Da er hun føed til dene Verden / der mand skreff Aar 1631. den 11. Februarij, som var en Fredag / imellom 8. oc 9. Slet Formiddag / udi den berømte Stad Hamborg / aff Erlige / Actbahre oc Fornemme Æcte Forældre. Hendis Fader var den Fornemme Actbahre Dannemand Hans Jochumsen Puls / den Tid Borger oc Indvohner udi Hamborg / oc siden Borger oc Fornehme Handelsmand her udi Trundhiem / saa velsom vor Frue Kirckis flittig oc Retsindig Forstander her sammesteds. Hendis Moder var Erlig / Dydig oc Gudfryctige Matrone Rebecca Pols / bemelte Hans Polsis kiere Æcte Hustrue / nu begge for nogen Tid siden udi Herren hensoffved.
    Der Herren nu haffde velsignet disse bemeldte fromme Forældre med denne Ecteskabs Plante / haffver de oc betids med Bøn oc Paakaldelse / opofrit hende Herren / saa oc formedelst den hellige Daab ladit hende udi sin kiere Frelsere Jesu Christo indlemme. Der effter er hun opfostrit udi forbenembte hendis kiere Forældris Huus udi Hamborg / indtil Anno 1650. da hun kom her til Trundhiem med hendis kiere Forældre / oc forbleff hos dennem indtil Anno 1653. da hun effter foregaaende Christelige oc sømmelige Troloffvelse er komen udi den H. Ecteskabs Stat i hendis 22. Aar / 14. Dage efter S.Michaelis Dag / med hendis effterleffvende / megit høyt bedrøffvede Husbonde / Erlig Actbahr oc Fornemme Mand Lorentz Mortensen Angel. De Haffver leffvit tilsammen it Christeligt / Erligt oc Gudfryctigt Ecteskab / udi 16. Aar / 5. Maaneder oc 2. Dage. Dis imidlertid / haffver de udi deris Ecteskab aflet tilsammen 6. Sønner/hvor aff tilforne er en Søn udi HErren hensoffved / de 5. end nu med Faderen bedrøffveligen igienleffver / hvilcke GUD med sin hellig Aands Trøst oc Ord naadeligen trøste oc raadføre/
    Belangende denne Sal. Quindis Liff oc Leffnitz Omgiengelse her i denne Meenighed / da er det alle oc en hver vel bekiendt / at hun haffver søgt flittig den Christen Kircke oc Guds Huus / offte brugt de hellige Nadveris Sacrament oc bedet flitteligen.  Udi hendis Vandel haffver hun voren Erbahr oc oprictig / aff ingen Pract oc Hoffart: Hendis Ord var / Ja / Ja / oc Ney / Ney. Hun var med Naboer / Gienboer oc alle andre fredsom / som ingen hende i nogen maade andet kand paasige.  I sit Huus var hun en vindskibelig Martha / oc taget i alle maader hendis Husholdning vare / deris meddeelte Guds Velsignelse / haffver hun flitteligen holden til raade / saa hun billigen effter Viismandens Ord var at ligne ved it Kiøbmands Skib oc it fast Ancker / hvor paa hendis Husbonds Hierte maatte forlade sig.  Hun beviste hannem Kierlighed uden Modsigelse / saalenge hun lefvede / hvorfore hendis Død hannem dis haardere smerter.  Imod de Fattige beteede hun sig barmhiertig oc lod ingen gaa trøstløs fra sig.  Hun haffver med hendis kiere Husbonde testamenterit til de Fattige 100. Rixd. oc til vor Frue Kircke 50. Rixd. hvilcke staar paa Rente / oc derforuden udi hendis Siugdom udsendt til de Fattige paa atskillige / saa velsom tilforn dem ey forglembte; Summa / hun haffver beteed sig udi denne Menighed / som en from sand Lem oc oprictig Christen vel anstaar.
    Hendis Siugdom belangendis / saa haffver hun den 23. Februarij om Natten / Klocken 2. begynt at bliffve noget u=passelig / dog formeente / at det ellers haffde værit en Skiørbuck oc Hofvedvee / om anden Dagen / som var den 24. var hun nogle gange op oc nogle gange til Sengs igien / oc efftersom Siugdommen begynte meere oc meere at tiltage oc i en hitsige Feber at udslaa / er nest Guds inderlige Paakaldelse den Høylærde denne Stads Medici, Doct: Didrick Eckhous Raad strax Dagen der effter erfordret / hvilcken ingen Flid eller Menniskelige Hielp med tienlige Medicamenter hafver sparet / alleniste Guds u=erforskelige Villie var anderledis. De efftersom hun nu formerckte / at Siugdommen meere oc meere tiltog / haffver hun sielff begierit den 27 sig med Gud om anden Dagen at ville forlige / oc med Læsen oc Siungen den gandske Nat sig der tilbered. Hun ocsaa i største devotion aff Hæderlige oc Vellærde Mand Her Peder Albertsen / Diacono her til Meenigheden / den H. absolution oc det Høyværdige Sacrament annammede. Haffver siden ligget med største Taalmodighed oc inderlige Raaben til Gud / indtil den 3. Martij.  Oc som da Siugdommen hende hastig haffver anfected / saa hun aff begynte Skrøbelighed fantasierede / dog imidlertid altid hafft Christelige Tancker / oc offte raabt oc siunget dette Vers: Gud unde os her at leffve saa / naar vi aff denne her Verden skulle gaa/ etc.  Oc iblant andet er Merckeligt / at hende forekom/ som hun var i en skiøn Haffe/ hvor vi herlig siungede/ oc der var stor Glæde / hvor oc stode Tolff skiønne Træer/ hver med sin besynderlige skiønne Fruct/ oc der paa gaff hun sielff siin Betenckning/ med saadan Ord; at det var de Tolff Israels Stammer / hvor hun oc actede at komme. Den 4. Hujus loed det sig ansee / at det var noget bedre / oc Hr. Doctor hende da med stercke cordialier betiente / den ermattede Natur til hielp at komme/ til om Aftenen Klocken 5. oc den gandske Nat igiennem/ begynte det sterck igien hende at antaste / saa haffver da den Sal. Qvinde gifvet hendis Børn Haand / oc tog Affsked med dem/ trøstede hendis bedrøffvede Mand / bad hannem icke græde / oc offte begierte at mand skulde læse oc siunge for hende; hun ocsaa sielff med klare Stemme læsede disse effterfølgende Bønner oc Psalmer paa Tydsk: HErre JEsu Christ sand Menniske oc Gud / etc.  Jeg haffver min Sag til Gud hiemstilt. Hiertelig jeg nu monnelengis. Udi min Angist oc Nød / søger jeg dig HErre sød / etc. oc saa snart mand loed aff at læse / bad hun at mand dog vilde læse meere / det var saa herligt at høre / oc iblant andet offte igientog hun disse Ord:  HErre JEsu/ dig leffver jeg/ dig døer jeg/ i Død oc Liff da er jeg din:  Oc dette:  HErre JEsu Christ Guds Søn / du som for mig giorde Bod oc Bøn/ ach! slutte mig ind i Vunder din / duest en Trøst oc Hielper min.  Oc der hun bleff adspurdt/ om hun dette troede?  Svarede hun: Det hafver jeg alt fast i mit Hierte.  Den 5. oc 6. haffver hun ligget gandske stille oc altid slumred / ligesom hun soff / dog Svagheden hafde tagit formeget offverhaand.  Den 7. tilige om Morgenen/ tog hun hendis høybedrøfvede Mand ved Haanden/ oc bad hannem icke græde/ oc sagde til dem som stod omkring hende:  I Nat døer jeg:  Oc som hende da om Eftermiddagen Maal oc Mæle forgick / at hun icke kunde tale/ dog altid/ naar mand flitig bad for hende/ indtil hendis Yderste/ loed hun sig mercke/ at hun det vel hørte oc forstoed.  Er saa denne Sal: Qvinde om Afftenen/ imellom 5. oc 6. slet/ samfft oc salig udi HErren hensoffvet/ i hendis Alders 39. Aar/ 3. Uger 3. Dage.
    Siælen/ som en Tiid aff Gud hos hende hafver været nedlagt/ hafver Gud sielff afffordret i de leffvendis Knippe indbunden oc i sin Gieme henlagt/ indtil Legemet/ som i alle leffvendis Forsamlings Huus/ Graffven er nedsat/ skal opveckis/ at stillis iblandt de Førsteføddis Forsamling oc Menighed i Himmelen/ da Siæl oc Legome sammenføyede/ skal frydis oc forlystis udi de lystige Værelser hos Guds høyre Haand/ hvorhen Gud samble os alle/ som dend Salighed vente/ for CHRISTI skyld/ Amen /