Slægten Brandstrup

Jeg vil gå ud fra, at du læser dette, fordi du har en eller anden familiemæssig tilknytning til Brandstrup.

Generelt:

Min gode ven Werner Brandstrup Andreasen og jeg har i mange år samlet materiale til en slægtsbog om konstabel Lars Larsen 'Brandstrup' (ca. 1670 til 1741) og hans efterkommere.

Af flere grunde har arbejdet taget længere tid end ventet. For det første har slægten vist sig at være en del større end forudset. For det andet har der vist sig at være en del grene af slægten, som kun vanskeligt har kunnet efterforskes. En liste over de væsentligste mangler finder du her. Jeg er bange for, at jeg for flere år siden har sagt til nogle i familien, at der højst ville gå et års tid, før bogen var klar. Den udtalelse må jeg æde i mig igen.

Problemerne med at færdiggøre slægtsbogen understreges af, at Werner ulykkeligvis gik bort i august 2009. Ham vil jeg af mange grunde savne. Og for slægtsbogsprojektet betyder hans bortgang, at jeg - i hvert fald for tiden - ikke tror på, at det bliver færdigt.

Men vi har fundet frem til langt størsteparten af slægten, og jeg har været i telefonisk eller skriftlig forbindelse med mange medlemmer af slægten. Jeg har noteret navne og adresser på alle, som har udtrykt ønske om at blive kontaktet, når/hvis slægtsbogen bliver klar.

Hvis der er sket nyt i din gren af slægten, siden du har talt eller skrevet sammen med Werner eller mig sidst, så hører jeg meget gerne fra dig, også hvis du blot har skiftet adresse. Men under alle omstændigheder lader jeg høre fra mig, når/hvis bogen bliverer klar til at gå i trykken.

Det vil sige: Jeg lader selvfølgelig kun høre fra mig, hvis jeg kender dig og kan kontakte dig. Måske er dette det første, som du hører om projektet. I så fald vil jeg meget gerne i kontakt med dig. Det kunne jo være, at du tilhører en af de grene, som vi har haft så svært ved at finde? Du finder min mail-adresse i nederste højre hjørne af denne side. Hvis du hellere vil skrive eller ringe, finder du min adresse og tlf. her.

Billeder:

Det vil være en fin ting at kunne krydre den tørre tekst i bogen med gode billeder. Hvis du har skarpe sort/hvide billeder, malerier eller tegninger med tilknytning til familien, så hører jeg meget gerne fra dig. Dog må vi nok af tekniske grunde begrænse os til illustrationer fra før ca. år 1900.

Lidt om teknikken bag slægtsbogen:

En slægtsbog er jo i sagens natur en såkaldt 'smal' udgivelse, altså med interesse for ganske få mennesker. De fleste slægtsbøger 'udkommer' i et to- eller trecifret antal. De faste omkostninger ved en traditionel bogudgivelse er ganske høje, og for en slægtsbog vil det give en meget stor udgift, enten for udgiveren eller for modtagerne. Derfor må man ofte tage utraditionelle midler i brug med slægtsbøger. Nogen laver maskinskrevne forlæg, som kopieres og sættes i en eller anden form for ringbind. Andre har held til at få støtte fra en fond til trykkeriudgifter. Jeg har tidligere med held brugt en tredie metode: I 1994 udgav jeg sammen med min kone en lille slægtsbog ved at lave materiale til indbinding ved hjælp af diverse PC-programmer. Tricket består kort fortalt i at printe siderne 16 og 1 på samme ark og derefter siderne 2 og 15 bag på samme ark. Det kan flere programmer klare i dag. Derefter hjalp en amatørbogbinder med at binde bogen ind på gammeldags facon. Ved hjælp af en blanding af ny og gammel teknik lykkedes således det at lave rigtigt indbundne slægtsbøger til en pris, som dengang ikke overskred 400 kr. Hvis nogen vil vide mere om metoden, kan jeg henvise til en artikel 'Slægtsbøger uden lommesmerter', som jeg skrev i Slægt & Data (medlemsblad for DIS-Danmark, www.dis-danmark.dk) nr. 2, 1995. Jeg regner med, at slægtsbogen om Brandstrup vil blive fremstillet på lignende måde, men det afhænger lidt af, hvor mange eksemplarer der bliver tale om, for metoden er ganske tidskrævende.