"[..] Hugo Larsen har skildret sig selv tæt på med dette faste og selvsikre udtryk, ikke vendt mod beskueren, men distancerende sig mod det fjerne. Han lader sig beskue og er bevidst om sin udstråling og selviscenesættelse. En eksotisk kunstner i det fremmede, en ung mand i sit livs zenit.
Det er bemærkelsesværdigt, at han portrætterer sig selv i samme stil, som han har gengivet flere af de sorte arbejdere. Derved udligner han racemæssige og sociale skel, der var mellem ham og de sorte. [..]"

[Museumsinspektør Helle Brendstrup i bogen "Hugo Larsen i Dansk Vestindien 1904-07"]