Coldevin og Rødder

To slægter mødes

 

Slægten Coldevin har mange forgreninger, også tidligt i historien. Nogle forgreninger er mere interessante end andre. Sammenhængene mellem Coldevin og Rødder hører til de mere spændende, også fordi de til dels er vanskelige at afdække. Denne artikels mål er at diskutere disse slægtssammenhænge, ikke at afdække slægten Rødders forgreninger udover, hvad der er nødvendigt for at påvise eller afvise sammenhænge med slægten Coldevin.

Rødder er en slægt med stærke musikalske traditioner. Poul Rødder (død 1672) blev i 1660 antaget som stadsmusikant i Christiania. Under enevældens topstyrede regulering af samfundet var stadsmusikantembedet et, som man blev beskikket til af bystyret, og beskikkelsen skulle konfirmeres af kongen. Embedet var et privilegium med både rettigheder og pligter. Stadsmusikanten skulle stille med musikledsagelse ved officielle lejligheder og private fester og i et vist omfang også bidrage til kirkemusikken. Han skulle også antage musikanter og uddanne lærlinge. Til gengæld havde han monopol på al betalt musikudøvelse[1]. Monopolet var naturligvis en behagelighed, men kom også til at genere familien, som vi senere skal se.

Da Poul Rødder døde i 1672, stod hans søn Peter Rødder (1657-1701) klar til at overtage embedet som stadsmusikant. Peter Rødder var gift to gange. Første gang med Dorothea Mortensdatter Sand (død 1682), datter af Morten Lauritzen "Sand" og Sibylla Hansdtr Erfings, med hvem han fik i hvert fald to sønner: 1. Poul Rødder (1680-1733), sognepræst til Vestby i Follo og far til en stor børneflok. 2. Morten Rødder (1682-1761), som indgiftede sig i slægten Coldevin, og hvis liv og efterslægt skal behandles nedenfor. I sit andet ægteskab med Anne Cathrine Simonsdatter (ca. 1650 - 1745) fik Peter Rødder også flere børn, i hvert fald sønnerne Hans Rødder (død 1724), som var købmand i Christiania og også indgiftet i slægten Coldevin, samt Peter Rødder (f. 1690), som også skal berøres i det følgende.

Kirsten Coldevin og Morten Rødder

Morten Rødder (1682-1761) havde også musikalske evner, men om han søgte stillingen som stadsmusikant efter faderen, ved jeg ikke. Stillingen gik i hvert fald til en anden. I stedet slog Morten Rødder sig ned som musikant på Bragernæs, men dermed kom han i konflikt med monopolet, idet Bragernæs også hørte hjemme under stadsmusikantembedet i Christiania. Det er sandsynligt, at Morten Rødder har fået en administrativ stilling, for i 1716 får han expectance på sorenskriverembedet i Hemnes i Ryfylke, som han dog først kan tiltræde i 1731.

Morten Rødder gifter sig med Kirsten Cortsdatter Blix Coldevin (ca. 1696 - 1787)[2], datter af foged i Gudbrandsdalen Cort Olufssøn Coldevin (1656?-1707) og Birgitte Thomesdtr Blix (ca. 1667-1751). Sorenskriverparret får en meget stor børneflok, som det uheldigvis er vanskeligt at få et overblik over. Hovedårsagen er, at kirkebøgerne for Hjelmeland, hvor parret slår sig ned på gården Knudsvig, ikke starter før 1760, da langt de fleste af børnene for længst er født, konfirmeret, måske gift og måske ligefrem døde. I en ansøgning fra 1755, hvor Morten Rødder beder om afløsning på grund af alder, oplyser han at have ni uforsørgede børn, naturligvis uden at navngive dem. Da flere af børnene på dette tidspunkt er både myndige og gift, må børneflokken have været en del større. Elvestrand (se kildefortegnelsen) viser til et samtidigt brev fra Kirsten Coldevins søster Anne Cathrine - læs om hende nedenfor - som opregner børnene Berte, Dorte, Cort, Peter, Anne Cathrine, Kirstine Martine og Karen Sibylla, altså syv i alt. Elvestrand supplerer i mangel af bedre kilder denne børneflok med private bidrag på familysearch.org og kommer frem til en samlet børneflok på 12 eller flere. I mangel af originalkilder er dette naturligvis en højst usikker opgørelse. Forvirringen bliver ikke mindre af, at flere kilder henregner stadsmusikant i Bergen Ole Petersen Rødder (ca. 1743 - 1806) til sorenskriverens efterslægt. Han er snarere søn af ovennævnte Peter Rødder (f. 1690), som var Morten Rødders yngre halvbror[3].

Ethvert forsøg på at opregne sorenskriverparrets børn vil nødvendigvis indebære en fortolkning. Der er så at sige frit valg på alle hylder. I nedenstående liste har jeg undladt at gøre listen så komplet som mulig. I stedet har jeg anlagt en restriktiv tolkning, idet jeg kun medtager børn, som kan genfindes i kirkebøger, og hvor fx navneopkald blandt deres børn sandsynliggør deres tilhørsforhold. Dermed vil min liste nok være mangelfuld[4], men den er til gengæld understøttet af samtidige kilder.

Morten Rødders og Kirsten Coldevins børn:

  1. Berthe Rødder, f. ca. 1719, begravet 4. juli 1782 i Hjelmeland. Ugift.
  2. Peter Rødder, f. ca. 1723, gift 15. august 1751 på Hane Fogedgård i Høyland med Adelusia Marie Zachariassen, datter af kammerråd Oluf Zachariassen, som var foged i Jæren og Dalane 1723-52.
  3. Anne Cathrine Rødder f. ca. 1726, begravet 27. december 1809 i Egersund. Gift med Abraham Soelgaard, begravet 1. juli 1779 i Egersund. Toldvisitør i Avaldsnes, siden i Sokndal og fra 1766 i Egersund. Ophavet til Abraham er lidt usikkert, men det er sandsynligt, at han er den Abraham Andreas, som 20. april 1721 blev døbt i Stavanger Domkirke med forældrene Ole Andersøn Sole og hustru Maren Jacobsdtr Mejer. Børn:
    A. Kirstine Soelgaard f. ca. 1745, død 1. juli 1825 i Kråkstad. Gift 16. juni 1770 i Kråkstad med Clemet Olsen [Kverne]. Mindst 6 børn.
    B. Maren Soelgaard, døbt 21. marts 1748 i Avaldsnes, gift 1772 med lensmand i Avaldsnes Jokum Fredrik Blom (ca. 1744-1793). Dette ægteskab må tages med det forbehold, at jeg hverken har fundet parrets bryllup, eventuelle fælles børns dåb eller hendes begravelse. Kirkebogen for Avaldsnes bekræfter dog, at Jocum Blom er enkemand, da han gifter sig igen 22. november 1785 med pigen Ella Larsdtr Falk.
    C. Anna Catharina Soelgaard, døbt 21. april 1751 i Avaldsnes, gift 1) 25. marts 1774 i Egersund med matros Engebret Erichsen, gift 2) 20. februar 1783 sst. med Gulik Nielsen.
    D. Birgitte Soelgaard, døbt 2. februar 1754 i Sokndal, gift 20. januar 1786 i Egersund med sømanden Fabian Bovitz (1743-1822). Dette var hendes andet ægteskab, hvori hun fik mindst fem børn. Hendes første ægtemand kan have været Søren Sivertsen.
    E. Oline Soelgaard, døbt 29. august 1756 i Sokndal, død 12. november 1826 i Kråkstad. Bosat hos søsteren Kristine i 1801. Ugift.
    F. Dorthe Marie Soelgaard, døbt 30. september 1759 i Sokndal, gift 23. oktober 1802 i Nes, Vest-Agder, med Anders Tronsen Søyland.
    G. Morten Soelgaard, f. ca. 1763, begravet 14. februar 1773 i Egersund.
    H. Inger Soelgaard, døbt 30. juni 1765 i Sokndal.
    I. Anne Mannes Soelgaard, døbt 20. januar 1769 i Egersund.
    J. Karen Sibylla Soelgaard, døbt 19. januar 1772 i Egersund, konfirmeret 30. september 1787 sst. Sandsynligvis den Karen Sebille Soelgaard, 31, som i FT 1801 for Bergen lever i ægteskab med matros Knud Peedersen, 28.
  4. Cort Coldevin Rødder, f. ca. 1727, gift 1) 14. oktober 1767 i Hjelmeland med Berthe Lorentzdtr, 2) 12. januar 1787 i Jelsø med Elisabeth Lind.
  5. Karen Sibylla Rødder, f. ca. 1729, begravet 19. december 1766 i Hjelmeland, gift med Georg Daniel Barth, f. 16. december 1725 i Christiania, død 27. juli 1782 i Hjelmeland, søn af Jonas Barth og Dorthe Aarhus. Daniel Barth efterfulgte svigerfaren som sorenskriver i Hemnes, Ryfylke, og blev udnævnt til kancelliråd. Han havde en datter udenfor ægteskab fra før og giftede sig som enkemand med Maria Catharina Thomasdtr Weibye. Karen Sibylla Rødders børn med Georg Daniel Barth:
    A. Dorothea Aarhus Barth, f. 1756, bisat 3. april 1792 i Vikedal, gift 22. november 1774 på Knudsvig i Hjelmeland med Adolph Carl Helm Helt, f. 14. juni 1734, død 2. maj 1793 i Vikedal, søn af Christian Sigfried Helt og George Christiane Helm. Han var officer og blev afskediget i 1789 med rang af major. Han ansøgte i 1782 forgæves om at få det sorenskriverembede, som blev ledigt efter svigerfarens død. 6 børn.
    B. Kirsten Coldevin Barth, f. ca. januar 1759, begravet 29. august 1785 i Vikedal, gift 11. maj 1779 i Hjelmeland med sognepræst til Vikedal Michael Baade, døbt 4. juni 1739 i Trondhjem Vor Frue, død 19. september 1799 i Vikedal, søn af Daniel Baade og Helle Pedersdtr Lange. 4 børn.
    C. Jonas Barth, døbt 24. april 1760 i Hjelmeland, begravet 15. maj 1760 sst.
    D. Jonas Barth, døbt 14. juni 1761 i Hjelmeland, død 28. marts 1797. Regimentskvartermester ved Telemarks nationale infanteriregiment. Vistnok ugift.
    E. Christiane Frederikke Barth, døbt 16. juni 1763 i Hjelmeland, død 3. april 1840 i Sokndal, gift 21. september 1787 i Hjelmeland med provst og sognepræst til Sokndal Christopher Munthe, f. 15. maj 1755 i Luster, Sogn og Fjordane, død 8. marts 1798 i Sokndal, søn af Jens Munthe og Ingeborg Marie Juel. 6 børn.
    F. Charlotte Martine Barth, døbt 24. august 1764 i Hjelmeland, død 1. april 1832 i Østre Moland, Aust-Agder, gift 1791 med sogneprræst til Østre Moland Gisle Johnson, født 6. januar 1758 i Island, død 20. maj 1829 i Østre Moland, søn af Jón Jakobsson. Mindst to børn.
    G. Morten Johan Barth, døbt 1765 i Hjelmeland.
    H. Benoni Barth, døbt 2. december 1766 i Hjelmeland, begravet 19. december 1766 sst.
  6. Morten Rødder, f. ca. 1735, begravet 15. januar 1803 i Vikedal, gift 23. juli 1766 i Vikedal med Elisabeth Nyrup Berven, f. ca. 1739. Han var sergent. Børn:
    A. Morten Rødder, døbt 15. december 1771. Hjemmeboende i 1801.
    B. Ingeborg Susanne Rødder, døbt 9. august 1774 i Vikedal, gift 1. januar 1802 i Sokndal med Amund Berntsen Rosland.
    C. Ole Berven Rødder, fremstillet 12. september 1777 i Vikedal.
    D. Sebastian von Saldern Rødder, døbt 26. maj 1780 i Vikedal.
    E. Peter Nicolai Rødder, døbt 16. april 1782 i Vikedal, død 17. februar 1827 i Sandeid, Vikedal, gift 23. juni 1815 i Sandeid, Vikedal, med Marthe Osmundsdtr Kviterøe. Mindst 4 børn.
    F. Georg Daniel Barth Rødder, døbt 3. april 1785 i Vikedal.

Jeg er ikke i tvivl om, at ovenstående slægtstavle kan suppleres, og jeg er til enhver tid villig til at gøre det. Men helst kun med kildebelagt information. Jeg har ikke gjort noget systematisk forsøg på at opspore efterslægten efter ca. år 1800, men ved, at der er nulevende efterslægt og i øvrigt flere spændende efterkommere.

Anne Cathrine Coldevin og Hans Rødder

Kirsten Coldevins lillesøster Anne Cathrine Coldevin - altså også en datter af Cort Olufsen Coldevin og Birgitte Thomasdatter Blix - blev født ca. 1697 og blev begravet 18. januar 1776 i Christiania. Hun blev i 1720 gift med Hans Rødder, som blev begravet 16. maj 1724 i Christiania. Han var søn af ovennævnte stadsmusikant i Christiania Peter Rødder og dennes anden hustru Anne Cathrine Simonsdtr og var dermed halvbror til ovennævnte sorenskriver Morten Rødder. Hans Rødder var købmand i Christiania, men døde som nævnt allerede i 1724. Som enke giftede Anne Cathrine sig igen 29. januar 1727 i Christiania med en anden købmand Niels Dalin, f. 1683? og begravet 15. august 1740 i Christiania.

I 1740 sad Anne Cathrine Coldevin dermed tilbage som enke for anden gang. Og hun var ikke alene. Det ved vi fra et brev, som [Elvestrand, 2004] refererer. Brevet er dateret 20. december 1764 og blev sendt af Anne Cathrine til hendes nevø, generalkonduktør Christopher Blix Hammer. Brevet er et indspil i en både kompliceret og meget langtrukket arvesag efter hendes mor, Birgitte Thomasdtr Blix, som døde i 1751. Det komplicerede for Anne Cathrines vedkommende var, at hun i sin enkestand havde måttet låne betydelige beløb af sin mor, og at hun reelt var insolvent og ikke kunne betale gælden tilbage til boet, arv eller ej. I brevet kommer hun også ind på sine familieforhold og fortæller, at hun i sit første ægteskab havde haft to sønner, Cort Coldevin Rødder og Peter Rødder, som begge var døde som små, samt en datter Berte Rødder, som i 1764 var ugift. I sit andet ægteskab med Niels Dalin havde hun døtrene Ingeborg Dalin og Anne Cathrine Dalin, som begge var ugifte i 1764, en anden datter Karen Kirstine, som var død spæd, samt en søn Andreas Dalin (1738-64). Med tre døtre, som - deres alder taget i betragtning - næppe havde udsigt til at blive gift, og en nyligt afdød søn var hendes situation naturligvis fortvivlende. Både hun selv og hendes svoger Knud Dalin bønfaldt familien om hjælp, men det er tvivlsomt, om nogen forbarmede sig over hende. I FT1801 har jeg ikke kunnet finde nogen person med efternavn, som ligner Dalin, og det er sandsynligt, at denne slægtsgren uddøde med Anne Cathrine Coldevins børn.


Noter:

[1] Monopolet omfattede et nøje afgrænset geografisk område - også på landet - men gjaldt naturligvis ikke hoffet og adelen, som frit kunne antage musikere efter behag.
til notehenvisning 1

[2] Der florerer et rygte om, at Kirsten Coldevin skulle være blevet 112 år gammel, hvilket må siges at være en ganske betragtelig alder for den tid. Hvorfra rygtet stammer, er naturligvis uvist, men det gengives bl.a. i Wilhelm Lassens samlinger på Riksarkivet i Oslo. Det er dog en ren skrøne, idet Hjelmelands begravelsesprotokol for kirkeåret 1788 viser: "Madame Rødder blev begraven 7de Decembr, 91 Aar".
til notehenvisning 2

[3] Kronologisk kan han knapt være søn af Morten Rødders ældste søn Peter (f. ca. 1723), som giftede sig i 1751. Navnene på børnene i Ole Rødders talrige børneflok antyder heller ikke nogen forbindelse. [Selvik, 2005] anfører da også med [Wersland, 1961] som kilde, at Ole Rødders far var Peter Rødder (f. 1690).
til notehenvisning 3

[4] Blandt dem, som jeg har udeladt, er Dorte og Kirstine Martine, som nævnes i Anne Cathrine Coldevins brev. Jeg har heller ikke medtaget en Marte Mortensdtr, som 24. juni 1765 gifter sig i Hjelmeland Kirke med en Thore Erichsen [Knudsvig], fordi det er lidet sandsynligt, at en datter af den fire år tidligere afdøde sorenskriver ikke nævnes af præsten ved slægtsnavn. Ligeledes har jeg indtil videre undladt at medregne en Tieran Mortensen, der som 19-årig d. 15. maj 1763 konfirmeres i Hjelmeland Kirke, og som 24. juni 1767 gifter sig i Hjelmeland Kirke med Karen Torgildsdtr, igen fordi slægtsnavnet Rødder ikke nævnes i kirkebogen. Madame Rødder, altså Kirsten Coldevin, nævnes fortsat i Hjelmeland kirkebog med sin afdøde mands slægtsnavn både som fadder igennem 1760-erne og som afdød i 1787. Præsten har altså ikke glemt slægtsnavnet, og når han undlader det i kirkebogen, skal der mere end faderens fornavn til, før eventuelle børn medtages i slægtstavlen.
til notehenvisning 4


Kilder:

Vegard Elvestrand, Generalkonduktør Christopher Hammer (1720-1804) og hans manuskriptsamling, Universitetsbiblioteket i Trondheim og Tapir akademisk Forlag, 2004.

Randi M. Selvik, "Kjendere og Liebhavere", Musikere og musikkliv i Bergen ca. 1750-1830, Dr. art.-avhandling, Institutt for musikk, Det historisk-filosofiske fakultet, NTNU, Vår 2005, (ntnu.diva-portal.org/smash/get/diva2:125921/FULLTEXT01)

G. Wersland, Slekten Røder, Rødder, von Røder. Maskinskrevet oversigt dateret 11. september 1961. Statsarkivet i Stavanger (ej set).