Jan TuxenAnetavle  Vigand Tuxen  >  Belsvåg English, please!
Belsvåg
Nordnorges første bispegård
Belsvåg før år 1900, ukendt maler
Belsvåg er en af tidligere tiders storgårde i Nordnorge. Den ligger på øen Alsten i Helgeland, knapt en kilometer fra kirken i Alstahaug, som bærer så meget af Nordnorges historie fra den sene middelalder og frem.
Som næsten al anden bebyggelse på Alsten ligger Belsvåg på det flade strandland, som er vokset frem foran bjergmassivet De Syv Søstre.
På det usignerede maleri ovenfor ses Belsvåg fra nordøst, malet på den tidligere vej fra Søvik. Omkring år 1900 blev denne vej lagt i en bue vest om Belsvåg, så at trafikken imellem Søvik og Alstahaug ikke længere skulle gå igennem gården. Vejen i forgrunden af billedet er nu fjernet, idet Riksvei 17 ("Kystriksveien") er lagt nogle hundrede meter øst for gården.
Belsvåg mod Gurihaugen, efter 1920

Belsvåg mod Gurihaugen, efter 1920

Oprindelsen til navnet Belsvåg fortaber sig i det uvisse. Kathrine Boye f.  Coldevin , som ejede gården i en del år, hævdede, at navnet skulle være kommet af en mand Bele, som vog (altså vandt en kamp). Noget mere sandsynligt er det vel, at navnet knytter sig til den nærtliggende langstrakte bugt (våg), som tidligere gik helt op til gården. Om første led så knytter sig til en - i øvrigt ukendt - mandsperson Bele eller eventuelt til det gamle ord belti (langstrakt), får stå hen i det uvisse.
Som selvstændig gård har Belsvåg næppe så lang en historie som en del andre storgårde i Nordnorge. Gården kendes i kilderne fra 1660, og har på dette tidspunkt næppe været særligt stor. Den var i en længere periode lagt under gården Hellesvik, som (blandt mange andre gårde på Helgeland) ejedes af foged Petter Jacobsen Falch, derefter af dennes søn, sorenskriver Peder Pettersen Falch, og senere fra år 1700 af foged Peder Lorentzen Angell. Belsvåg blev selvstændigt matrikuleret senest 1812, og det ældste af de nuværende huse på gården, 'Eldhuset', er næppe mere end et halvt århundrede ældre.
Eldhuset er den mindre røde bygning, som på maleriet øverst ses til højre for vejen foran hovedbygningen. På fotoet til højre ses Eldhuset umiddelbart til venstre for den hvide hovedbygning. Her antydes også det store haveanlæg til højre for hovedbygningen med de mange høje træer. Man kan også bag flagstangen ane det andet beboelseshus 'Bisplåna', som blev bygget af nedennævnte biskop Krogh. Fotoet er taget, efter at 'Bisplåna' blev tilbygget i 1920.
Bag gården ses højdedraget Gurihaugen og bag denne Langfjellet, som til venstre (og ude af billedet) leder op mod Stortinden, den sydligste af De Syv Søstre.
På dette tidspunkt har gården og dens bygninger stort set fået den form, som de har i dag. Stiller man sig, hvor maleren og fotograferne til disse billeder stod for ca. 100 år siden, vil man få nogenlunde samme sceneri i dag.

Belsvåg fra Gurihaugen På fotografiet til venstre - velsagtens taget for ca. 100 år siden - kan man ane, at Belsvåg har en ganske imponerende gårdsplads. Her er Bisplåna i forgrunden ved siden af det gamle stabbur, som siden blev revet ned og brugt til byggematerialer til et nærtliggende nabohus. Alexander Tuxen, som var født på Belsvåg, skrev i sine efterladte erindringer: " .. [jeg] synes .., at det er en vakker beliggenhet, og et vakkert gårdstun fremfor de fleste, og at alle måtte kunne underskrive det. Allermest gårdstunet, sett innenfra, for maken til gårdstun det fandtes, og det finnes ikke".
Jeg er meget enig.

Belsvågs storhedstid oprandt med den navnkundige biskop Mathias Bonsak Krogh (1754-1828). Han blev i 1803 som den første udnævnt til biskop over Nordlandene (Nordland og Troms) samt Finnmark. Ca. 1804-05 blev han tillige sognepræst til Alstahaug og flyttede ind på nabogården Belsvåg, som han købte i 1812, samme år som han blev løst fra sognepræstegerningen. Han fortsatte som biskop til sin død i 1828. Man kan altså med en vis ret hævde, at Belsvåg var Nordnorges første bispegård.

Biskop Mathias Bonsak Krogh (1754-1828)

Biskop Krogh

Biskop Krogh var en kendt og skattet mand i sin samtid. Det var dog næppe hans kirkelige gerning, som skaffede ham berømmelse. Han betegnede sig selv som en løjerlig person, og der gik mange historier om ham og hans evner. Det var for eksempel ikke normalt for den tid at kunne svømme. Men det kunne biskoppen, og når der kom gæster til Belsvåg, svømmede han dem naturligvis i møde. Det ærgrede vistnok Krogh en del, at det aldrig lykkedes ham at overbevise de lokale fiskere om det fornuftige i at beherske denne kunst. Det siges forresten også, at han var glad for andre våde elementer. I 1815 blev der etableret brændevinsbrænderi på Belsvåg, og biskoppen havde egen brændevinsdunk, som han medbragte på sine rejser. Den var mærket MBK (Mathias Bonsak Krogh). Historien går, at en rorskarl engang foreslog ham, at det skulle betyde Mere Brændevin, Krogh. Nej, svarede biskoppen, det betyder Mere Beskedenhed, Knægt.
Men biskoppen gjorde også en mere alvorlig indsats. Han gik med stort samfundssind op i livet i Nordnorge og gjorde meget for både skole- og fattigvæsen. Som første stortingsmand fra Nordland tog han initiativ til ny lovgivning om handel og fiskeri. Det var blandt andet på hans initiativ, at Bodø i 1816 fik købstads- og handelsrettigheder og dermed brød Bergens handelsmonopol.
I 1999 blev der opsat en mindesten for biskop Krogh i haveanlægget på Belsvåg.


Sorenskriver Alexander Holst d.y. (1822-1902) og hustru Hermine Bernhoft (1822-1907)

"Gammelskriveren" og hustru

Biskoppens datter Hanna blev gift med Fredrik Moltke Holst, en søn af sorenskriveren på Offersøy, Alexander Holst, af en gammel embedsmandsslægt kaldet Helgelands-Holsterne. Fredrik Holst havde uden held forsøgt sig som købmand i Christiania, og i 1823 købte han Belsvåg af svigerfaderen, som i samme anledning byggede den omtalte Bisplåna til sig selv. Denne bygning er også omvekslende blevet kaldt Tuxenheim og Gammellåna.
Fredrik og Hanna Holst havde fem overlevende sønner, hvoraf én blev far til Johan Throne Holst, som startede chokoladefabrikken Freia, og hvis søn Henning Holst grundlagde Marabou i Sverige. Den ældste søn, Alexander Holst d.y., "Gammelskriveren" kaldet, var jurist og sorenskriver på Helgeland fra 1859. Han tog sin afsked i 1874 og ernærede sig siden udelukkende af landbruget på Belsvåg. Om "Gammelskriveren" gik der også en del historier, hvoraf en del var knyttet til hans umanerligt lange ben, som måske kan anes på billedet til venstre. Han var gift med Hermine Bernhoft. Parret var barnløst og tog derfor Hermines nevø Vigand Tuxen til sig. Vigand giftede sig i 1895 med Kathrine Coldevin, ældste datter af godsejer  Hans Coldevin på det nærliggende Dønnes. I 1902 døde "Gammelskriveren" og Vigand med en uges mellemrum, og Kathrine giftede sig et par år senere med amtsingeniør Peter Christian Boye. Parret bosatte sig i Bodø i 1907, og i 1916-17 afhændede Kathrine Boye Belsvåg til Jon Sætvik, som kom fra Glomfjorden i Meløy i Nordhelgeland. Kathrine Boye beholdt dog Bisplåna, som stadig er i efterslægtens eje.

Kilder:
Jordegods og storgårder i Nord-Norge, Axel Coldevin, Lokalhistorisk Forlag, Espa 1989.
Alexander Tuxens utrykte erindringer.

I dag ejes selve gården Belsvåg af Hroar Selboe, enkemand efter et barnebarn af Jon Sætvik. Hovedbygningen, som tidligere havde fået lov at forfalde, er i de senere år blevet stærkt renoveret og fremtræder i dag både ude og inde i udmærket stand. Som anerkendelse for sin indsats for Belsvåg gård modtog Hroar Selboe i 2006 Alstahaug Kommunes kulturpris.

I umiddelbar forbindelse med haveanlægget er der etableret en mindre campingplads, ligesom der er overnatningsmuligheder på selve Belsvåg. Henvendelse på tlf. (+47) 75 04 53 19.


Jan Tuxens anetavle
British flag Jan Tuxens hjemmeside Kommentarer til hjemmesiden? Søgning m.m. på hele hjemmesiden Links Nyheder Validated HTML 4.01, click here to check.
jan@tuxen.info Senest opdateret 14. december 2006