| Slægten Coldevin |
Omkring år 1600, måske lidt før, indvandrer Cort Jørgensen
Coldevei til Norge, og i de næste århundreder sætter
hans efterslægt et stærkt præg på lokalhistorien
flere steder i Norge, først i Tønsberg, siden med tyngdepunkter
i Midt- og Nordnorge.
Slægtens oprindelseDer findes stort set ingen pålidelige oplysninger om Cort Coldeveis indvandring, endsige hans oprindelse. Den manglende viden har selvfølgelig givet grobund for adskillige spændende myter. Navnet er jo ikke specielt norsk- eller danskklingende. Faktisk har den senere faste stavemåde Coldevin givet anledning til en hypotese om, at familien skulle være af fransk oprindelse ('Col de Vin'), hvilket næppe er troligt. En anden hypotese, som jeg heller ikke har set belæg for, siger at slægten skulle stamme fra Nederlandene. En tredie og ganske vidtløftig hypotese blev i sin tid fremsat af justitsråd Christopher Blix Hammer (1720-1804) og gengivet i Lassens samlinger. Den går ud på, at slægten skal være af russisk adel og indvandret gennem Danmark. Våbnet er skam også beskrevet og skal have været en due med et grønt blad i næbbet, stående imellem to hvide udstrakte vinger på hjelmen, samt en hjort ved et grønt træ i rødt felt på skjoldet[1].Et lidt mere jordnært notat - vistnok forfattet af historikeren Axel Coldevin - siger, at slægten indvandrede fra Danmark i slutningen af 1500-tallet, men vel egentlig stammede fra Nordtyskland. Uden at der endnu kan påvises nogen forbindelse til Tyskland, er dette ganske sandsynligt. Der er f.eks. flere slægter Coldewey/Koldewey i områder i Oldenburg og Pommern, og navnet Coldeweg optræder i Slesvig-Holsten. I Bremen var der på den tid flere såkaldte 'Bergensfahrer' af navnet Coldewey. Desuden handlede Cort Coldevei blandt andet på Rostock, så der er indikationer af, at slægten er af nordtysk oprindelse, men ingen beviser. I den første lange periode staves slægtsnavnet på et utal af måder, herunder Coldevin, Coldevei, Coldevey, Coldevej, Colvin og Coldewers samt muligvis Coldeweg, Condevin og Condervin. De sidste to stavemåder knytter sig til en Claus Condevin, borger i København, som imellem 1614 og 1617 flere gange får pas til at sejle under Island og til hvalfiskeri under Grønland og langs Nordnorges kyst [NRR IV]. Det vides ikke, om Claus Condevin hører til slægten Coldevin. Den første periode i TønsbergCort Coldevei indvandrede som nævnt til Tønsberg omkring 1600. Han fulgtes sandsynligvis af brødrene Jochum og Niels, som nævnes sporadisk i Tønsbergs samtidige kilder. Cort Coldeveis indvandring til Norge faldt sammen med en fremgangsperiode for Tønsberg, hovedsageligt båret af en kraftigt stigende trælasthandel og -eksport. Eksporten gik primært til Tyskland, Skotland og i stadigt stigende grad til Nederlandene, hvis lavtliggende byer krævede pilottering af husene. F.eks. siges Amsterdam at være bygget på norsk tømmer. Cort Coldevei fandt sin levevej som handelsmand og skipper, og han nævnes adskillige gange i Tønsbergs toldregister, f.eks. da han i 1611 udfører en skude med 10 læster saltfisk og trælast, og da Oluf Lauritsen året efter sejler hans skude med trælast til Rostock. I 1624 bygger han selv skib, som følgende citat fra Norske Rigs-Registranter viser [bind V, s. 439]:Cort Coldewers fik Bevilling paa et Skib at bruge, dog ikke til fremmede at selges.Cort Coldevei bliver udnævnt til byfoged i Tønsberg og nævnes bl.a. i lensregnskaberne i 1627. Han stiger altså op ad den sociale rangstige og bliver godt gift, nemlig med Anne Jørgensdatter, en datter af lagmand i Tønsberg Jørgen Lauritssøn. Med hende får Cort Coldevei mindst syv børn, heraf tre sønner, som bliver handelsborgere i Tønsberg. Specielt sønnerne Jørgen og Oluf fortsætter slægtens fremgang. De gifter sig ind i lokale embedsmandsslægter og opnår begge at blive borgmestre i Tønsberg i midten af 1600-tallet.
En af borgmester Jørgen Coldeveys sønner, Isach Jørgensen Coldevey, blev ifølge nogle kilder præst i København. Han optræder dog ikke i Wibergs præstehistorie, og da en Isak Jørgenssøn Coldevin, Tønsberg, i 1693 afhænder begge Stavnum-gårde i Stokke til Ivar Franssøn, må man antage, at han næppe selv har bevæget sig langt fra sin hjemegn. Det gjorde en del af hans efterkommere til gengæld. Den ældste søn Jørgen (Georg) Coldevin (1687-1754) blev oberst og slog sig ned i Frosten i Nordtrøndelag. En af hans aktiviteter var at udfærdige kort, og en del af disse befinder sig i dag på Universitetsbiblioteket i Trondheim, deriblandt 'Carte over Bergens, Trundhiems og Nordlands Districter' og 'Charte over det Fraastenske Compagnie-District'. Han blev stamfader til det, man kan kalde officersslægten Coldevin. En anden søn, Morten Isachsen Coldevin (1694-1735), var skipper i Tønsberg til 1720, men flyttede som broderen til Nordtrøndelag. Han fik bl.a. sønnen Isach Jørgen Coldevin (1724-93), som blev stamfar til Dønnes-slægten Coldevin. Slægtstavler om ColdevinSlægtstavler om Coldevin er fåtallige - og tillige indbyrdes modstridende.Den mest brugte er nok det Coldevinske slægtsregister fra Dønnes, vistnok opprindeligt forfattet af godsejer Isach Jørgen Coldevin (1802-85). Denne tavle er i forskellige - og tildels modstridende - afskrifter fremlagt i bogen om Helgelands-Holsterne og i Wilhelm Lassens samlinger på Riksarkivet i Oslo. Tavlen er naturligt nok mest nøjagtig, hvad angår borgmester Jørgen Coldeveis efterslægt. Noget tyder dog også på, at der er flere 'lånte fjer' i denne tavle. F.eks. betegnes Isach Jørgensen Coldevey (død 1711) som præst i København, hvilket ikke kan have rigtighed, da han dels ikke optræder i Wibergs præstehistorie, og dels nævnes i Tønsbergs egne kilder, i hvert fald frem til 1707. Isachs søn Morten Coldevin betegnes som kaptajn i Søetaten, hvilket næppe heller er rigtigt. I hvert fald findes han ikke i "Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1600 - 1814", og da han frem til 1720 er ejer af et skib på 38 læster hjemmehørende i Tønsberg, har han snarere været handelskaptajn end flådekaptajn. En anden tavle over nogle af de ældste generationer er lavet af ovennævnte justitsråd Hammer og ligeledes gengivet i Lassens samlinger. Denne tavle omhandler hovedsageligt efterkommere af stadskaptajn, negotiant og borgmester Oluf Coldevei. Til gengæld forsøger Hammer at inddrage Isach (Jørgensen) Coldevey som søn af borgmester Oluf Coldevei, hvilket som vist ovenfor ikke er korrekt. Da disse tavler som nævnt har en del uoverensstemmelser, har jeg forsøgt i min slægtstavle at inddrage andre kilder, hvor det har været muligt. Noter:
Se også:Summarisk og ufuldstændig slægtstavle for de første generationer af slægten ColdevinSlægten Coldevin på Dønnes Officersslægten Coldevin i Trøndelag Jan Jochumsen Coldevins efterslægt Dorothea Coldeveys efterslægt Hjemmeside for Dønnes Gård Historikeren Axel J. Coldevin (1900-92) Lidt om min egen tilknytning til slægten Coldevin Kilder vedrørende Coldevin Andre som forsker i slægten Coldevin Efterlysninger vedrørende Coldevin Norsk Slektshistorisk Forening om slægten Coldevin |
Jørgen
Coldevey er en succesrig handelsmand og skipper. Som andre velhavende folk
sætter han sine penge i jord, og i 1657 opgøres hans jordtilligende
til 27½ skippund, over 10% af tønsbergborgernes samlede jordegods.
I 1648 er han rådmand, og fra 1651 til 1656 (muligvis til 1658) er
han borgmester i byen ved siden af den mægtige Anders Madsen. Jørgen
Coldevey gifter sig med Johanne Isaksdatter Falck, også hun af en
solid lokal borger- og embedsmandsslægt.
