Efterlysning

Franz Liborius Schmitz: Familien Mønsted på Lykkesholm.

Denne silhuet er en af de gådefulde, som jeg meget gerne vil vide mere om. Den viste afbildning er fra en reproduktion på Københavns Stadsarkiv (arkiv nr. P2-251). På den tidligere rammes bagbeklædning er opklæbet en liste over de afbildede personer (fra venstre mod højre):

Margrethe Grotum f. Secher (1772-1804), Margrethe Grotum Secher Mønsted (1804-74), Otto Christopher Mønsted (1763-1823), Johanne Bolette Mønsted (1798-1846), Anne Marie Mørch Mønsted (1801-91), Niels Secher Mønsted (1803-91), Jens Christian Mønsted (1800-78), Peder Mørch Mønsted (1797-1864), Johannes Mønsted (1796-1827), Thomas Secher Mønsted (1795-1830), Søren Mønsted (1793-1863).

Silhuetten - eller i det mindste alle enkeltportrætterne - er med al ønskelig tydelighed lavet af Franz Liborius Schmitz. Kompositionen af hele familieportrættet passer også med Schmitz' mere simple familiestykker. Hvis man ser bort fra et par mærkværdigheder, som jeg skal vende tilbage til, må silhuetten være klippet o. 1809, hvilket passer med Schmitz' færden, idet han var i Aarhus i juli 1809.

Men silhuetten er som nævnt ganske gådefuld. Den mest iøjnefaldende ting er, at Otto Mønsteds første hustru, Margrethe Grotum Secher, døde i barselsseng samme dag, som hun fødte sin yngste datter, der blev opkaldt efter hende. Her står moderen lyslevende og holder sin nu ca. femårige datter i hånden. Det kan selvfølgelig tænkes, at den, som har navngivet personerne, har grebet forkert i posen. Otto Mønsted giftede sig igen i 1807 med Anne Marie Skovgaard, og man kunne forestille sig, at det er hende, som på silhuetten holder sin femårige steddatter Margrethe i hånden. Imod dette taler, at Anne Marie f. Skovgaard fik fire børn med Otto Mønsted, Christine Marie i 1806, Sophie Caroline Elisabeth i 1807, Johanne Maren Marie i 1809 og Peter Frederik Severin i 1814. Mindst de to ældste af disse børn burde altså være med på silhuetten.

Der findes et spor, som måske kan hjælpe på vej. I 1931 blev to silhuetter af familien Mønsted på Lykkesholm ved Grenå udstillet på Berlingske Tidendes silhuetudstilling på Charlottenborg. I kataloget fik silhuetterne følgende beskrivelse:
Katalog nr. 5; Otto Christopher Mønsted og Hustru f. Secher med Familie.
Katalog nr. 6: Samme og anden Hustru Anne Marie, f. Skovgaard.

Silhuetterne ejedes i 1931 af trafikkontrollør ved DSB Anders Peter Acthon (f. 1880) og hans hustru Johanne Christence f. Mønsted (f. 1883). De var begge oldebørn af Otto Mønsted. Mens Anders Peter Acthon var oldebarn af Otto Mønsteds første kone Margrethe Grotum Secher, var Johanne Christence Mønsted oldebarn af Anne Marie Skovgard. Sandsynligheden taler vel for, at de har bragt hver deres silhuet ind i familien. Om det har været de originale silhuetter, kan ikke læses af kataloget. Meget tyder på, at den nævnte silhuet med katalognr. 5 er mage til den ovenfor viste silhuet, som dog er nedarvet i en anden slægtsgren og på et tidspunkt har været ejer af I. Waage Jensen.

Oplysningerne ovenfor om familien og silhuetterne er ganske forvirrende, så lad os opstille en hypotese, som måske kan forklare sammenhængen:

Silhuettøren Schmitz er kommet til Lykkesholm o. 1809 og har portrætteret hele familien med Otto Mønsted, hans anden hustru, hans ni overlevende børn af første ægteskab og de første to-tre døtre af andet ægteskab. Derefter er der komponeret to silhuetter. Dels den ovenstående med Mønsteds anden hustru og de ni børn af første ægteskab, dels en af ham selv, igen hans anden hustru og deres første to-tre fælles døtre. Portrætterne af Otto Mønsted og hustruen på denne anden silhuet vil i givet fald være spejlvendte i forhold til dem, vi ser ovenfor. En anden mulighed er, at Schmitz har genbesøgt Lykkesholm i 1819, hvor han vides at have været på Katholm i nærheden (se nedenstående efterlysning af en silhuet af familien Secher).

Hypotesen lider bare af et meget svagt punkt: Jeg kender ikke den anden silhuet af familien Mønsted. Er der noget at sige til, at jeg meget gerne vil se den?

Franz Liborius Schmitz: Familien Secher/Jørgensen på Katholm, 1819-20.

Denne silhuet - her efter en afbildning i "Meddelelser om Slægten Secher (Siker)" - viser familien Jørgensen/Secher på herregården Katholm ved Grenå. Personerne er fra venstre mod højre:

1. Karen Kirstine Jørgensen f. Møller (1765-1822), 2. Johan Christian Christopher Secher (1812-68), 3 .Jens Jørgensen (ca. 1754-1829), 4. Adolph Jeremias Møller Secher (1813-68), 5. Niels Jørgensen (1787-1854), 6. Ancher Jørgen Secher (1808-78), 7. Laurits Vogelius Spandet Secher (1816-43), 8. Hansine Birgitte Borup (1807-83), 9. Jens Jørgensen Secher (1818-20), 10. Inger Kirstine Secher f. Jørgensen (1788-1826), 11. Ane Marie Mørch Secher (1814-93), 12. Jacob Bergh Secher (1786-1861).

Personrelationerne er som følger: Karen Kirstine (nr. 1) og Jens Jørgensen (nr. 3) er forældre til Niels Jørgensen (nr. 5) og Inger Kirstine Secher (nr. 10). Sidstnævnte og Jacob Bergh Secher (nr. 12) er forældre til alle børnene. Niels Jørgensen (nr. 5) og Hansine Birgitte Borup (nr. 8) blev gift i 1827.

Både personportrætterne og kompositionen er så udpræget i Schmitz' manér, at der ikke er nogen tvivl om tilskrivningen. Dateringen, der i slægtsbogen er anført som 1820-21, må snarere være 1819-20, dels fordi Schmitz var både i Aarhus og Randers i 1819, dels fordi den lille Jens Jørgensen Secher døde 4. marts 1820.

Der findes reproduktioner af silhuetten, men originalen må velsagtens være nedarvet i Jacob Bergh Sechers efterslægt. Jeg vil være meget interesseret i at se originalen.

Franz Liborius Schmitz: Brændevinsbrænder i Helsingør Boas Larsen Schmidt med familie, ca. 1809.

Personerne på billedet er (fra venstre mod højre): Barbara Elisabeth Schmidt (f. 25. april 1797), Boas Larsen Schmidt (f. ca. 1770), Josias Daniel Hansen Schmidt (f. 7. marts 1801), Sophie Magdalene Schmidt (f. 31. juli 1805), Kirstine Schmidt f. Adolph, Bolette Cathrine Schmidt (f. 24. februar 1799).

Gengivelsen ovenfor er fra "Helsingør i Sundtoldstiden 1426-1857", Laurits Pedersen, bind. 2, s. 303. Reproduktionen er ikke i høj kvalitet, men tilstrækkelig til, at silhuetten med sikkerhed kan tilskrives Franz Liborius Schmitz.

I trafikal henseende var Helsingør så central, at Schmitz må have været gennem byen adskillige gange på sine mange rejser. Mærkeligt nok er denne den første fra hans saks, som kan stedfæstes til Helsingør. Jeg vil være glad for at få at vide, om denne silhuet fortsat eksisterer. Jeg vil også være meget glad for at få - eller at få lov til at tage - et nutidigt foto af den.

Franz Liborius Schmitz: Distriktskirurg i Nykøbing F. J.A. Marquardt med familie, ca. 1802.

Silhuetten - et såkaldt familiestykke - er i komposition og personkarakteristikker typisk for Franz Liborius Schmitz' værk. Scenen er en have med træer og fugle. Personerne er opstillet, så deres familierelationer er tydelige.

Personerne på billedet er (fra venstre mod højre): Distriktskirurg i Nykøbing Falster Johan August Marquardt (1744-1808), Johan August Marquardt (1791-1850), Christian Marquardt (f. 1790), Marius Marquardt (f. 1793), Maria Marquardt (f. 1796), Karen Rebecca Elisabeth f. Hincheldey (1761-1831) og Helena Laurentia Marquardt g. Neckelmann (1788-1866).

Gengivelsen ovenfor skyldes et ældre sort/hvidt fotografi på Museum Lolland-Falster (museumsnr. LFS14770), som i 1922 blev indleveret af landinspektør, skovkasserer i Nykøbing Falster Hans Vilhelm Larsen.

Den originale silhuet ejedes i 1931 af cand.jur., senere direktør for Dansk Arbejdsgiverforening, Allan Rise, som var tip-tipoldebarn af distriktskirurg Johan August Marquardt. Allan Rise fik tre døtre, Gudrun Rise (f. 1937), Ulla Rise (f. 1939) og Jytte Rise (f. 1941).

Det gamle sort/hvide fotografi er ikke detaljeret nok til at lave en sikker tilegnelse til Franz Liborius Schmitz. Der er dog næppe megen tvivl. Silhuetten er dermed en af de ældste, som kendes fra Schmitz' saks. Derfor vil jeg meget gerne se den originale silhuet eller en nutidig afbildning af den. Måske er silhuetten udstyret med en solnedgangshimmel som baggrund?

Franz Liborius Schmitz: Apoteker i Nykøbing F. H.N. Hoffmann med familie, ca. 1810. Foto: Museum Lolland-Falster (www.museumlollandfalster.dk).

Silhuetten er typisk for Schmitz' indendørs familiestykker og indeholder alle nødvendige visuelle signaturer til med sikkerhed at kunne tilskrives ham.

Personerne på billedet er (fra venstre mod højre): Hans Henrik Hoffmann (f. 1803), Henrik Nicolaj Hoffmann (1769-1813), Vibeke Christiane Hoffmann (1801-38), senere gift med Hans Christian Vilhelm Ringsted, Sophie Hoffmann f. Erreboe (f. 1777) samt Johan Christopher Hoffmann (1799-1874). At dømme efter børnenes alder er silhuetten lavet omkring 1810.

Gengivelsen ovenfor skyldes et negativ taget af Museum Lolland-Falster (museumsnr. LFS NEG1711). Meget tyder på, at fotografiet er taget af et litografi efter den originale silhuet.

Marie Albeck f. Sørensen (1873-1950), gift med apoteker i København Ludvig Albeck (1869-1928), ejede i 1931 en silhuet/reproduktion med en beskrivelse svarende til ovenstående. Der kan ikke påvises nogen umiddelbar familieforbindelse mellem Hoffmann og Albeck. Den afbildede familie Hoffmann har mange nulevende efterkommere, bl.a. i slægten Ringsted. Ingen af de efterkommere, som jeg har været i kontakt med, kender dog til silhuetten.

Hvis du kender til denne silhuet eller reproduktioner af den, vil jeg være meget glad for en henvendelse. Silhuetten markerer en hidtil ukendt rejserute for silhuettøren.

Franz Liborius Schmitz: Købmand i Aarhus Jens Peter Schmidt (1791-1834) og familie, 1821.

Silhuetten er typisk for Franz Liborius Schmitz' værk. Scenen er en have med antydningen af et hus og nogle træer, mens baggrunden udgøres af Aarhus' tårne. Personerne er opstillet, så deres familierelationer er tydelige, og man kan se, at den ældste søn skal holdes til bogen.

Personerne på billedet er (fra venstre mod højre): Ane Buxlund Schmidt (1810-91), Johan Christopher Vogelius Schmidt (1813-64), Anders Faurschou Schmidt (1816-87), Rasmus Malling Schmidt (1817-90), Severin Schmidt (f. 9. juli 1820, død 1874), Ane Johanne f. Kaarsberg (1786-1863), Jens Peter Schmidt (1791-1834), Andreas Kaarsberg Schmidt (1812-66) og Peter Jensen Schmidt (1811-ca. 1863). Da den lille Severin er en velvoksen baby, som kan styre både hoved og arme uden endnu at kunne gå, må silhuetten være fremstillet i første halvår af 1821.

Den viste afbildning er fra et fotografi taget i 1940. Det er gengivet i bogen "Købmandsslægten Jens Peter Schmidt fra Aarhus fulgt gennem otte slægtled" af Erik Blom og Ole F. Schmidt, 1990. Gengivelsen er typisk for de silhuetter, som er anvendt til at pryde slægtsbøger. Ved at gengive silhuetten i ren sort/hvid uden farver og gråtoner, står personsilhuetterne skarpt frem. Det er jo personerne - anerne - som er vigtige for en slægtsbog, ikke silhuettørens værk.

Men herved går der også nogle nuancer tabt, hvis man vil se silhuetten som et kunstværk. For at nævne et enkelt eksempel, så farvelagde Schmitz oftest himlen med pastel, mellemblå foroven og stærkt orange forneden, altså som en skumringshimmel efter solnedgang. Når vi ser ud i en have med en sådan aftenhimmel, så kan vi nok fornemme afstanden til træerne, men de fremstår hver for sig som flade silhuetter. Ved at placere sine klippede personsilhuetter på en lignende baggrund, får han os til at acceptere, at de nødvendigvis må fremstå som flade, men vi ved godt, at det er personer i tre dimensioner, som vi ser. En meget enkel, men virkningsfuld effekt.

Derfor vil jeg meget gerne se den originale silhuet eller en nutidig afbildning af den. Den ejedes i 1940 af blonde- og kniplingshandler i København Johan Heinrich Schmidt (1859-1941), barnebarn af det afbildede købmandspar. Hvis du ejer denne silhuet eller ved, hvor den befinder sig, vil jeg meget gerne høre fra dig.

Franz Liborius Schmitz: Postmester i Oldesloe Peter Schythe og familie, 1817.

Dette såkaldte familiestykke er en af de uhyre få silhuetter fra Franz Liborius Schmitz' hånd, som kendes i det nuværende Slesvig-Holsten. Schmitz arbejdede i Slesvig-Holsten i mindst fire perioder mellem 1799 og 1822 af tilsammen mindst et års varighed. Alligevel kendes kun omkring 15 af hans silhuetter, og af dem er de portrætterede personer kun identificeret på et fåtal.

Denne silhuet skiller sig ud ved at være fuldt ud identificeret takket være slægtsbogen "Aufzeichnungen aus der Vergangenheit des Geschlechts Schythe", Albert Schüthe, Wilhelmsburg ved Hamburg, 1923. I bogen nævnes det også, at silhuetten på daværende tidspunkt fortsat befandt sig i familiens hus i Oldesloe (det nuværende Bad Oldesloe).

På trods af en eftersøgning udført af min ven Halvor Jochimsen i Kiel med hjælp fra Heimatmuseum Bad Oldesloe er det endnu ikke lykkedes at opspore denne silhuet. Da Schmitz' silhuetter fra Slesvig-Holsten er så sjældne, og da denne er et prominent eksempel, vil jeg meget gerne i forbindelse med ejeren eller andre personer, som kan bidrage til opklaring af silhuettens skæbne.

Hovedpersonen på silhuetten er som nævnt postmester Peter Schythe (1769-1838). Han blev født i København som søn af kammertjener Jørgen Eilersen Schythe og hustru Elisabeth f. Mørck. Han var kvartermester i den danske hær og blev o. 1808 udnævnt til postmester i Oldesloe, hvor familien tog fast ophold og købte hus. Han var gift to gange, 1) m. Anne Marie Franzen (1783-1812) og 2) m. Dorothea Friederike Pöhls (1789-1876). Der var fem børn i første og syv i andet ægteskab.

Personerne på silhuetten er fra venstre mod højre:

• Sophie Juliane Schythe, født 8. august 1805 i København, død 21. september 1888 i Oldesloe. Hun blev gift Hanssen.
• Marie Susanne Schythe, født 20. november 1808 i Oldesloe. Hun blev gift 1) m. Hormann, 2) m. Schmidt v. Leda.
• Dorothea Friederike Pöhls, født 8. april 1789 i Oldesloe, død 25. juni 1876 i Oldesloe. Hun blev gift med Peter Schythe og var hans anden hustru.
• Dorothea Henriette Schythe, født 12. februar 1817 i Oldesloe. Hun blev gift v. Marxen.
• Julius Johann Christian Schythe, født 28. november 1814 i Oldesloe, død 24. februar 1891 i Oldesloe. Bogtrykker og avisudgiver i Oldesloe.
• Peter Schythe, født 1769 i København, død 24. oktober 1838 i Oldesloe. Postmester i Oldesloe.
• Anne Elisabeth Schythe, født 17. novmber 1800 i København.
• Thomas Christian Schythe, født 6. november 1803 i København, død 4. januar 1869 i Flensburg.

Læg i øvrigt mærke til den lille detalje, at der på huset yderst til højre sidder et ovalt postskilt med kong Frederik VI's monogram. Det er særdeles typisk for Schmitz, at han medtager små detaljer, som antyder husfaderens erhverv.

Alle informationer om denne silhuet modtages med glæde.

Mange silhuetter kender jeg kun af omtale. Når jeg ikke har set dem eller billeder af dem, kan jeg selvfølgelig ikke vide, om Schmitz er mester for dem. De silhuetter, som jeg efterlyser, passer imidlertid godt med Schmitz' virketid og rejseruter, så dem vil jeg meget gerne se. Indtil videre drejer alle disse efterlysninger sig om silhuetter der blev udstillet på Berlingske Tidendes silhuetudstilling i 1931, så disse efterlysninger har fået en separat artikel.