Krudttårnet, Frederikshavn
På Tordenskjolds tid i starten af 1700-tallet lå der mellem Sæby og Skagen et fiskerleje ved navn Fladstrand. Navnet passer tilsyneladende udmærket til stedet, men kommer af Flade-Strand, altså den strand, som hørte til Flade, en højtbeliggende landsby et par kilometer vest for det nuværende Frederikshavn. Stedets egentlige betydning kom af, at der var en slags naturhavn, en bekvem ankerplads for skibe, som lå i læ for stormen, inden turen gik omkring Skagen ud i Nordsøen eller til Norge. Af samme grund fik stedet også militær betydning. Blandt andet var der i 1600-tallet under Frederik III og Christian V blevet anlagt nogle skanser, og i begyndelsen af 1700-tallet blev 'Citadellet Fladstrand' opført med det nuværende krudttårn omgivet af en mur. Omkring 1712 stod fæstningsværket færdigt, og i årene derefter brugte Tordenskjold stedet som udgangspunkt for sine lystige togter mod svenskerne. I begyndelsen af 1800-tallet fik byen sit nuværende navn Frederikshavn, og i 1818 kom købstadsrettighederne til. Nogenlunde samtidig blev der anlagt en egentlig havn, som siden har haft så stor betydning for byen. Anlæggelsen af havnen skete blandt andet med hjælp fra slægten Brandstrup.
Tilbage i begyndelsen af 1700-tallet bestod byen kun af nogle få huse i spredt bebyggelse, og forsvaret af dette sted i en så tyndt befolket egn må have krævet indsats af soldater fra andre egne af landet. Én af disse har givetvis været konstabel Lars Larsen, kaldet 'Brandstrup'. Det var en almindelig skik at kalde tilflyttere ved det sted, som de var flyttet fra. Vi ved ikke, hvilket af de mindst fem steder i Danmark ved navn Brandstrup, som har givet ham tilnavnet, for i kilderne møder vi første gang Lars Larsen 'Brandstrup', da han dør den 17. april 1740 ved Knivholt, en herregård vest for det nuværende Frederikshavn. På den tid hørte byen og dens grund til herregården Knivholt, som tilligemed herregåden Bangsbo ejedes af slægten Arenfeldt. Af kirkebogen ved Lars Larsen 'Brandstrup's begravelse fremgår navnet Brandstrup ikke, men navnet fremgår af skifteprotokollen. Der er vel god grund til at tro, at navnet er opstået i forbindelse med hans militærtjeneste, og da han og hans slægt er blevet boende omkring Frederikshavn, er tilnavnet efterhånden kommet til at hænge fast.
Denne første Lars Brandstrup efterlod sig enken og en søn Lars Larsen (1695-1766). Denne Lars Larsen - altså nr. 2 - giftede sig i 1741 med Else Pedersdatter, og parret fik fem børn, hvoraf den ældste naturligvis hed Lars Larsen (1742-1789). Fornavnet staves undertiden Laurs eller Laust, og efternavnet staves også Laursen.
Med denne tredie Lars Larsen, som iøvrigt blev kaldt Lars Post, begynder familiens egne nedskrevne kilder at kunne hjælpe os. Elisabeth Ingemann skrev i 1915 i en slægtsberetning, at Lars Post ejede en gård i Fladstrand, og at en del af jorden, hvor det nuværende Frederikshavn ligger, tilhørte ham. Hvordan kunne det nu gå til? Jo, Otte Arenfeldt, ejeren af Knivholt, Bangsbo og Lerbæk og dermed af hele Fladstrand havde testamenteret byen til sin søn, Hans Lorentz Arenfeldt. Dennes enke, Mette Bille, havde i 1748 solgt Fladstrand by og grund til købmand Peder Hansen Høyer for 4000 rigsdaler. Købmand Høyer solgte senere videre til Johs. Andersen Glerup, som fra 1782 solgte grunde og huse til de enkelte beboere. I 1783 kom turen til Lars Post, som det fremgår af skødet:
'Skøde til Lars Larsen Post, boende udenfor syndre Skantze, paa det Sted med tilhørende Ejendomme af Ager og Eng og videre tilliggende, som er beliggende vesten for syndre Skantze, et Hus og tilhørende Hauge nør i Byen, samt nok et Hus med Hauge nør i Byen. Købesum 495 Rd., dat. 25. Marts 1783.'
1 Rigsdaler
Lars Post var dermed blevet boelsmand, altså ejer af et sted, som var en mellemting mellem et husmandssted og en gård. Det var ingen dårlig udvikling i betragtning af, at hans farfar var konstabel og fæster under Knivholt. Lars Post fik sit tilnavn, fordi han tillige besørgede posten mellem Frederikshavn, Hjørring og Aalborg. Det var altså en driftig mand, som nu fik foden under eget bord. Og det var næppe noget ringe bord, for 495 rigsdaler var et ganske anseligt beløb på den tid. Det er naturligvis ikke muligt at sammenligne pengebeløb henover et tidsrum på 200 år, men lad os alligevel prøve at sætte beløbet i perspektiv: Priserne på de 42 skøder, som Johs. Andersen Glerup udstedte, svingede fra 10 til ca. 595 rigsdaler med et gennemsnit på ca. 155 rigsdaler. I alle de skøder, som var dyrere end Lars Posts, blev stederne benævnt som gårde. Den pris, som Lars Post betalte, svarede iøvrigt til ca. otte årslønninger for en fuldtidsbeskæftiget håndværkssvend.
Stedet, som Lars Post købte, lå 'vesten for syndre Skantze'. Det var et godt stykke syd for det daværende Fladstrand, men i dag er Lars Posts jorder en del af byen Frederikshavn. Søndre Skanse, som var en del af ovennævnte fæstningsværk, lå nemlig vest for skillelinien mellem den nuværende færgehavn og flådestationen.
Lars Post var gift med Sophie Kirstine Mathisdatter, og de fik 6 børn, hvoraf vi kender til efterkommere af de fire ældste. Børnene blev født i årene fra 1776 til 1786, men desværre døde begge forældre, mens børnene var små. Børnene kom derfor i pleje forskellige steder og blev siden spredt for alle vinde. Alle børnene blev benævnt Larsen og Larsdatter, men mindst tre af børnene brugte siden navnet Brandstrup som slægtsnavn.
Lauritz Brandstrup
Lauritz Brandstrup (1776-1842). Foto: Kirsten Brandstrup
Den ældste i flokken var Lars Larsen. Han blev født i 1776 og var 12-13 år, da forældrene døde. Han kom i pleje på Knivholt, og da han var velbegavet, blev han sendt til København for at studere. Han fik en noget omtumlet tilværelse, som har været vanskelig at hitte rede i for efterslægten. Det står fast, at han læste til kirurg, men aldrig tog nogen embedseksamen. Det Kgl. Kirurgiske Akademis Matrikel 1785-1838 skriver:
"Lauritz Brandstrup, f. ca. 1778 i Jylland. Immatr. 1808, Stipendier ved Kir. Akademi 1809. Kompagni Kirurg i Odense 1809, kom 1814 til København for at tage kir. Eksamen, var da gift og havde Børn og naaede paa gr.a. Næringssorger ikke at blive færdig inden Permiss. udløb 1817, var Under-Kir. ved Artilleriet da han i 1818 blev sindssyg og afskediget med fuld Gage i Pension for at kunne tage Ophold hos Familien i Fyen; efter at være blevet helbredt blev han 1821 Undertoldassistent i Assens, men atter sindssyg og afskediget i 1833 og indsat i Daareanstalten i Graabrødre Hospital i Odense".
For god ordens skyld bør det nævnes, at slægtsskabet mellem Lars Post og Lauritz Brandstrup aldrig er blevet fastslået med sikkerhed. Der er dog mange ting, som tyder på slægtsskabet. For det første er der navneligheden og tidssammenfaldet, for det andet besøgte Lauritz Brandstrups enke og døtre andre grene af familien efter hans død.
Lauritz Brandstrup blev gift i 1813 med Danieline Bertheline Schmidt, men allerede året før fødtes parrets første barn, Lauritz Christian Frederik Michael Brandstrup, som dog først blev døbt nogle uger efter forældrenes bryllup. Det er måske denne 'uorden' i datoerne, som har givet anledning til et sjovt rygte i familien, nemlig at Frederik slet ikke var søn af Lauritz Brandstrup, men at han derimod var af adelig herkomst! Sagen var den, at Christian Frederik Ahlefeldt til Tranekær lå ved Jægerkorpset i Odense i 1811. Det siges også, at Frederik Brandstrup lignede andre efterkommere af greven til forveksling. Frederik Brandstrup blev iøvrigt mangeårig førstelærer i Tranekær, og man kan jo lege med tanken om, hvorfor han skulle have mellemnavnene Christian Frederik.
Lauritz Brandstrup døde i 1842, og blandt hans efterkommere kan nævnes billedhuggeren Ludvig Brandstrup, stadsarkitekten Christian Brandstrup samt dennes søn, skuespilleren Ludvig Brandstrup. Et oldebarn af Lauritz Brandstrup giftede sig med fuglemaleren Johannes Larsen, og i denne gren af familien findes de ofte pudsige kælenavne til familiemedlemmerne.
Lærerhjemmet i Tranekær er beskrevet af Christian Brandstrup i dennes bog 'Nogle Optegnelser om mit Barndomshjem og mine Oplevelser'.
Ane Brandstrup
Ane Larsdatter var næstældst blandt Lars Posts børn. Hun blev født i 1778 og var 10-11 år, da forældrene døde. Hende møder vi første gang, da hun i 1796 bliver trolovet og derefter i 1797 gift i Aalborg med værtshusholder Christopher Lucht. Indførelsen i kirkebogen for Vor Frue Kirke ved trolovelsen er i øvrigt første gang, at navnet Brandstrup (dog stavet Branstrup) optræder officielt for denne slægt.
Ane og Christopher flyttede senere til Randers, hvor han var vinhandler med forretning i Houmeden. De fik ialt otte børn, hvoraf dog kun to blev voksne. Christopher døde allerede i 1814 og efterlod Ane med fire børn, hvoraf det ene dog døde kort efter faderen. Ane skriver i en dødsannonce i Randers Amts Avis og Avertissementstidende 21/6-1814:
"Det behagede den algode Gud, at paalægge mig den tunge Skjebne, den 20de Juni ved Døden at bortkalde min elskede Mand Christopher Lucht, i sit Alders 49de Aar, efter 17 og et halvt Aars kierlig Ægteskab; i hvilken Tid vi havde 8te Børn, hvoraf han i Evigheden modtager de 4 ældste. Dette for mig og de 4 smaae efterlevende uopdragne Børn, saa smertelige Tab, samt hvad mit med disse Børns blødende Hjerter føler, ved Savnet af denne gode og kierlige Fader, kan ei tolkes fraværende Slægt og Venner, som vist ømt deeltage i denne min tunge Skjebne og vor billige Sorg.
Randers, den 20de Juni 1814. Anna sal. Lucht"
Christophers død var naturligvis en tragedie for familien, men Ane tog resolut hånd om problemet, og allerede året senere giftede hun sig med styrmand Christen Boldsen fra Mellerup.
Christen Boldsen var sandelig ikke noget dårligt gifte for Ane. Allerede seks år før brylluppet havde han tillagt sig uvisnelig hæder i søkrigen mod England. Han var styrmand på galeasen 'Helene Charlotte', da den mellem Skagen og Frederikshavn blev opbragt af en svensk kaper. Det meste af besætningen, kaptajnen inklusive, blev bragt ombord i kaperen, og kun Christen Boldsen, en matros, en skibsdreng, en jomfru samt en passager blev ombord i 'Helene Charlotte' sammen med prisemandskabet. Efter godt et døgn lykkedes det alligevel Christen Boldsen og hans hjælpere at overmande prisebesætningen og kaste deres våben overbord. Christen Boldsen sejlede derefter 'Helene Charlotte' til Risør, en lille kystby i nærheden af Kristiansand i Norge. For denne bedrift fik Christen Boldsen og hans hjælpere ikke alene tilkendt galeasen med ladning og inventar som prise, men han blev også udnævnt til dannebrogsmand samme år. Forfatteren og journalisten Ole Høeg, et tipoldebarn af Ane Brandstrup, har med udgangspunkt i denne begivenhed skrevet bogen 'Kaper'.
Tre år efter brylluppet købte parret en gård i Mellerup, et vigtigt færgested ved Randers Fjord. Ane fik yderligere seks børn med Christen Boldsen, før hun døde i 1826. Om disse børn, deres mange efterkommere og slægten Boldsen i almindelighed henvises til 'Slægten Boldsen fra Mellerup' ved Svend Søgaard Sørensen, Hjørring, 1980.
Et af Anes børn med Christopher Lucht var i øvrigt en tid i huset hos morbroderen Peder Hansen, som næste afsnit handler om.
Peder Hansen
Nr. tre i rækken af Lars Posts børn var Peder Larsen, som var født ca. 1780. Hvor han kom i pleje, ved vi ikke. En usædvanlig udlængsel, i hvert fald for den tid, førte ham til kystbyen Hartlepool i det nordøstlige England, hvor han nedsatte sig som skibsmægler. Efter sigende havde englænderne besvær med at udtale navnet Brandstrup, så han lod sig kalde Hansen, og det blev også børnenes slægtsnavn. Man kan gisne om, at han må have haft en svær periode i de år, hvor Danmark og England lå i krig med hinanden. Men han klarede sig tilsyneladende udmærket og flyttede senere forretningen til Newcastle upon Tyne. At familieforbindelserne ikke var helt afbrudt, har vi flere vidnesbyrd om. For det første var niecen Marie Elisabeth Lucht et par år i huset hos Peder Hansen før sit bryllup i 1837 hjemme i Mellerup. For det andet er der beretninger i den stormske familie af søfolk (se senere) om, at den jævnligt mødte Peder Hansen på sine rejser. En søn af Peder Hansen besøgte også den stormske familie i Assens.
Peder Hansen giftede sig i 1810 med en engelsk pige, Agnes Endacott Wotton, og de fik tre børn, hvoraf den ældste og yngste søn også blev mæglere, henholdsvis i Newcastle og i Hartlepool.
Matthias Brandstrup
Mathis Larsen var den fjerde i rækken af Lars Post's børn. Han blev født i 1782. Herom vidner et gulnet papir, som i mange år blev opbevaret hos familien. På papiret stod:
"Anno 1782 den 29de Maj er vor lille Søn Mathis Larsen født til den syndige Verden, og blev døbt af Hrr Janssen den 1ste Junii i Fladstrand Kirke. Quindefadderne: Anne Margrethe Laursdatter og Maren Svendsdatter Rimmen. Mandsfadderne: Hans Christoffer Laursen, Mathis Nielsen, Jens Post og Niels Svendsen. Gud lade ham opvoxe Gud til Ære og sig selv til evig Velfærd.
Laurs Laursen. Sophie Kirstine Mathisdatter."
Matthias Brandstrup var kun seks år, da forældrene faldt væk, og han kom i pleje i Vrangbæk mellem Sæby og Frederikshavn. Efter sin konfirmation kom han i tjeneste forskellige steder. Under englandskrigene var han kanonér og gjorde tjeneste i København, hvor han sandsynligvis har mødt sin norskfødte hustru, Anne Marie Berg.
Parret bosatte sig på en gård ved Frederikshavn, ja faktisk lå gården i centrum af den nuværende by. Desuden var Matthias tilsynsførende ved havneanlæggene i Frederikshavn og Sæby. Herudover må han have drevet en form for handel, eftersom han i 1825 fik bevilget borgerskab som købmand i Frederikshavn under navnet Matthias Brandstrup.
Matthias Brandstrup havde i 1832 opsynet med havnearbejdet i Sæby, og turene til Sæby foregik til fods. På en af disse ture fik han et ildebefindende og satte sig i vejkanten, hvor forbipasserende senere fandt ham død.
Sophie Marie Brandstrup (1816-73)
Parret fik kun tre børn, men de to ældste fik så stor en efterslægt, at Matthias Brandstrup er stamfader til langt størsteparten af den nulevende slægt.
Den ældste blandt Matthias' børn var Sophie Marie Brandstrup, som blev gift med Hans Storm, styrmand og senere skipper fra Assens. Han var oldebarn af den navnkundige Poul Jacobsen 'Kinafarer', som fik sit tilnavn, fordi han tre gange i årene 1735-44 sejlede med Ostindisk Kompagnis skibe til Kina. Det var vel ingen ringe bedrift i de år, hvor mangelsygdomme hærgede skibsbesætningerne som pest, og hvor en kinafart tog op mod tre år, fordi man endnu ikke havde lært sig at udnytte passatvindene. Hans Storm havde også en enkelt gang været i Kina som matros, men i modsætning til oldefaderen grundlagde han ingen formue på denne færd, hvorfra hans dagbog stadig eksisterer. Parret slog sig ned i Kerteminde og fik fem børn, som alle kom godt i vej og fik hver deres efterslægt. Denne slægt er omtalt i bogen 'Poul Kinafarers efterkommere - Slægten Storm'.
Den midterste blandt Matthias' børn var Lars Christian Brandstrup, som hjalp moderen med gården efter faderens død. Lars Christian overtog også gården, men købte senere først gården 'Stendet', siden 'Toftegaard' ved Frederikshavn, før han købte Frederikshavn Mølle, som derfor også er blevet kaldt Brandstrups mølle. Lars Christian giftede sig i 1846 med Ane Marie Simonsen, som var født 1827 i huset 'Sorgenfri' i Frederikshavn. Huset står endnu, mens dette skrives, men trues af en bank, som ejer hus og grund, og som gerne vil have lidt ekstra parkeringspladser. Ak, ja. Parret fik ialt 16 børn, den absolut største børneflok i slægten. Den sidste blev født den dag, da Lars Christian Brandstrup blev begravet, og sønnen blev selvfølgelig opkaldt efter faderen. En anden af sønnerne overtog møllen og var også bagermester. Hans forretning findes stadig i Søndergade i Frederikshavn. En af døtrene giftede sig med en efterkommer af Niels Bugge, og i en anden gren af efterslægten finder vi efterkommere af Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson. Fire af Lars Christian Brandstrups sønner udvandrede til Norge.
Den yngste blandt Matthias' børn var Oline Marie Brandstrup. Efter moderens død i 1843 styrede hun huset for broderen Lars Christian, indtil han giftede sig i 1846. Derefter flyttede hun til Assens og blev husbestyrerinde forskellige steder, inden hun købte eget hus i Aasum ved Odense, hvor hun underviste piger i håndgerning. Oline Brandstrup blev ikke gift. Hendes liv er smukt beskrevet af Kristian Lohmann i artiklen 'Oline Marie Brandstrup - Et Livsbillede fra gamle Dage' (Hjem og Skole, 1918).
Christian Larsen
Christian blev født o. 1784 og var kun ca. fire år, da Lars Post og Sophie døde. De eneste oplysninger, vi har om ham er, at han var sømand og blev taget til fange af sørøvere i Middelhavet. Han døde sandsynligvis i Algeriet.
Else Larsdatter
Else var den yngste i flokken og var kun ca. to år, da forældrene faldt bort. Hendes historie kender vi desværre ikke.
Sammen med min gode ven Werner Brandstrup Andreasen har jeg haft planer om at skrive en slægtsbog om denne familie. Der er en stor efterslægt, som har bredt sig til de nordiske lande, England, USA og Argentina. En oversigt over de grene af slægten, som det endnu ikke er lykkedes at lokalisere efterkommere af, kan du finde her. Slægtsnavnet Brandstrup er ikke helt ualmindeligt, og sandsynligheden taler for, at der er adskillige slægter, som ikke har sammenhæng med hinanden. Hvis du har viden om -eller spørgsmål til - slægter ved navn Brandstrup, er du meget velkommen til at skrive til mig (se e-mail adressen nederst til højre).
Mere om slægtsbogsprojektet
Liste over slægtsgrene, som
det endnu ikke er lykkedes at opspore
