gamle købmand,
som ikke stolede på, at den unge søofficer kunne forsørge
en familie. De unge måtte i al hemmelighed skrive til hinanden, en
brevveksling som kom til at omfatte op imod 200 breve, før de endelig
kunne gifte sig i 1810. Året efter blev Tuxen afløst som chef
for kanonbådseskadren og kunne genoptage sine studier. Da han samme
år blev udnævnt til inspektionsofficer ved Orlogsværftet,
kunne de flytte ind i en embedsbolig på Dokken på Christianshavn,
hvor de boede i de næste 28 år.
Desværre var der efter den udmarvende krig hverken økonomi
eller politisk vilje til at opretholde de planlagte videnskabelige stillinger
i Søetaten, så Tuxen fik aldrig færdiggjort sin uddannelse.
Fra 1821 bestyrede han mekanik- og hydraulikfaget ved Orlogsværftet.
Fra 1822 til 1834 var han midlertidig søtøjmester, og fra
1829 var han den ene af to administratorer af Frederiksværk Gods.
Han opnåede rang af kommandørkaptajn.
Ud over sine officielle forpligtelser varetog han mange andre hverv.
Han var blandt initiativtagerne til anlæggelse af Rysenstens Badeanstalt
og Rosenborg Brøndanstalt, ligesom han var medlem af den komite,
som i 1834 arrangerede den første danske industriudstilling.
I 1838 døde Tuxen pludseligt efter en hjerneblødning.
Det er næppe forkert at kalde Peder Mandrup Tuxen for et samlende
midtpunkt i slægten. Han fik 13 børn og 61 børnebørn.
Henning
Bernhoft udgav i 1985 en slægtstavle med ca. 800 efterkommere
af Peder Mandrup Tuxen. Så han er uden tvivl den i sin generation,
som er stamfar til flest efterkommere af slægten Tuxen, hvadenten
de bærer navnet eller ej. Flere af hans sønner blev fremtrædende
søofficerer, én sønnesøn blev 'Europas fyrstemaler'
og en anden blev øverstkommanderende for den danske hær.
Peder Mandrup Tuxens og Elisabeth Marie Simonsens 13 børn:
-
Nicolai Elias Tuxen (1810-91), direktør ved Orlogsværftet,
landstingsmand.
-
Birgitte Regine Tuxen (1812-78).
-
Magdalene Andrea Tuxen (1813-81).
-
Georg Emil Tuxen (1814-85), kommandør, navigationsdirektør.
-
Halvordine Elise Tuxen (1816-93).
-
Mandrup Peder Tuxen (1818-91), sognepræst i Tandslet på Als,
senere i Esbønderup.
-
Johan Cornelius Tuxen (1820-83),
kommandør, forfatter, folketingsmand.
-
Ludvig Christian Tuxen (1822-87), cand.jur., departementschef i Marineministeriet.
-
Frederik Vilhelm Tuxen (1823-31).
-
Jens Kraft Tuxen (1826-27).
-
Carl Adolph Tuxen (1828-73), købmand i Australien.
-
Anthonius Oluf Tuxen (1829-1909), navigationsskoleforstander i Svendborg.
-
Louise Amalie Tuxen (1831-1917).
Kilder:
Nicolai Elias Tuxen: Peder Mandrup Tuxen og hans Efterkommere 1783-1838,
Kjøbenhavn, 1883.
Henning Bernhoft: Kommandørkaptajn
Peder Mandrup Tuxen 1783-1838 og hans Efterkommere, Hørsholm, 1985.
Se også:
Biografi af P.M. Tuxen i Dansk Biografisk Leksikon (Bricka):
www.lysator.liu.se/runeberg/dbl/17/0600.html
Slægten Tuxen
En summarisk efterslægtstavle over
de første generationer i slægten.
En litteraturliste vedr. slægten
Tuxen
Hvem forsker i slægten Tuxen?
|