Lidt om silhuetternes historie |
|
I historisk - og måske navnlig i slægtshistorisk
- sammenhæng støder man ganske ofte på silhuetter i
form af portrætter, enten af hele familier eller som brystsilhuetter
af enkeltpersoner.
Profiltegninger har eksisteret siden oldtiden, men egentlige klippede skyggeportrætter blev først udbredt i Paris omkring midten af 1700-tallet. Navnet silhuet (tidligere skrevet silhouet) kommer af en - vistnok dygtig, men meget upopulær - fransk finansminister Étienne de Silhouette. For at redde landets økonomi udskrev han store skatter hos de rige og hos de velhavende pensionister. Disse oppiskede til gengæld en folkestemning mod ham ved at hævde, at han var skyld i al fattigdom. Alt, hvad der var simpelt og fattigt, blev betegnet 'à la Silhouette', og da han selv fremstillede skyggeportrætter, blev navnet hængende på disse. Fra starten har navnet altså haft en negativ klang, men silhuetterne blev alligevel et modefænomen, som holdt sig i omkring hundrede år, d.v.s. indtil fotografiet for alvor trængte frem. I starten blev moden understøttet af en tro på, at man kunne aflæse en persons karaktertræk af profilportrættet, men den store udbredelse fra o. 1800 skyldes snarere silhuetternes enkle elegance, som passede godt ind i empiretidens stil. Fra tid til anden har silhuetterne fået en renæssance, og nogen husker måske stadig den lille silhuetbod i Tivoli. Klipning i papir var i øvrigt blot én af mange teknikker, som blev anvendt til at fremstille silhuetter. Andre var kobberstik, hinterglasmalerier, miniaturemalerier på sten o.s.v. Mange af de professionelle silhuettører var omrejsende folk. For at få kunder nok måtte de rejse fra sted til sted, og da det tyske marked var ved at være mættet, kom de første silhuettører til Danmark omkring 1780, til Norge omkring 1800, måske lidt før.  Vores
interesse blev vakt af et glimrende silhuetklip af en hel familie i min
kones slægt. Silhuetklippet kan dateres til oktober 1815 og stedfæstes
til Assens. Vi syntes, at det kunne være ganske sjovt at vide, hvem
havde lavet klippet og købte derfor en bog
om emnet. Af bogen - som anbefales på det varmeste - fremgår
det tydeligt, at 'vores' silhuet er klippet af Franz
Liborius Schmitz (ca. 1762 - 1827), som stammede fra Bonn og som blev
den mest produktive silhuettør i Danmark.
Silhuetklip lavet af de dygtige i faget er glimrende kunsthåndværk, nogle er måske ligefrem kunst, men absolut ikke alle. Måske af samme grund er de færreste silhuetklip signeret. Alligevel er der for hver silhuettørs værker visse karakteristika, som nærmest kan betegnes signaturer. Herunder følger en liste over nogle af de kendte silhuettører, som har arbejdet i Danmark og tildels også i Norge. For nogle af mestrene er også i små udsnit vist karakteristiske detaljer ved deres silhuetter.
Gerhard Ludvig Lahde (1765-1833). Kom til København i 1787 og
vandt flere medaljer på Kunstakademiet. Lavede næsten udelukkende
profilportrætter, oftest som kobberstik eller sølvstifttegninger.
Lavede en del afbildninger af dramatiske begivenheder, såsom Christianborgs
brand 1794 og englændernes overfald 1801 og 1807. Brugte ofte genstande
udenfor selve silhuettet til at symbolisere egenskaber hos de portrætterede.
Hver mester i faget har altså sine særlige kendetegn.
Se også:"Silhuetter, skygger på væggen", Jørgen Duus, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busch, København 1998. Denne bog er hovedkilde til oplysningerne ovenfor.En artikel om silhuetter og slægtsforskning Biografi af Franz Liborius Schmitz Biografi af Boy Jensen Greve Eksempel på identifikation af et silhuetklip Mysteriet om silhuetklippene af Helgelands-Holsterne Norsk Folkemuseum (www.norskfolke.museum.no) er begyndt på at gøre sine samlinger tilgængelige på nettet. Et imponerende site, også hvad silhuetter angår. Desværre skifter Norsk Folkemuseum sine links ud hurtigere end vi andre skifter visse beklædningsdele, så jeg kan ikke linke til de enkelte silhuetter. Her er f.eks. et portræt af en familie Foyn/Ager i Tønsberg og af en familie Krohn i Bergen (museumsnr. NF.01140-814).
Bjørn Ochsner skrev i 1954 en udmærket artikel om silhuettørerne Limprecht og Weitlandt. Artiklen
er tilgængelig på Tidsskrift.dk:
e-tidsskrifter.dk/ojs/index.php/fundogforskning/article/view/1891/3224.
Der findes en del glimrende hjemmesider på engelsk om silhuetter og silhuettører. Her er et par enkelte: Wikipedias artikel om silhuetter i almindelighed: en.wikipedia.org/wiki/Silhouette Wikipedias artikel om mesteren i frihåndsklip Auguste Edouart: http://en.wikipedia.org/wiki/Auguste_Edouart En morsom side om og af den nulevende silhuetkunstner Charles Burns med mange gode eksempler: roving-artist.com. |
C. Limpricht
var en af de første professionelle silhuettører i Danmark
og arbejdede i København 1781-82. Han lavede næsten udelukkende
brystsilhuetter, som afsluttedes med brede ærmer, klippet næsten
lige af. Den S-formede brystafskæring har på mange silhuetter
en lille radius bagtil og en stor fortil (se eksempel). Silhuetklippene
er ofte i kobberstukne rammer. Nogle silhuetter bærer signaturen
C.L.
Joachim
Gottfried Wilhelm Weitlandt (f. 1756). Opholdt sig i København fra
1784 og i hvert fald til 1816. Kvinder har ofte bændler i håret
og bærer på helfigurer syposer, mens mændene ofte balancerer
med et dokument mellem spidserne af tommel- og pegefinger (se eksempel).
Kvaster på portierer er også et karakteristisk træk.
Weitlandt lavede bl.a. kobberstik af arveprins Frederiks familie, og Norsk
Folkemuseum (
Johann
Adolf Bendix Rothermundt. Omrejsende silhuettør i Danmark fra slutningen
af 1780-erne, bofast i København ca. 1801-16. Malede oftest sine
silhuetter som såkaldte hinterglasmalerier, hvoraf de fleste forestiller
en stue (stærkt perspektiveret) med indsatte gruppebilleder. Gardiner
er draperet, vinduesrammer udsmykket, møblementet enkelt. Silhuetterne
kaster (svage) skygger på gulvet (se eksempel)!
Niels
Grønbek Rademacher (1812-85) virkede mest i Danmark, men var flere
gange i 1840-erne i Finland. Han efterlignede Liborius Schmitz' stil i
sine familieportrætter, endda i en sådan grad, at de to ofte
forveksles. Rademacher kan kendes på de unaturligt tynde halse og
enorme barme (se eksempel). Desuden malede han ofte blomster, træer
og bygninger i baggrunden i stedet for at klippe dem.
