Før 1721 skal Gaardens Huse have staaet paa den nordvestre Side af Øen paa den nuværende Husmandsplads Brandsnæs, at dette Sted, der ligger langt fra Gaardens opdyrkede Marker paa en nøgen Odde, er bleven valgt til Byggetomt, grunder sig sandsynligvis paa at Eierne dengang dreve Jægtbrug. Documenter daterede Dønnæs Havn og Masterhaugen, en lille Bakke hvor Fartøiernes Mastre bleve taklede, tyde ogsaa hen paa, at man har taget særligt Hensyn til Beliggenheden som Havn for Fartøier.

    Dønnæs Gaard tilligemed endel af det nuværende Gods har efter Sigende i ældre Tider været et Klostergods og Klosterets Bygninger skal have staaet omtrent der hvor nu Gaardens Huse ere opførte, lige nedenfor den saakaldte Storstubygning har man for nogen Tid tilbage brudt op en Mængde tildels store Stene, der syntes at have været Fundamentet til en Bygning.

    Paa Gaarden findes fortiden 18 større og mindre Husmandspladser, hvilke foruden en ubetydelig aarlig Afgift svare de paa Gaarden forefaldende Pligtarbeider. De større Pladse opføde ogsaa det saakaldte Fornød(?). De nærmest boende Gaardbrugere svare ogsaa et bestemt aarligt Pligtarbeide. Under Gaarden hører den i Vest for samme beliggende Øgruppe Aasvær, som i Fortiden har været et ikke ubetydeligt Fiskevær og som nu bebos af 3 Forpagtere.

    Dønnæs findes anført i Hakon Hakonsens Saga Kap 173 og var da beboet af Poul Wagaskjalm (død 1243), senere blev den en adelig Sædegaard, som ved Skifte efter Rigsdrost Sigurd Johnsens Søn, Junker Hans Sigurdsen, den sidste af Havthorsønnernes Slægt afholdt Sommeren 1490 tilfaldt Arald Kane og i Midten af det sextende Aarhundrede tilhørte den den store Jordegodseier Erik Ottesen Rosenkrands, Befalingsmand ved Bergenhus Lehn, efter hvis Død 1575 denne tilligemed flere af hans Eiendomme tilfaldt Datteren Anne, som var gift med Frantz Ranzow. Efter hvilkes Død Eiendommen tilfaldt Sønnen Hendrik Rantzau til Schöne Veide, Danmarks Riges Raad og Befalingsmand paa Aakjær. Han boede i Kjøbenhavn og bortforpagtede Gaarden og Godset til Nils Bertelsen. Ved Skjøde af 4de Januar 1651 solgte Rantzau Gaarden og Godset til Preben von Ahnen til Fosnæs tilligemed endel Jordegods i Senjen og Tromsø Fogderi under Navn af det Rosenkrandske Gods. Preben von Ahnen var den Gang Amtnand i Nordland, men blev senere forflyttet som saadan til Bratsberg. Det var formodentlig den samme, som i Bings(?) Norges Beskrivelse omtales at have gjort et Strejftog ind i Sverrig og derfra blandt andet skal have medtaget den i Dønnæs Kirke anbragte Altertavle. Amtmand v Ahnen overdrog ved Skjøde dat. Kjøbenhavn 28/9 1675 Eiendommen til Peder Tønder, Toldcommissær i Throndhjem og senere Amtmand i Nordland. Amtmand Tønder beboede Dønnæs Gaard og var tillige Eier af de ovennævnte Frigaarde Mindenæs, Hernæs og Gautviken med tilhørende Gods, men Godset i Senjen blev af v Ahnen pantsat til en Oberst Gerstorf og findes ei berørt i de senere Skjøder. Ifølge Kongl: Bevilling af 10de Februar 1679 erholdt han adelige Friheder til ovennævnte Gaarde og Gods. Da Amtmand Tønder døde 1694 uden at efterlade sig Børn, tilfaldt hans Eiendomme ifølge Testamente af 14de Januar 1694 (1) og senere ved Skifte efter ham delt mellem hans Broder Mag: Oluf Tønders Børn, af hvilke den yngste Reinholdt Tønder fik Gaardene Dønnæs og Mindenæs med dertil hørende Gods, medens Hernæs med tilhørende Gods i Salten ei findes omtalt. Amtmand Tønder eiede tillige Moltuens Gods i Nordre Trondhjems Amt, hvilket tilfaldt hans næst yngste Brodersøn Arnoldus Tønder tilligemed Gautvikens Gods, hvorimod en del Strøgods i Ranen og Meldalen samt hans Løsøre blev delt mellem Broderbørnene. Da Eieren til Dønnæs omkom på Søen i Nærheden af Alsten, erholdt Arnoldus Tønder ifølge ovennævnte Testamente Eiendommene og flyttede nu til Dønnæs. Ifølge samme Testamente tilfaldt nu Moltuens Gods hans ugifte Søstre. Efter Arnoldus Tønders Død erholdt Overauditør Brønlund Gaarden og Godset ved Giftermaal med dennes Enke. I hans Tid indtraf de ovenomtalte Ildebrande, den ene paa Brandsnæs og den anden, hvor Gaardens Bygninger nu staa. Brønlund var to Gange gift, og efter hans Død erholdt hans Stedsøn, Hans Emahuus Tønder Gaarden og Godset. Han var da ansat ved Toldvææsnet i Bergen, men flyttede nu til Dønnæs, medens hans Stedmoder bosatte sig paa Næsne, da han døde i 1752 og hans eneste Datter Mariana Emahuus Tønder blev gift med Capitain, senere Oberstlieutenant Isach Jørgen Coldevin blev denne Eier af Gaarden og Godset, som han senere forøgede ved af Peder Dass at kjøbe det saakaldte Tjøtø Gods tilligemed Tjøtø Gaard omtr. 173 Vog, men dette Jordegods samt nogle flere Gaarde blev senere solgt til Hans Morten Sommer, der boede paa det nuværende Handelssted Mo i Nord-Ranen, men da denne Mand senere blev Assessor i Høiesteret og flyttede til Kjøbenhavn, blev Godset solgt ved flere Auctioner, paa hvilke Oberstlieutenant Coldevin kun kjøbte faa Gaarde tilbage. Efter hans Død 1793 bestyredes Gaarden og Godset af hans Enke indtil 1802. Den paa Gaarden staaende grundmurede Kirke, som idet mindste har tilhørt Gaarden fra 1651 blev af hende solgt til det Kongl. Missionscollegium i Aaret 1796. Efter Ramus's Beskrivelse skjænkede en Bjørn Ellingsen Kirken et Jordegods. Kirken tilhører nu Sognet.

    Oberstlieutenant Coldevins ældste Søn Krigsraad Hans Emahuus Tønder Coldevin, som i flere Aar havde boet paa Moe i Nord Ranen flyttede i 1801 til Dønnæs og overtog efter Moderens Død Gaarden og Godset. Siden 1830 har den nuværende Eier beboet Gaarden.

Dønnæs den 30te October 1881.
Isach Coldevin

Noter:

1. Netop på dette sted optræder i håndskriftet en note, som forklarer en ellers meningsforstyrrende mangel i sætningen. Noten lyder: "hans Broders Mag Olaf Tønders Enke, Maren Schelderup, som skulle beholde dem til sin Død forsaavidt hun forblev i Enkestand (hun fik Eiendommene xx/x 1695 og døde 1701) hvorefter de skulle gaa over til hendes yngste Søn Reinholdt Fridthjof, der overtog Godset 1704 efterat det midlertidigen var bleven bestyret af hans Svoger Augustinus Olsen." Tilbage

Efterskrift

Denne beretning er som dokumenteret af fortælleren nedskrevet i 1881 af godsejer Isach Coldevin d.y. Håndskriftet er i privat eje, men er i mikrofilmet kopi også del af Det Coldevinske godsarkiv fra Dønnes, privatarkiv nummer 34, avd. 36a, på Universitetsbiblioteket i Trondheim, hvorfra denne afskrift er lavet.

Enhver afskrift rummer naturligvis en fortolkning. Således også denne. Jeg har i det omfang, det har været mig muligt, bevaret den oprindelige stavemåde og tegnsætning. Jeg har derimod ikke medtaget flertallet af de noter, som senere er indføjet i håndskriftet. Dels er jeg ikke overbevist om, at de alle er skrevet af Isach Coldevin, dels bryder de flere steder med den oprindelige teksts rytme, og endelig er indholdet af de indføjede ændringer og tilføjelser tilgængelige i senere kilder.

Se også:

Isach Jørgen Coldevin (1802-85) 
Beretninger om Dønnes 
Slægten Coldevin på Dønnes