"[..] kvinden ses i halvprofil, [..] men øjnene har kontakt med beskueren. Hendes kraftige røde hår dækker dele af ansigtet og de blottede bryster, dog ses den bare skulder. Hun er bevidst om, at hun beskues, men bestemmer selv, hvad vi skal have lov til at se. [..]
Hun træder frem af billedet som en glødende flamme.
Hendes udtryk er tillukket og gådefuld, nærmest mut. Det er ikke en femme fatale Hugo Larsen har villet male, snarere en naturens fristerinde. Sammenstillingen med Paul Gauguins Tahiti piger er nærliggende [..]"

[Museumsinspektør Helle Brendstrup i bogen "Hugo Larsen i Dansk Vestindien 1904-07"]