Peder Aadnes: Christopher Blix Hammer, 1770
© Gunnerusbiblioteket, NTNU
Christopher Blix Hammer var generalkonduktør i Akershus Stift og forfattede adskillige bøger. Justitsråd. Medlem af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab.
Hammer blev student (privat) i 1738. Han studerede jura, teologi og naturvidenskab på Københavns Universitet og på akademiet i Sorø. Han blev exam.jur. i 1747, men fortsatte sine studier i København efter dette, specielt inden for geometri. I 1750 fik han til opgave at opmåle grevskabet Ledreborg på Sjælland. I februar 1752 blev han by- og rådstueskriver samt skifteskriver og auktionsdirektør i Kristiansand, men allerede samme år i maj blev han udnævnt til generalkonduktør i Akershus Stift, en stilling som han forblev i til maj 1801. I 1758 blev han udnævnt til virkelig kancelliråd og i 1778 til virkelig justitsråd. Hammer var med til at stifte den første frimurerloge i Christiania i 1749.
Hammer skrev en del bøger, specielt indenfor naturvidenskab, landøkonomi og topografi, f.eks. "Sognebeskrivelse over Hadeland" og "Husholdningskalenderen". Han havde på sin gård Melbostad i Gran, Hadeland, et enormt bibliotek på mere end 4.000 bind. Han var medlem af Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondheim, som han indsatte som universalarving, bl.a. i håbet om, at hans bibliotek skulle indgå i et fremtidigt universitet.
Hammer var i mange år stærkt optaget af genealogi. Han skrev en tavle - måske den tidligste - over slægten Coldevin. En afskrift af denne tavle findes i Wilhelm Lassens samlinger på Riksarkivet i Oslo. Hammer hævder heri, dog uden dokumentation, at slægten skal stamme fra russisk adel. Han var som genealog både vidtløftig og utroværdig. Det kan passende illustreres med hans segl. Skjoldets fire felter (regnet fra øverste venstre felt og med uret) repræsenterer følgende påståede anegrene: 1. En jernklædt arm med hammer og femtakket stjerne (Hammer), 2. En vinget tordenkile (Blix), 3. En hjort og et træ (Coldevin), og 4. En sparre mellem tre roser (Gyldenaar).
Christopher Blix Hammers segl
Coldevin-våbnet er for så vidt i orden, idet det tilhørte Hammers morfar, foged i Gudbrandsdalen Cort Olufsen Coldevin (1667-1751). To af de øvrige våben - Blix og Hammer - er til gengæld lånte fjer fra adelige slægtsgrene, som han ikke har tilhørt, og et enkelt er fri fantasi, idet den adelige slægt Gyldenaar aldrig har eksisteret. Den er Hammers egen opfindelse! Og dens våben har han 'lånt' fra en slægt Wincke.
Problemet med Hammers genealogi er, at han bevidst og med fuldt overlæg lånte eller konstruerede anegrene og slægtsforbindelser med rod i en række adelige - eller påstået adelige - slægter. Hvad værre er, han formåede med sin entusiasme og pågåenhed at udbrede sin konstruerede genealogi til andre og ellers mere troværdige kilder. Et eksempel er, at han forsynede Christopher Gjessing med slægtsdata til dennes værk om Jubellærerne. I den udstrækning Gjessing trykte Hammers data, refererede Hammer sidenhen til Gjessing som kilde til sine oplysninger. At alle oplysninger fra Christopher Hammer bør checkes mod pålidelige kilder, turde være en selvfølge. Men hans ovenstående praksis kan gøre det vanskeligt at identificere, hvornår Hammer er kilden. Og hans store indflydelse på genealogien kan aflæses af, at der stadig i dag refereres til den ikke-eksisterende slægt Gyldenaar, ligesom bogen Ætten Coldevin fra 2008 gentager Hammers påstand om, at slægten Coldevin skal være af russisk adel. Christopher Hammer har sået meget ukrudt i den genealogiske have, og ukrudt forgår ikke så let.
Heldigvis er der hjælp at hente i et fortrinligt værk om Christopher Hammers Samlinger, som historikeren Vegard Elvestrand (1939-2005) udgav i 2005. Her beskriver Elvestrand i detaljer, hvordan Hammer arbejdede med sin genealogi, og han piller den fra hinanden, stump for stump og oplysning for oplysning. Elvestrand har sine kilder på plads og formår at bruge dem, og hvor han ikke har kunnet nå til bunds i en undersøgelse før udgivelsen, giver han os gode tips til, hvor vi kan søge udfyldende information i kilderne. Han bruger også spalteplads på at rette en række fejl, som ikke kan knyttes til Christopher Hammer, men som hærger mange senere slægtstavler. I en del tilfælde er Elvestrand endda pædagogisk nok til at påvise, hvordan de pågældende fejl må være opstået. Hans værk kan varmt anbefales til dem, der har slægtsforbindelse til Christopher Hammer og dermed kan have brugt dennes data, direkte eller indirekte.
Slægtsdata:
Christopher Blix Hammer blev født 26 aug 1720 i Gran, Hadeland, og døde sst. 3 jun 1804.
Han var søn af provst og sognepræst til Gran Anders Christophersen Hammer (1679-1722) og
hustru Birgitte Cortsdatter Blix Coldevin (1688-1759). Christopher Hammer var ugift.
Se også Oluf Coldeveys slægtstavle.
Kilder:
Generalkonduktør Christopher Hammer (1720-1804) og hans manuskriptsamling:
registratur, biografi, slektshistorie, Vegard Elvestrand, Universitetsbiblioteket
i Trondheim og Tapir Akademisk Forlag, 2005.
Candidati et examinati juris 1736-1936.
Tidsskrift for Vest-Oppland Slektshistorielag, nr. 2/1987.
Tak til Werner B. Andreasen, Kai Werner Østreng og Trond Kaare Westby for supplerende oplysninger.
