Hugo Larsen: En allé, 1912, olie på lærred, 53 x 63 cm. Foto: Bruun Rasmussen (www.bruun-rasmussen.dk).
Der er grund til at tro, at dette maleri er fra Sorø, nærmere bestemt fra det sted, hvor Filosofgangen skærer overgangen mellem Priorgade og Skælskørvej. Vi ser altså alleen mod Frederiksberg og har Flommen til venstre, mens Sorø Sø ligger skjult bag træer til højre.
På sin separatudstilling i Den Frie i februar 1913 viste Hugo Larsen bl.a. ni malerier fra Sorø, som ikke ses i katalogerne over hans øvrige udstillinger. Vi må altså formode, at disse malerier er lavet ret tæt på udstillingstidspunktet, og at de vel sagtens er blevet solgt på udstillingen. Et af disse malerier var betegnet Priorgade, hvilket passer med dette. Hugo Larsen havde ikke nogen speciel tilknytning til Sorø som sådan, men var fra sin rejse til Dansk Vestindien ven med daværende skibslæge, senere akademilæge i Sorø Christian "Wappe" Dalmark. Hvis Hugo Larsen havde levet i dag, havde han næppe malet dette motiv, idet alleens træer nu er blevet stynet på det græsseligste.
Opsætningen (layout) af denne side er lavet med et eksternt Cascading Style Sheet (CSS). Hvis du ser denne tekst, understøtter din browser sandsynligvis ikke CSS. Jeg har gjort, hvad der står i min magt, for at alt indhold skal kunne vises i alle browsere, men opsætningen vil ikke længere blive vist i browsere, som ikke understøtter CSS.