Franz Liborius Schmitz

Rejser og ruter

Bonn i 1700-tallet

Bonn - F.L. Schmitz' fødeby. Håndkoloreret kobberstik fra 1700-tallet

Professionelle silhuettører var oftest omrejsende folk. Ingen by i vores del af verden kunne brødføde en silhuettør i længere tid. 'Premiersilhouetteur' Franz Liborius Schmitz var bestemt ingen undtagelse fra denne regel. Men i modsætning til mange af sine kolleger ser Schmitz ud til at have rejst lige så meget af lyst som af nødvendighed. Ofte ser man, at han undgår større byer, som han er i nærheden af, for i stedet at drage ud på nye eventyr. Før han kom til Skandinavien i 1799, rejste han i Tyskland og muligvis også i Frankrig. I årene fra 1799 til 1827 berejste han det meste af Danmark, store dele af Norge og nogle egne af Sverige foruden en del udflugter til Slesvig-Holsten.

Hans rejser er interessante ud fra et slægtsforskningsmæssigt synspunkt. En kortlægning kan medvirke til at identificere de portrætterede på nogle af de mange tusinde silhuetter, som han lavede. Hans silhuetter var smukke, og mange af dem er bevaret. Men ofte er der stor mangel på viden om dem.

Denne side er derfor et arbejdsdokument med det formål at samle den viden, som findes om Schmitz' rejser. Jeg håber, at nogen vil kunne få glæde af denne gradvise kortlægning - og jeg håber specielt, at nogen vil hjælpe med at udbygge vores viden ved at fortælle mig om silhuetter, som kan dateres og stedfæstes. Også annoncer omhandlende hans besøg har stor interesse.

Når man analyserer og dokumenterer Schmitz' rejseruter og opholdssteder, træder der flere interessante mønstre frem. Forestil dig, at vi hænger et danmarkskort op på væggen og sætter en knappenål hvert af de steder, hvor han har været. Derefter fjerner vi danmarkskortet uden at fjerne knappenålene. Så vil vi stadig kunne se Danmarks kontur, og ikke kun Jylland, Sjælland, Fyn og Lolland-Falster, men såmænd også Bornholm, Ærø og Fanø. Han har berejst og set mere af Danmark, end de fleste af os nulevende kommer til. Og han gjorde det på en tid, hvor der hverken var tog, dampskibe eller biler. Kun sejlskibe, hestevogne og vandrestøvler.

Hvis vi ser kronologisk på hans rejser, bliver det tydeligt, at han starter med en ubændig rejselyst. Han har berejst Frankrig og Tyskland, før han kom til Danmark, men uden at efterlade sig silhuetter, som er bevaret. Han må have haft en vis fart på. Indenfor de første fire år i Danmark, er han på to store rejser til Norge, den ene langs kysten helt til Trondhjem. Selvfølgelig har han tjent penge på at klippe silhuetter undervejs, men de lange og besværlige rejser kan ikke forklares ud fra økonomiske årsager. I Danmark var der ikke mere end 20-40 km. mellem de større byer, hvor han kunne sælge sine tjenester. Han må altså være drevet af eventyrlyst i sine unge dage.

Efterhånden som han bliver mere moden, ændrer han også sit rejsemønster. Ganske vist er der stadig lange - og langvarige - rejser ind imellem, men han vælger sine ruter sådan, at han kan gøre ophold i en perlerække af byer på vejen. Han tænker mere økonomisk nu. Det kan også ses af et andet mønster: Han opdager, at det ikke kan betale sig at besøge de samme byer med få års mellemrum. Nu lægger han bevidst sine rejseruter, så der går fem til ti år mellem hvert besøg. Han finder også ud af, at proprietærer og landsbypræster på hans vej kan være indbringende kunder, og dem adresserer han ligefrem i nogle af sine annoncer.

Han er blevet langt mere målrettet. Men det skal ikke forstås sådan, at han lægger faste rejseplaner, som han ikke afviger fra. Et af hans problemer er, at han i hver ny by skal bruge tid på at introducere sig til sin kundekreds. Det må han ofte gøre via annoncer. Men det er langt hurtigere at være introduceret på forhånd. Det klarer Schmitz på den måde, at han udspørger sine kunder om deres netværker og tilbyder at medbringe hilsner til slægt og venner i andre egne af landet. Det kan godt være, at han må ændre sine rejseplaner lidt, men til gengæld medbringer han en veritabel døråbner til borgerskabet, så han sparer både tid og omkostninger til annoncering.

Rejser og opholdssteder:

Schmitz starter med at rejse rundt i Tyskland og - efter eget udsagn - i Frankrig. Der findes dog indtil videre ingen dokumentation for hans færden før sommeren 1799. Ligeledes kendes ingen af hans silhuetter, som kan dateres før dette tidspunkt.

10. juni 1799 meldes han som gæst i Kiel og betegnes allerede her som silhuetklipper fra Bonn [Wochenblatt zum Besten der Armen in Kiel, 12. juni 1799].

I sommeren - muligvis efteråret - 1799 er han i Næstved, hvor han portrætterer vinhandler Sorterups familie.

4. september 1799 averterer han på tysk i Adresseavisen, København, bosat Gothersgade 210.

1. november 1799 averterer han på tysk i Adresseavisen, bosat St. Kongensgade 260.

Valløby Kirke

Valløby Kirke, hvor Schmitz blev gift i 1800

D. 14. maj 1800 gifter han sig i Valløby ved Køge med præstedatteren Anna Dorothea Schousboe. Parret er på gennemrejse ved brylluppet og har tilsyneladende ikke anden tilknytning til stedet end, at brudens storebror er skoleholder i nabolaget.

27. november 1800 averterer han på tysk i Adresseavisen, bosat i Lavendelstræde 99.

Ved folketællingen 1. februar 1801 bor parret i Lavendelstræde 99 i København.

Der findes portrætter af amtsfysikus i Vang i Hedmark i Norge Christian Lintrup med hustru og deres førstefødte datter. Silhuetportrætterne kan være udført af Schmitz og kan dateres til 2. halvår af 1801. Disse portrætter er indtil videre eneste tegn på denne tidlige rejse, og de optræder et ganske usædvanligt sted. Det er vel mest sandsynligt, at lægen med familie har været i København og har ladet sig silhuettere der.

Det er sandsynligt - men endnu ikke endelig påvist - at Schmitz har været i Nykøbing Falster og Nakskov o. 1802 [silhuetter i Theisens Gaard i Nakskov, foto i Nakskov lokalhistoriske Arkiv; samt familiestykke af distriktskirurg Marquardt i Nykøbing F, foto i Museum Lolland-Falster, Maribo].

I sommeren - muligvis efteråret - 1802 optræder han i Norge. Der kendes meget lidt til denne rejse, men et par silhuetter fra Drammen af familierne von Cappelen og Thorne [Norsk Folkemuseum, museumsnumrene NF.01140-1012 og NF.01140-462] kan ikke være klippet senere end denne tidsramme. Hertil kommer en silhuetgruppe af familien Riddervold i Åsgårdstrand ved Horten [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.00607-310], som må stamme fra samme rejse, omend den måske er klippet nogle måneder senere. Desuden har han på samme rejse besøgt Kristiansand [silhuet af daværende krigskommissær Niels Andreas Vibe (1759-1814) med familie, Norsk Folkemuseum, museumsnr. NFT.1914-0534]. Ligeledes fra Kristiansand er en silhuet af senere stortingsmand Isaach Isaachsen (1774-1828) med hustru og barn, se Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.01365-005. Der er indtil nu ikke fra denne rejse påvist silhuetter klippet i Christiania.

I januar 1803 er han i Danmark. Det ved man helt præcist, idet translatør Andreas Jørgensen i Odense i sin dagbog for 16. januar 1803 har indklæbet sin silhuet og skrevet "Den hertil ankomne Silhouetør Schmidt kom derop og silhouetterede os ..". Men denne silhuet er indtil videre også den eneste, som kendes i Danmark fra 1803. Da han senere samme år dukker op i Bergen, praler han med at have arbejdet i de danske provinser. Besynderligt nok nævner han ikke København.

Franz Schmitz, fra Bonn, anbefaler sig Alle og Enhver, som ønske deres Silhouetter udskaarne paa den hurtigste og meest lignende Maade. Prisen er 16 Sk for et Par Brystbilleder og 1 Ort 8 Sk. i fuld Positur. Han tilbyder sig paa Forlangende at opvarte Enhver hiemme. De, som behager at lade sig udskiære i deres Bopæl, ville melde det i en skrivtlig Seddel, hvorpaa er anført Gadens Navn og Husets Nummer. Han agter at reise herfra i næste Uge, om Røraas til Christiania. Logerer hos Mad. Heschier.

Trondhjems Adresseavis nr. 81, 10 okt 1803

Hans næste norgesrejse, som nødvendigvis må være indledt i 1803, kan være startet i Kristiansand. I disse år er der stadig en livlig skudefart fra Thy og Hanherred til byerne i det sydlige Norge, herunder specielt Kristiansand. Herfra er han iflg. Grevenor [1] draget videre til Ekersund, Stavanger fra 9. juni 1803 [2] og Bergen, hvor han opholder sig til ud på sommeren. Derefter rejser han videre nordpå langs kysten, er bl.a. i Molde og Kristiansund og når til Trondhjem omkring 1. september [3]. Her bliver han op mod et par måneder, idet han 10. oktober 1803 annoncerer, at han ugen efter vil rejse til Christiania via Røros. Der findes dog indtil videre ikke noget tegn på, at han faktisk kom til Christiania på denne rejse [4]. Da hans kone nedkommer med datteren Martine 13. juli 1804, må man formode, at han er rejst ret direkte fra Trondhjem til København i oktober 1803.

3. januar 1804 annoncerer han i Göteborg [Götheborgs Tidningar].

21. januar 1804 er Schmitz i København, bosat i Ll. Kongensgade 81. [5].

O. 1804 er han i Ønslev på Falster [silhuetter af sognepræst Peder Dalhoffs søster og fire sønner, privateje].

1. og 8. maj 1804 er han i Aalborg [annonce i Aalborg Stiftstidende].

I juni 1804 er han i Viborg i tiden omkring Snapstinget [annonce i Den Viborger Samler 21. og 25. juni 1804].

O. 1804 er han i Lemvig [reproduktion af silhuetgruppe af købmand Rasmus Ølgaard Andrup med familie, Lemvig Museum].

17. november 1804 averterer han i Flensborg.

15. januar 1805 annoncerer han i Kiel: "Der bereits in Deutschland, Dännemark u. Norwegen wegen ähnlichen Treffen bekannte Silhouettenschneider Franz Liborius Schmitz, gebürtig aus Bonn, wohnhaft in Kopenhagen, empfiehlt sich Allen, welche ihre Silhouette aufs fein-ähnlichste und geschwindeste aus freier Hand ausgeschnitten zu haben wünschen. Ein Brustbild kostet 8 fl., die ganze Figur 1 Mk. Auf Verlangen komme ich zu einem jeden ins Haus. Logire in der Stadt Stockholm bei Hrn. Bandtholtz in der Schumacherstraße" [Wochenblatt zum Besten der Armen in Kiel]. Altså stort set samme tekst, som vi kender fra Norge, og tillige dokumentation for, at han nu bor i København. 23. januar 1805 averterer han atter i Kiel og annoncerer, at han vil rejse videre den efterfølgende mandag.

14. marts 1805 averterer han i Adresseavisen, at han nu er kommet hjem. 21. marts, 23. og 25. april, 22. maj, 1. og 14. juni samt 8. oktober 1805 averterer han fortsat, at han er i København, bosat i Nørregade 56.

26. juli 1805 annoncerer han, at han er kommet hjem til København, men højst vil opholde sig hjemme i 8 dage [Adresseavisen]. 5. og 8. oktober annoncerer han sammested, fortsat boende i Nørregade 56.

10., 16., 17., 22. og 25. januar, 5. og 8. februar samt 1., 17., 18. og 25. marts 1806 averterer han atter i Adresseavisen, nu bosat i Studiestræde 117.

23. maj 1806 er han i København, hvor han er fadder ved sin søn Otto Christopher Schmitz' dåb i Vor frue Kirke, bosat i Studiestræde.

22. juli 1806 er han i Faaborg på et pas fra København til Aalborg. 8. august får han udstedt et tur-retur pas til Ærø, hvor han er både i Ærøskøbing og i Marstal. Vel tilbage i Faaborg får han 16. august udstedt et pas til Odense, Middelfart, Vejle, Horsens, Aarhus, Randers og Aalborg [Faaborg Byfogeds pasprotokol].

22. august og 1. september 1806 er han i Odense [Fyens Stiftstidende]. Han annoncerer, at han i slutningen af den følgende uge vil begive sig til Kerteminde og Bogense og derfra over Middelfart til Jylland.

O. 1806 er han i Kerteminde ["Den store Broløkke-silhuet"].

18. og 28. november, 10. og 13. december 1806 samt 8. januar 1807 averterer han i Adresseavisen, at han er i København, bosat i Ll. Helliggeiststræde 159.

7. april 1807 annoncerer han i Adresseavisen, at han er flyttet, og at man kan få hans nye adresse på adressekontoret.

O. 1807 er han sandsynligvis i Hillerslev ved Thisted. Selv om skudefarten mellem Danmark og Norge i disse krigsår er under pres fra englænderne, så findes den stadig, og Schmitz kan meget vel have benyttet lejligheden til at lade sig sætte over til Norge igen.

Imod denne rute taler dog, at han annoncerer i Göteborg i perioden fra 11. august til 1. september 1807 [Götheborgs Allehanda og Götheborgska Nyheter].

I 1807 er han i Christiania ud på høsten [Norske Intelligenz-Sedler nr. 89]. Muligvis har han allerede været i Norge i 1806, men dette er højst usikkert.

28. marts og 21. maj 1808 averterer han i Adresseavisen, at han er i København, bosat i Stormgade 191, indgangen ved Filosofgangen. 3. juni samme år averterer han igen, nu med den tilføjelse, at man hos ham kan 'bekomme norske Fielde og Granskov med norske og svenske Tropper'.

24. november 1808 averterer han i Adresseavisen, at da så mange har søgt ham under hans bortrejse, har han den ære at meddele, at han nu er hjemkommet, fortsat bosat i Stormgade 191.

3. februar 1809 får han døbt datteren Mariane. Han er dog ikke blandt fadderne. Bosat Stormgade 191.

15. februar samt 7. og 29. marts 1809 averterer han i Adresseavisen, bosat Stormgade 191. I sidstnævnte oplyser han, at han efter helligdagene agter at rejse til Jylland. 7. april samme år har han dog 'formedelst sidste Vinter' skiftet mening og agter at blive i København yderligere 14 dage. Samme melding 10. april.

Ca. 1809 er han i Helsingør [portræt af brændevinsbrænder Boas Larsen Schmidt med familie].

O. 1809 er han på Djursland ved Grenaa [familiestykke af Otto Christopher Mønsted og familie på Lykkesholm].

I juli-august 1809 er han i Aarhus [annoncer i Aarhus Stiftstidende 22., 26. og 29. juli og 2. og 5. august 1809 samt et familiestykke af købmand i Aarhus Peter Laurentin og familie, Den gamle by i Aarhus]

O. 1809-10 er han i Mårslet ved Aarhus [enkeltportrætter af sognepræst Mathias Christian Brandt og hans familie].

O. 1809 er han i Varde [Silhuetsamling af Anders Hansen Thorbøll med hustru og to døtre, Varde Museum] og på Fanø [familiestykke af den rige købmand Niels Jacobsen med hustru og 4 børn].

I Københavns Vejviser for 1810 er han bosat i Gothersgade 126.

20. december 1809 samt 6. og 8. januar 1810 annoncerer han i København [Adresseavisen]. I førstnævnte annonce erklærer han at ville rejse til Jylland efter helligdagene.

27., 29. og 31. marts 1810 melder han sin hjemkomst fra Sverige og oplyser, at han vil blive boende i Gothersgade 126 indtil flyttedag [Adresseavisen].

O. 1810 er han i Roskilde [Familiestykke af Jacob Borchs familie, Roskilde Museum].

O. 1810 er han i Nykøbing Falster [familiestykke af apoteker på Løveapoteket Henrik Nicolaj Hoffmann med familie, Lolland-Falsters Stiftsmuseum].

Fra 20. juli til 13. august 1811 er han i Göteborg [Götheborgska Nyheter og Götheborgs Allehanda]. Det vides også, at han har været i Örebro, muligvis på samme rejse.

19. januar 1812 får han døbt datteren Mariane Dorothea, født 14. juli 1811. Da fremstillingen i Trinitatis Kirke er sket så sent, kan man formode, at hustruen har ventet, indtil Schmitz har været hjemme. Han indgår dog ikke blandt fadderne. Teksten i kirkebogen kan tydes sådan, at familien har boet i Møntergade, mens Schmitz selv betegnes "paa Halmtorvet".

8. juni 1812 annoncerer han i Adresseavisen, bosat i Ll. Kongensgade 52. Samme adresse fremgår af Københavns Vejviser for 1813.

3. september 1812 ankommer han fra Malmö til Göteborg, hvor han annoncerer frem til 16. oktober 1812 [Götheborgs Tidningar, Götheborgs Allehanda og Aftonbladet].

Fra 1812 til langt ind i 1814 er han på sin sidste store norgesrejse. Vi møder ham i Christiania [Norske Intelligens-Sedler nr. 104, 1812], hvor han bor i mange måneder [ibid. nr. 10, 1813]. Herfra stammer bl.a. silhuetsamlingen af overprokurator, senere regeringsadvokat og sorenskriver Bredo Henrik von Munthe af Morgenstierne og familie [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NFB.58337]. Fra Christiania er han via Drammen, Sandefjord, Skien og en række andre kystbyer rejst rundt om Sørlandet. Han drager videre vest- og nordover og er i Bergen 16. oktober 1813. Om det er på turen nordover eller på returrejsen, ved vi endnu ikke. Det er usikkert, hvor langt han har været nord for Bergen. Jeg mener, at han har været i Ålesund og muligvis i Kristiansund, men næppe i Trondheim. På rejsen langs kysten tilbage til Christiania tilbringer han iflg. Grevenor jul og nytår i Kristiansand, men der kendes også en enkelt silhuet fra Flekkefjord samt en meget lang række fra Mandal, som kan dateres til vinterhalvåret 1813-14. Af øvrige byer, som han har besøgt på denne rejse, kan nævnes: Holmestrand, Kongsberg, Kragerø, Larvik, Porsgrunn, Sandefjord, Skien, Stavanger, Tønsberg. Silhuetsamlinger af familierne Heuch i Kragerø og Foyn i Tønsberg [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.25937-001 og NF.00607-982] kan næppe være klippet før ind i 1814, og et stort familiestykke af generalkrigskommissær Niels Andreas Vibe og familie i Christiania [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.00607-411] kan definitivt dateres til 1814. En silhuetgruppe af apoteker Scheens familie i Risør [Norsk Folkemuseum, museumsnr. NF.08236-002] kan dateres til sommeren 1814. Der findes for tiden ingen viden om, at Schmitz efter denne rejse skal have været i Norge igen[6].

18. juni 1814 er han i Aarhus [annonce i Aarhus Stiftstidende]

I 1814 er han bosat i Ll. Helliggeiststræde 167 [Københavns Vejviser 1814-15 samt Dagen nr. 195(?), 1814]

I 1815 er Schmitz atter på Lolland-Falster og Fyn. Han er i Sakskøbing [familiestykke af købmand Kronmann og familie, privateje] og i Nysted [familiestykke af skibskaptajn Peter Grubbe og familie, privateje]. 19. april 1815 får han udstedt pas i Nakskov [Svendborg Byfogeds pasprotokol]. Herefter har han besøgt Rudkøbing [familiestykke af købmand Jacob Albert Ørsted og familie, privateje] og er 2. juni 1815 i Svendborg [familiestykke af postmester von Syberg og familie, ukendt ejerskab, samt Svendborg byfogeds pasprotokol]. Af pasprotokollen fremgår, at han agter sig til Holsten. 22. september 1815 er han i Faaborg, ankommet på passet fra Nakskov. Fra Faaborg rejser han videre til Assens. På samme rejse har han genbesøgt Broløkke ved Kerteminde.

3. maj 1816 er han i Ribe [annonce i Riber Stifts Adresse-Avis].

15. juni 1816 er han i Ringkøbing [dateret og signeret familiestykke af købmand Buch med familie]. 17. juni får han hos byfogeden udstedt pas gældende til Lemvig, Holstebro, Mors og Aalborg [Aalborg byfogeds pasprotokol].

13. juli 1816 er han i Viborg [annonce i Viborger Samler]. Han annoncerer samtidig at ville rejse videre i ugen efter til Skive, Nykøbing Mors og Thisted.

31. august 1816 påtegnes hans pas i Nibe, 1. september i Aalborg [Aalborg byfogeds pasprotokol]. 5. september annoncerer han i Aalborg Stiftstidende.

21. oktober 1816 annoncerer han i Statstidende, bosat Rosenborggade 212.

5. december 1816 får han af Hvidberg (Københavns politidirektør) udstedt pas til Kiel over land og tilbage [Ringsted byfogeds pasprotokol].

I Københavns Vejviser for 1817/18 er han bosat i Landemærket 182.

I starten af 1817 er han i Neksø på Bornholm [portrætter af amtmand Christian Jespersen (1766-1837) med hustru Elisabeth Catharine Smith f. Heiberg (1769-1830) og deres yngste søn, den senere prokurator og etstsråd Andreas Petrus Jespersen (1815-91), privateje].

I 1817 er han i Græse [familiestykke af degnen Peder Rugaard med hustru og børn] og i Frederikssund [familiegruppe af værtshusholder Lars Øgaard med hustru og to børn, privateje].

12. april 1817 foreviser han sit pas i Ringsted og agter sig videre til Næstved.

Omkring foråret 1817 er han på Gavnø ved Næstved [familiestykke af forvalter Jacob Madsen med hustru, datter og amme, privateje]

25. juni 1817 foreviser han atter sit pas i Ringsted.

Mellem 25. og 29. juni 1817 passerer han Storebælt fra Sjælland til Fyn [Fyens Stiftstidende 1. juli 1817].

11. juli 1817 er han i Odense [annonce i Fyens Stiftstidende]. Her undlader han ikke at gøre opmærksom på, at han har haft den allerhøjeste nåde at silhuettere den højkongelige familie. 17. juli påtegnes hans pas i Odense, hvor han agter sig til Kiel [Odense byfogeds pasprotokol].

6. september 1817 er han i Flensborg.

Et punkt på Schmitz' vej gennem hertugdømmerne kan have været Uetersen [silhuetter af familien Lange, Museum Langes Tannen, Uetersen]. Dateringen af de nævnte silhuetter kan være 1817, men er dog højst usikker.

Mod slutningen af 1817 er han i Oldesloe [familiestykke af postmester Peter Schythe].

23. december 1817 er han i Eutin [protokol for Eutiner Literarische Gesellschaft, Eutiner Landesbibliothek].

Fra 3. januar til midten af maj 1818 er han i Lübeck [7].

I Københavns Vejviser for 1818/19 er han bosat i Grønnegade 283.

23. december 1818 er han i Schleswig.

8. maj 1819 er han atter i Flensborg.

21. maj 1819 får han udstedt pas i Tønder [Randers byfogeds pasprotokol].

31. august 1819 er han i Aarhus [annonce i Aarhus Stiftstidende].

8. november 1819 forlader han Aarhus med retning mod Ebeltoft og Grenå [Aarhus Stiftstidende 9. november 1819]. Annoncen fortjener at blive gengivet i sin fulde ordlyd: "D.Hrr. Proprietairer og Præster i Omegnen af Ebeltoft og Grenaae bekiendtgiøres, at jeg i Dag reiser igiennem Aarhus til Ebeltoft; de som ønsker sig Familiestykker saa har jeg de Sager hos mig til i 4 a 6 Timer at kunde giøre det færdig på Stedet naar der findes Ramme og Glas; da jeg for en Deel Aar siden har været her i Omegnen baade i Ebeltoft og Grenaae, saa er enhver overbevist om at jeg kan træffe. Aarhus d. 8de Novbr 1819, Franz Liborius Schmitz, Premier=Silhouetteur."

O. 1819 er han på herregårdene Skaføgaard på Midtdjursland [helfigurportrætter af søstrene Kirstine og Adolphine Secher] og Katholm ved Grenå [familiestykke af familien Secher/Jørgensen].

6. december 1819 er han i Randers, ankommet fra Grenå. Han fortsætter mod Aalborg 10. december [Randers byfogeds pasprotokol].

O. 1819 er han på Sødringholm nord for Randers Fjord [helfigurportræt af Nikoline Kristine Secher].

11. december 1819 er han i Mariager [Mariager byfogeds pasprotokol: "51 Aar, Blaa af Øjne, Sort Haar, født i Bon"]. 23. december er han i Hobro [Aalborg byfogeds pasprotokol]. 26. februar 1820 påtegnes hans pas i Aalborg, og han rejser videre mod Nibe [Aalborg byfogeds pasprotokol].

18. marts 1820 ankommer han til Frederikshavn fra Sæby [Horns Herredfoged-Frederikshavn byfogeds pasprotokol]. 24. marts rejser han videre mod Skagen. 25. marts er han i Skagen [bl.a. silhuetgruppe af pastor Laurits Kjelder med hustru og tre døtre, ukendt ejer, samt Aalborg og Hjørring byfogeders pasprotokoller]. Her får han udstedt pas gældende til Altona. På samme rejse er han i Hjørring. Her ankommer han 2. april og får sit pas påtegnet 11. april [familiestykke af by- og herredsfoged Selgen Poulsen med hustru og søn, samt Hjørring byfogeds pasprotokol]. Herfra rejser han til Aalborg hvor hans pas påtegnes 17. april. Derefter går rejsen til Viborg, hvor han averterer i Viborger Samler 24. april. Han rejser videre til Skive 4. maj [Viborg byfogeds pasprotokol].

9. august 1820 får han udstedt pas i Fredericia [Odense og Svendborg byfogeders pasprotokol]. 14. august er han i Odense [annonce i Fyens Stiftstidende]. 20. august påtegnes hans pas sst., og han fortsætter mod Svendborg [Odense byfogeds pasprotokol]. 30. september påtegnes passet i Svendborg, ankommet fra Faaborg, fortsættende til Nyborg [Svendborg Byfogeds pasprotokol].

15. marts 1821 averterer han i Adresseavisen, bosat i Prinsensgade 369. Han agter snart at rejse.

Først på året 1821 er han i Aarhus [familiestykke af købmand Jens Peter Schmidt med hustru og syv børn. Kopi bl.a. på Bymuseet i Aarhus].

Omkring årsskiftet 1821-22 er han i Roskilde [familiestykke af Margrethe Christine Jacobsen f. Brønniches fem ældste børn, Roskilde Museum].

Fra januar til april 1822 er han atter i Lübeck, ankommet fra Schwerin. Fra Lübeck planlægger han at rejse videre til Ratzeburg og Hamburg. På samme rejse er han i Neustadt, hvor han får udstedt nyt pas 3. august 1822 [Svendborg Byfogeds pasprotokol].

Schmitz har på sin vej fra Holsten til Svendborg i 1822 gjort ophold i Marstal [dobbeltportræt af Christina Maria Fabricius f. Smidt og datteren Ellen Marie Fabricius f. 1821, Marstal Søfartsmuseum]. Herfra rejser han videre mod Svendborg 18. oktober 1822 [Ærø Stad- og Landrets pasprotokol].

I Svendborg udfører han et nu adskilt familiestykke af købmand Peder Jørgensens familie [Svendborg Museum, genstand nr. 24.155] [8]. Ifølge byfogedens pasprotokol rejser han videre mod Als allerede d. 20. oktober 1822.

26. december 1822 er han i Faaborg, ankommet fra Svendborg, dvs. uden paspåtegninger fra Als [Faaborg Byfogeds pasprotokol]. Fra Faaborg rejser han videre til Assens, hvortil han ankommer ca. 8. januar 1823. Efter 8-9 dage i Assens rejser han mod Odense 17. januar 1823 [Assens Byfogeds pasprotokol]. 24. januar 1823 er han i Odense [Hempels Avis]. 18. april er han i Nyborg. 13. maj er han i Korsør, hvor han er noteret som rejsende fra Odense til København [Korsør Byfogeds pasprotokol].

Omkring forår-sommer 1823 er han i Næstved [Silhuetklip af familien Soldath og flere på Næstved Museum, www.naestved-museum.dk] .

O. 1823 er han atter i Roskilde [silhuetgruppe af slagtermester Jens Nielsen Lund med hustru og to drenge, Roskilde Museum].

1. og 28. august samt 8. september 1823 averterer han i Adresseavisen, at han er i København, bosat i Overgaden oven Vandet 190.

20. og 28. november 1823 averterer han i Adresseavisen, nu bosat Sophiegade 359.

I Københavns Vejviser for 1824 er han bosat i Sophiegade 359, Christianshavn.

9. februar og 17. april 1824 averterer han i Adresseavisen, bosat Sophiegade 359.

Omkring foråret 1824 er han i Taarnby (familiestykke af skibskaptajn Jacob Eberth med hustru og to børn).

1824 er han måske i Holbæk [Pottemager Hans Larsen Lund (1779-1839) og familie, Holbæk Købstads Historie, p. 512]. Identifikation og datering er iflg. Holbæk Købstads Historie. Men jeg finder begge dele problematisk, f.eks. er der to sønner for meget og en datter (eller hustruen) for lidt. Hvis identifikationen er korrekt, hælder jeg til, at dateringen snarere er begyndelsen af 1826, hvor Schmitz dokumenteret var i Holbæk (se nedenfor).

O. 1824 er han i Rudkøbing [Hans Henrik Hansen (1816-69), Øhavsmuseet Langeland, genstand nr. 004:1964].

22. november 1824 averterer han i Adresseavisen, bosat i Klosterstræde 83.

En gang i løbet af 1825 må han have været hjemme i København [familiestykke af skomagerfrimester Schaldemose med hustru og to døtre, privateje].

Der er en vis sandsynlighed for, at Schmitz har været i Roskilde en gang i løbet af første halvår 1826, idet et lille familiestykke af vævermester Johan Henrich Schmeltz med hustru og to børn [Roskilde Museum] er klippet i dette tidsrum. Silhuetten er dog ikke endegyldigt identificeret som klippet af Schmitz.

24. januar (eller 24. juni) 1826 får han udstedt pas i Sakskøbing [Holstebro byfogeds pasprotokol, vanskeligt læsbar].

I begyndelsen af 1826 er han i Holbæk og Nykøbing Sjælland [portrætter af Joachim Æmilius Bang og Laurids Willads Hansen med familier, Sorø Museum].

I 1826 er han i Korsør [familiestykke af amtsforvalter, etatsråd Hartvig Heinrich Rambusch samt brystportræt af Christian Eduard Bagger, begge i privateje].

O. 1826 er han på Broløkke v. Kerteminde [sidste tilføjelse til "Den store Broløkke-silhuet"].

O. 1826 er han i Fredericia [portrætter af børnene Anne Margrethe Bruun (f. 1813) og Niels Petersen Bruun (f. 1815), privateje].

I august 1826 er han i Aabenraa, hvorfra han afrejser 29. august mod Ribe, hvortil han ankommer 1. september. Han opholder sig i Ribe i fire uger og afrejser mod Varde 29. september 1826 [Ribe Byfogeds pasprotokol].

Herefter er han i Ringkøbing [familiestykke af løjtnant og toldkontrollør i Ringkøbing Christian Frederik Schubert med familie, Ringkøbing Museum]. Hans pas påtegnes i Ringkøbing 8. november 1826 og i Holstebro 30. november, hvorefter han rejser videre til Lemvig [Holstebro byfogeds pasprotokol]. Holstebro byfoged oplyser tillige, at Schmitz taler dansk og tysk, er middel af bygning og har blå øjne og gråt hår. På syv år er hans sorte hår altså blevet gråt.

Der er en vis sandsynlighed for, at Schmitz er i Nibe omkring årsskiftet 1826-27. [Silhuet af fiskeudreder Peder Kold og hustru]

18. december 1826 er Schmitz i Skive, hvor han får udstedt nyt pas [Viborg Byfogeds pasprotokol]. 21. december melder han sig hos Viborg Byfoged. 23. december averterer han i Den Viborger Samler. Han opholder sig derefter et par måneder i Viborg [kortfattet nekrolog i Den Viborger Samler 17. marts 1827]. 28. februar 1827 afrejser han mod Randers.

10. marts 1827 dør han på Allingskovgaard nord for Silkeborg og begraves i Svostrup.


Noter:

[1] Henrik Grevenor, "Silhouetter", katalog for Norsk Folkemuseums særudstilling af samme navn, Kristiania 1922.
til notehenvisning 1

[2] Stavanger Museum / Årbok 1956 s. 96.
til notehenvisning 2

[3] Trondhjems Adresseavis nr. 70, 2. september 1803.
til notehenvisning 3

[4] Grevenor prøver at sandsynliggøre, at Schmitz må have været i Christiania, ved at pege på nogle silhuetter fra Drammen, som han henfører til 1803. Disse er imidlertid fra 1802 som nævnt i denne artikel og stammer dermed fra en tidligere rejse, eftersom Schmitz i mellemtiden var i Odense i januar 1803.
til notehenvisning 4

[5] Annoncen i Adresseavisen (egl. Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse=Contoirs Efterretninger) nr. 27, 21. januar 1804 lyder: "Franz Schmitz, fra Bonn, Premier-Silhouetteur, som allerede i Frankrig, Tydskland samt i de danske Provinser har med Held udskiæret mange Herskabers og Borgeres Silhouetter meget lignende. For et Par i Brystbillede tager jeg 1 Mk. og i heel Figur 2 Mk. danske. Ligeledes forfærdiger jeg ogsaa Familiestykker og er paa Forlangende, villig at opvarte Enhver i Huset. Er boende i lille Kongensgade 81, 1ste Sal". Det bemærkelsesværdige er her, at han ikke nævner sin store norgesrejse.
til notehenvisning 5

[6] Grevenor mener med en række eksempler at kunne sandsynliggøre, at Schmitz har været i Norge i 1816 og 1817. Ingen af disse eksempler har hidtil kunnet verificeres. Fx mener Grevenor, at en silhuet af familien Morgenstierne [NF.01140-419] næppe kan være fremstillet før 1816. Det er ikke korrekt, for den viser de børn, som daværende overprokurator Bredo Morgenstierne har med sin hustru o. årsskiftet 1812-13 eller lidt ind i 1813, hvilket også passer bedre med Schmitz' whereabouts. Einar Lexow peger på tre små familiestykker fra slægten Knutzen i Mandal, hver med et enkelt ægtepar, farvet himmel og træer med blade. Et af disse skal forestille Jacob Ainsley Knutzen (1790-1834) og hustru Marie Hansen (1789-1868). Dette par blev gift i Mandal 21. december 1817. Silhuetterne ejedes i 1908 af parrets datter Marie Christine Knutzen g. Fæster, som boede i Bergen. Jeg har endnu ikke kunnet opspore disse silhuetter eller afbildninger af dem. Indtil videre tvivler jeg af flere grunde på dateringen.
til notehenvisning 6

[7] Fra dette besøg i Lübeck stammer den måske mest pompøse annoncetekst, som Schmitz har brugt: "Der in seiner Kunst seit vielen Jahren geübte und ganz sicher treffende Silhouetteur Franz Liborius Schmitz macht allen hohen Herrschaften wie auch dem hochgeehrten Publiko bekannt, daß er in einer oder zwei Minuten Jeden im Brustbild oder ganzer Gestalt vollkommen ähnlich mit der linken Hand ausschneidet; ersteres für 6 ß, letzteres für 12 ß, ganze Familienstücke schneidet er für 9 Mk sehr geschwind in der leichtesten und ungezwungensten Stellungen aus und verziert sie mit Landschaften worauf Bäume, Gebüsche aller Art, Blumen, Luft, Neumond, Abendstern, Abendroth usw. so schön ausgearbeitet sind, daß sie aller Erwartung übertreffen werden. Auf Verlangen wird er Jedem in seinem Hause aufwarten. Da er sich nur wenige Tage hier aufhalten kann, so bittet er um baldige Bestellungen. Er logiert im Goldenen Apfel." [Lübeckischen Anzeigen, 3. januar 1818]
til notehenvisning 7

[8] Hvis Svendborg Museums identifikation af personkredsen på denne silhuet er korrekt, kan silhuetten dateres med meget stor nøjagtighed. Schmitz rejser som nævnt fra Marstal 18. oktober 1822 og forlader Svendborg igen 20. oktober. Købmandens kone, Margrethe f. Graae, dør 19. oktober samme år, og silhuetten kan således kun være lavet 18. eller 19. oktober 1822. Der kan dog være grund tl at kaste et kritisk blik på identifikationen. Antallet af børn og deres kønsfordeling passer. Men familiens ældste datter, Christine Marie Jørgensen, er født 4. september 1812. Hendes lillebror, Jørgen Ferdinand Jørgensen, er født 26. september 1813, men er på silhuetten et hoved højere end sin storesøster, hvilket ikke er normalt for børn i 9-10 års alderen.
til notehenvisning 8