I august 1950, knap et halvt år før Hugo Larsens død, udkom en lille bog om hans kunst og hans liv.
Bogen er skrevet af journalisten og forfatteren Xenius Rostock (1885-1954) og kan vel ikke betegnes som noget mesterværk, hvad indhold, udstyr, billedudvalg og trykkvalitet angår. Man får det indtryk, at Hugo Larsens venner har bestilt Rostock til at skrive bogen baseret på nogle få interviews med kunstneren. Rostock har næppe på forhånd kendt Hugo Larsen, og bogen tyder ikke på, at han har foretaget nogen research ud over samtalerne med kunstneren selv. Dette er bogens største svaghed, men også dens stærkeste kvalitet.
Bortset fra nogle få artikler og de summariske oplysninger i Weilbachs Kunstnerleksikon er denne bog den eneste samtidige nedskrevne dokumentation om kunstneren. Dermed bliver bogens smalle kildemateriale en svaghed. Den er fyldt med unøjagtigheder, som ikke kan korrigeres andetsteds, ligesom den naturligvis kun anskuer vigtige begivenheder, kunstneriske udviklinger o.s.v. ud fra kunstnerens synspunkt. Og det, som Hugo Larsen ikke har husket at sige, eller som forfatteren ikke har vidst, at han skulle spørge om, det er slet ikke med. Dermed kommer bogen til at fremstå, som var den et hastigt partsindlæg fra en fortravlet beskikket forsvarsadvokat i en retssal. Rostock er heller ikke tynget af nogen stor kunstforstand. Som læser savner man derfor noget substans, og der er ikke andre samtidige kilder at konsultere for at få resten af historien.
Formen er dog også bogens store styrke. Hugo Larsen skrev nemlig sjældent eller aldrig selv. Han udtrykte sig gennem sin kunst og gennem det sociale samvær med andre. Derfor er bogen enestående ved at gengive Hugo Larsens egne erindringer og synspunkter. Her får vi - omend sent og sporadisk - hans refleksioner over årene i Vestindien, bruddet med Charlottenborg og 'Herregårdstiden'. Ved sin form bliver bogen dermed det tætteste, som vi kommer på en selvbiografi af kunstneren. Det må hans venner vel også have set og stilet efter.
Bogen er på ca. 60 sider i formatet H24 x B16,5 cm. Den indeholder 17 sider tekst samt ca. 60 sort/hvide afbildninger af hans værker, for en stor dels vedkommende bygget på hans egen samling.
Der er ingen tvivl om, at Hugo Larsen selv har bifaldet udgivelsen af bogen, idet han - med dedikationer - forærede eksemplarer til både familie og venner. Men han har næppe selv kunnet bekoste dens udgivelse. Det må vennerne have sørget for, og det skal vi nok - på trods af bogens begrænsninger - være glade for i dag.
Xenius Rostock: "Hugo Larsen, Dansk Vestindiens uovertrufne maler", Dansk Nutidskunsts Forlag, København 1950. 325 nummererede eksemplarer.
Politikens anmeldelse af bogen 17. august 1950:
Dansk-Vestindiens maler
Den bog, som forf. Xenius Rostock nylig har udsendt om maleren Hugo Larsen paa "Dansk Nutidskunst"s forlag, fik en sensationel start, da den førte til afsløringen af et meget mærkeligt laaneforhold. En ministeriel embedsmand havde ved sin afgang fra ministeriet taget en række malerier med og hængt dem op i sit hjem. Billederne tilhørte Søfartsmuseet, og et af disse arbejder var af Hugo Larsen.
Bogen om den gamle maler er knap saa sensationel. Hugo Larsens store oplevelse var rejsen til Dansk Vestindien i 1904. Det var maleren Frantz Henningsen og prinsesse Marie, som skaffede den unge kunstner rejsemuligheder. I fire aar blev Hugo Larsen derude og malede flittigt. Et af disse billeder er siden erhvervet af Søfartsmuseet paa Kronborg. I de senere aar har Hugo Larsen været en meget benyttet portrætmaler. De mange gengivne portræter af kendte folk er bevis paa, at han har skabt sig et stort publikum.
K.B.
Se også:
En biografi af Hugo Larsen.
I 2006 udkom en ny bog om Hugo Larsen, hans kunst og hans tid i Dansk Vestindien. Læs mere ..
