Hugo Larsens smukke tegninger fra Dansk Vestindien har altid indtaget en særlig plads i mit hjerte. Specielt de indfølte skildringer af den lokale sorte befolkning er helt unikke. Det er enkle beskrivelser af personer og dagligdagens tildragelser i de eksotiske kolonier. Undertiden rørende, til tider drillende, men altid med en varm indføling. Det er tydeligt, at Hugo Larsen i kraft af sit væsen har fået lov til at komme tæt på lokalbefolkningen, måske tættere end nogen anden kunstner i denne periode.
Det er unikt, og det er mig en kilde til stadig undren, at disse tegninger ikke er berømte og værdsatte på øerne. Hugo Larsens tegninger er på samme tid god kunst og en sjældent fortalt historie. Honi soit, qui mal y pense.
Hugo Larsen lavede enkelte oliemalerier af den lokale befolkning, og nogle af dem kan ses i galleriet af malerier fra Dansk Vestindien. Men afsætningen for hans kunst har næppe været voldsom blandt de lokale, så de fleste skildringer af befolkning og dagligliv finder vi i tegningerne her.
Det virtuelle galleri:
Hugo Larsen i Vestindien
Hugo Larsens vestindiske tegninger
Portrætter af Hugo Larsen
Hugo Larsens muser
Familie- og selvportrætter
billeder fra Hesselagergaard
Lundeborg-galleriet
skitser til "Straffefangerne på Alheden"
Andre arbejder af Hugo Larsen
Skitser og tegninger af Hugo Larsen
Efterlysninger af Hugo Larsens arbejder
Det ville glæde mig meget at modtage fotos af Hugo Larsens malerier og tegninger. Se evt. min lille vejledning.
Opsætningen (layout) af denne side er lavet med et eksternt Cascading Style Sheet (CSS). Hvis du ser denne tekst, understøtter din browser sandsynligvis ikke CSS. Jeg har gjort, hvad der står i min magt, for at alt indhold skal kunne vises i alle browsere, men opsætningen vil ikke længere blive vist i browsere, som ikke understøtter CSS.