I 1931 arrangerede Berlingske Tidende på Charlottenborg den hidtil største udstilling på dansk grund af silhuetter. Katalogets forord blev skrevet af den store personalhistoriker, ordenshistoriograf Louis Bobé (1867-1951). Det nøjagtige antal silhuetter, som blev udstillet, er vanskeligt at fastslå, fordi kataloget på dette punkt er uklart, men det drejer sig om væsentligt mere end 500 værker.
Desværre er den systematiske del af kataloget, som Bobé næppe kan have beskæftiget sig med, af meget svingende kvalitet. Det nævnes kun i uhyre få tilfælde, hvem silhuetkunstneren er; fremstillingsteknik nævnes ikke; der skelnes ikke mellem originaler og kopier; oplysninger om de afbildede personer er upræcise og i mange tilfælde direkte fejlagtige; det samme gælder ejerforhold, ligesom proveniens i form af slægtstilhørsforhold mellem de afbildede og ejerne kun nævnes sporadisk og usystematisk.
På trods af de åbenlyse mangler er kataloget en vigtig kilde til opsporing af silhuetter. I en række tilfælde har jeg kunnet bruge kataloget dels til at fastslå forbindelsen mellem de afbildede og ejerne i 1931, dels til at finde de nuværende ejere. I nogle tilfælde har kataloget også kunnet bruges til at fastslå identiteten af de portrætterede på silhuetter, hvor denne viden var gået tabt i tidens løb.
Nedenfor er fra udstillingen nævnt en række silhuetter, som kan have interesse for min forskning i Franz Liborius Schmitz. Han er ikke nævnt i kataloget, men ud fra en række dokumenterede eksempler - se fx brystportrættet af Kamma Rahbek på forsiden af kataloget - kan man udlede, at han på kunstnersiden var en af de største bidragydere. For hvert af de eksempler, som nævnes her, har jeg forsøgt at etablere proveniensen fra de portrætterede til ejerne, men det er endnu ikke lykkedes mig at opspore de nuværende ejere. Jeg vil være taknemmelig for al information om disse silhuetter.
Af kataloget fra 1931 fremgår, at fru Helene Koch i København indleverede følgende silhuetter til udstillingen:
Pastor Brandt og Hustru, f. v. Arenstorff.
Ubekendt.
Etatsraad Fred. Chr. v. Arenstorff med Familie.
Fru Helle Sophie Jermiin, f. Lüttichau, g.m. Kammerjunker Jens Jermiin til Ausumgaard.
do. do.
Etatsraad Fr. Chr. v. Arenstorff (1750-1793) og Hustru Albertine Catharine Bentzon (1751-1828).
Geheimekonferensraad Carl Chr. Constantin Brun (1746-1836), g.m. Forfatterinden Frederikke, f. Münter
(1765-1835).
Overhofmarskal C.L. Løvenskiold og Brødre (som Drenge).
Fru Jacobe Hjorth, f. Münter (f. 1842).
Med den omtalte familiekreds kan indsenderen kun have været Fanny Helene Emma Løvenskiold (1861-1943), som var gift med embedsmand i Københavns magistrat, senere massagedirektør Johannes Nicolai Koch (1869-1926). Alle de omtalte portrætterede personer tilhørte enten hendes eller hans slægt. Ægteparret Koch fik mig bekendt ikke børn, og det samme gælder tilsyneladende alle deres søskende. Dermed er der en vis sandsynlighed for, at samlingen er kommet ud af familiens hænder. Måske skylder jeg at sige, at enkelte af fru Kochs oplysninger var lidt upræcise. Pastor Christian Peter Nicolai Brandts (1808-92) første hustru Karen Christine (1816-54) var født Jermiin, ikke von Arenstorff, og geheimekonferensråd Bruns navn var Johan Christian Constantin Brun. Jeg vil være interesseret i at se hele eller dele af samlingen, hvoraf flere af silhuetterne må være lavet af Schmitz.
Krebshuset ved Tuel Sø mellem Slaglille og Sorø ved den gamle hovedvej er stadig en kendt kro, som blev passeret af alle vejfarende mellem København og Fyn/Jylland, indtil motorvejen blev bygget. I Guldalderen var det kendt som det eneste hæderlige overnatningssted mellem København og Korsør. Her lod digteren Jens Baggesen og den smukke fru Sophie Ørsted deres stormende forelskelse udfolde sig. Også hendes bror Adam Oehlenschläger og senere H.C. Andersen frekventerede med glæde Krebshuset. På dette sted residerede skovrider og gæstgiver Martin Plambech og madam Plambech, Anna Nielsdatter f. Rosbjerg, med deres børneflok. I 1931 udstillede afdelingschef i København Kai Julius Knorr (f. 1883) bl.a. en silhuet af familien Plambech fra Krebshuset. Knorr var tipoldebarn af gæstgiverparret. Af flere grunde vil jeg være meget interesseret i at se denne silhuet og de øvrige, som Knorr udlånte til udstillingen. Krebshuset ligger på en rute, som silhuettør Schmitz ofte fulgte, og med gæstgiverparrets store børneflok bør det være muligt at datere silhuetten.
Postmester i Hellerup Oscar Henrik Harald Koefoed (1866-1937) ejede en silhuet af sin oldefar, blytækkermester på Frederiksborg Slot Henrik Geismer, med familie. I udstillingskataloget er silhuetten dateret til ca. 1815. Jeg vil meget gerne have lejlighed til at se denne silhuet, som vil kunne bidrage til vores viden om silhuettørens færden.
Et familieportræt af godsejerparret på Kvistrup ved Holstebro, Rasmus Ægidius (1779-1853) og hustru Marie Christine f. Smith (1782-1854) med deres børn Hans Christian Ægidius (1807-78), Anne Elisabeth Ægidius (1812-53) (senere gift med maler i Holstebro Clemen Nødskov Toft) og Peter August Ægidius (f. 1813) samt Gertrudmine (Mine) Claudine Kamp (1811-81) var i 1931 ejet af fuldmægtig, senere kontorchef i Nationalbanken Oscar-Hjalmar Clementsen (1880-1962), oldebarn af godsejerparret. Ud fra beskrivelsen alene kan silhuetten være svær at datere, men hvis man antager, at den er klippet af Schmitz, og hvis man sammenholder de børn, som er med - og dem, som ikke er - med Schmitz' whereabouts, er et forsigtigt gæt, at den stammer fra forsommeren 1814.
To medlemmer af familien Lerche indleverede silhuetter til udstillingen. Sognepræst til Hans Tausens Kirke i København, Fritz Lerche (f. 1894), bidrog med en række enkeltportrætter, herunder af læge Christian Elovius Mangor (1739-1801), af Johan Bartholin-Eichel (1748-99) til Stamhuset Aastrup, af børn af familien Lerche samt et familieportræt af familien Kynde foruden to udklip af H.C. Andersen samt et landskab. Frk. Ella Amata Lerche (f. 1875), sognepræstens faster, bidrog med et familieportræt af oberst Lerche (oberstløjtnant Jacob Frederik Ferdinand Lerche (1776-1834)) med familie. J.F.F. Lerche steg jævnligt i graderne indtil sin afsked i 1832, og da han fik syv børn mellem 1799 og 1814, må den sidstnævnte silhuet være enkel at datere. De enkeltportrætter af børn af familien Lerche, som sognepræst Fritz Lerche ejede, kan være spejlvendte dubletter fra det store familieportræt. Jeg vil være meget interesseret i at se og identificere disse silhuetter.
Marie Albeck f. Sørensen (1873-1950), som var gift med apoteker i København, Ludvig Albeck (1869-1928), ejede i 1931 en silhuet af apoteker i Nykøbing Falster Henrik Nicolaj Hoffmann (1769-1813) med familie (se ovenfor). Der kan ikke påvises nogen umiddelbar familieforbindelse mellem Hoffmann og Albeck. Fru Albeck ejede også et dobbeltportræt af apoteker i Rudkøbing Søren Christian Ørsted og hustru, og heller ikke her ses nogen familieforbindelse. Fru Albeck ejede desuden et familieportræt af kaptajn Sørensen i Frederikshavn med hustru og børn, sandsynligvis fru Albecks oldeforældre, skipper og købmand Jens Sørensen (f. ca. 1790), hans hustru Anne Marie Sørensdatter (f. ca. 1790) og deres børn. Alle disse silhuetter har min interesse. Jeg vil sandsynligvis både kunne datere dem og identificere kunstneren.
Et portræt af Oberstløjtnant Ludvig Lebrecht Hommel (1773-1842)) med hustru Sara f. Langhoff (1778-1866) og familie (velsagtens et eller flere af børnene Margrethe Christiane Laurentine Lovise Hommel (1810-26), Juliane Erika Sara Hommel (1813-21), Lauritz Lebrecht Hommel (1818-1908) og Ernst Adolph Emil Hommel (f. 1820)). Silhuetten må være klippet i Nyborg. Den blev nedarvet i slægten Borch efter Lauritz Lebrecht Hommels hustru, Laurine Christiane Borch (1827-1889) og ejedes i 1931 af frk. Else Marie Laurine Borch Christensen i København. Den er nu efter al sandsynlighed ude af slægten, men bør kunne genkendes på oberstløjtnantens uniform og børnenes relative alder. Hvis jeg får lejlighed til at se silhuetten eller en gengivelse af den, kan jeg med stor sandsynlighed datere den ret præcist og identificere kunstneren.
I 1931 blev to silhuetter af familien Mønsted på Lykkesholm ved Grenå udstillet på Charlottenborg. Den ene var et familieportræt af godsejer Otto Christopher Mønsted (1763-1836) med hans første hustru Margrethe Grotum f. Secher (1772-1804) og børn, den anden var et dobbeltportræt af Otto Mønsted og hans anden hustru Anne Marie f. Skovgaard (f. ca. 1775). Begge silhuetter ejedes i 1931 af trafikkontrollør ved DSB Anders Peter Acthon (f. 1880) og hans hustru Johanne Christence f. Mønsted (f. 1883). De var begge oldebørn af Otto Mønsted. Anders Peter Acthon og hustru fik tre børn: Johanne Margrethe Mønsted Acthon (f. 1909), Otto Mønsted Acthon (1917-80), oberstløjtnant ved Jydske Dragonregiment, samt Erikka Eline Mønsted (f. 1920). Begge silhuetter kan i princippet være lavet af Franz Liborius Schmitz. Jeg vil meget gerne se disse silhuetter for at kunne identificere og datere dem.
Der skal eksistere et familieportræt af landfoged på Ærø, etatsråd Peder Bugislaus Carstens (1773-1857), hans hustru Margrethe Dorothea f. Tilemann (1773-1831) samt deres børn. Franz Liborius Schmitz besøgte Ærø i august 1806 og kan meget vel have lavet familieportrættet ved den lejlighed. Silhuetten tilhørte i 1931 Margrethe Dorothea Desirée f. Carstens (1858-1939), som var gift med apoteker i Hesselager, senere i København, Andreas Ludvig Jørgensen (1861-1937). Parret havde en adoptivdatter Helga Sophie Jørgensen (1888-1954), som var gift med biografejer og fotograf i Stege, senere i Aarhus, Kristian Hærsteen (f. 1884). Deres efterkommere kender ikke til silhuetten, som efter alt at dømme må være solgt ud af familien.
Læge H. Lawaetz i Ordrup (det drejer sig nok snarere om en anden slags doktor, nemlig dr.theol. Hermann Carl Johannes Lawaetz (1864-1949)) ejede i 1931 silhuetter af sognepræst til Hellested Peter Holm (1766-1831) og hustru Adelaide Kirstine Bangert (ca. 1775-1854) samt af dramatikeren Heinrich Wilhelm Lawaetz (1748-1825). Den sidstnævnte var bror til Hermann Lawaetz' tipoldefar, og ægteparret Holm var oldeforældre til hans hustru Ingeborg Vilhelmine Wahl (1864-1940). Jeg tror vel, at silhuetten af H.W. Lawaetz er af Rothermundt, mens silhuetterne af ægteparret Holm med rimelig sandsynlighed må være lavet af Schmitz.
Assistent L. Ostermann i København indleverede til udstillingen en silhuet med følgende beskrivelse: "Familiebillede fra ca. 1810 fra Møllebakken i Kalundborg, i Baggrunden Smakkerne, der gaar mod Aarhus." Efter beskrivelsen at dømme kan der meget vel være tale om et familiestykke af Schmitz. Der er med god sandsynlighed tale om familiemedlemmer i det mangeårige købmandsdynasti Ostermann i Kalundborg. I bekræftende fald er symbolikken nok snarere den, at købmand Niels Dyrlund Ostermann (1779-1848) også har haft skibe i søen og måske tillige har ejet den stedlige mølle. Den omtalte assistent L. Ostermann er sandsynligvis den senere kontorchef i DFDS Jørgen Ludvig Ostermann (1871-1944), oldebarn af den omtalte købmand i Kalundborg. Ludvig Ostermann var gift med Helga Elise Siboni (1875-1963). Parret havde ingen børn, og silhuetten er næppe i familiens eje længere. Hvis nogen genkender silhuetten ud fra denne beskrivelse, vil jeg meget gerne kontaktes.
Et gruppebillede af grosserer i København Christian Ludvig Lütken (1750-1813) med hustru Maria Juliane Johanne Schinmeier (1765-1832) og børn var i 1931 ejet af Christiane Borries (1859-1934) i København. Silhuetten er ikke længere i familiens eje, men efterkommerne kan fortsat beskrive den. Silhuetten skal være i en ramme af fugleøjetræ, ca. 40 x 60 cm. Husfaderen står til højre, husmoderen siddende venstrevendt foran ham, børnene til venstre, hvoraf en dreng har en pisk i hånden. Yderst til venstre et stort træ. Baggrunden er ikke farvet. Silhuetten er ifølge slægtens optegnelser lavet af Franz Liborius Schmitz i 1795. Hvis dateringen er korrekt - og det skal selvfølgelig efterprøves - vil denne silhuet være den hidtil ældste fra Schmitz' saks, og jeg vil derfor være meget interesseret i at blive kontaktet, hvis du genkender noget af denne beskrivelse.
Et portræt af generalmajor Ulrik Adam Otto von Bülow (1744-1811) med hans anden hustru Edel Margrethe Folsach (død 1815) og familie var i 1931 ejet af frk. Ellen Bülow i Roskilde. Portrættet kan være lavet af Johann Adolf Bendix Rothermundt, som var i Aalborg i 1796, og er i givet fald et hinterglasmaleri. Men der kan også være tale om et senere og klippet familiestykke af Franz Liborius Schmitz. Hvis det er tilfældet, er silhuetten ganske stor, idet Bülow med sine to hustruer havde ni børn født mellem 1781 og 1802, hvoraf otte overlevede både ham og hans anden hustru. Hvis du kender til denne silhuet, hører jeg meget gerne fra dig.
En silhuet af forpagter på Juelsberg ved Nyborg Christian Frederik Fog (1785-1844) med familie var i 1931 ejet af kontorchef i Assens August Peder Emanuel Fog (1866-1935). Silhuetten kan meget vel være ude af familiens eje, da jeg har været i kontakt med et par af August Fogs efterkommere, som ikke kender til den. Hvis den er lavet af Franz Liborius Schmitz, er den sandsynligvis ganske stor, idet forpagter Fog med sin første hustru, Ane Elisabeth Kirstine Bendz (1784-1827), fik ti børn mellem 1810 og 1827, hvilket måske betyder, at silhuetten kan være enkel at datere. Jeg hører meget gerne fra dig, hvis du kender til denne silhuet.
Veksellerer i København Karl Kanaris Klein Michaelsen (f. 1862) ejede en silhuet af sin farfars familie med følgende beskrivelse: "Fuldmægtig i Zahlkassen Karl Ludvig Michaelsen (død 1820) med Familie, (to-aarig Datter paa 'lit de parade')." Beskrivelsen indikerer, at silhuetten er ganske interessant, og jeg vil meget gerne se den. Veksellerer Karl Michaelsen fik med sin hustru tre døtre, Ragna Michaelsen (f. 1894), Inge Michaelsen (f. 1899) og Grethe Michaelsen (f. 1903). De var alle ugifte og hjemmeboende i 1925. Hvis nogen ved, hvad der blev af døtrene eller silhuetten, er jeg meget interesseret i at blive kontaktet.
En af de udstillede silhuetter forestillede amtmand over Svendborg Amt Frederik Sporon (1783-1867) og hustru Marie Elisabeth Koefoed (1787-1873) med familie. Parret fik tre børn: Margrethe Sporon (1818-1903), Georgia Sporon (1820-1901) og Benjamin Sporon (1822-1917). Alle børn blev født i Hjørring, før Frederik Sporon i 1822 blev amtmand over Svendborg Amt og bosatte sig på Hellerup Hovedgaard, som samme år kom i statens eje. Børnenes alder på silhuetten vil kunne fortælle, hvor den er lavet, og vil dermed kunne bidrage med viden om Franz Schmitz' whereabouts. Silhuetten ejedes i 1931 af frøken Karen Petersen, som næppe har tilhørt familien. De to yngste af amtmandens børn var begge barnløse og døde på Frederiksberg. Et gæt er, at silhuetten er kommet ud af slægtens eje ved et af deres skifter. Hvis der ikke er optegnelser bag på silhuetten, vil den kunne genkendes på amtmandens uniform, som vil have en synlig epaulet på skulderen. Jeg vil være meget interesseret i at se denne silhuet.
NB: Hvis du skulle kende til arkivalier fra Berlingske Tidendes silhuetudstilling i 1931, vil jeg være meget interesseret i et tip. Jeg er særligt interesseret i billedmateriale fra udstillingen samt ejerfortegnelser, f.eks. i form af låneaftaler. Jeg har forgæves eftersøgt arkivalier i Berlingske Tidendes eget arkiv samt på Københavns Stadsarkiv og i Erhvervsarkivet.
