Denne side er en udstilling af firmaer og folk, som du i egen interesse bør holde dig fra. Nogle udstilles permanent, for eksempel på grund af dårlig forretningsmoral. Andre er kun i Hall of Shame i kort tid, fordi de retter fejlen hurtigt. Men ingen havner her uden at have fortjent det. Og alle er blevet advaret på forhånd.
Hvis du laver overtræk på din bankkonto, så straffer banken dig med en rente på 20-30%, ca. det dobbelte af bankens normale renteniveau. Det er ærgerligt, men vel ikke urimeligt. Forestil dig nu, at banken i stedet trak en rente på 500-1.000 gange det normale renteniveau. Det ville være åger, og det er forbudt ved lov.
Men hvis man er et teleselskab og hedder Telenor, så kan man tilsyneladende tillade sig hvadsomhelst. Det har jeg fået at mærke på den hårde måde.
Jeg har fra gammel tid haft et forbrugsafregnet mobilabonnement hos Telenor, altså ingen abonnementsafgift, men til gengæld lidt forhøjede priser på samtaler, SMS og MMS. Fair nok. Men da jeg skiftede den klassiske Nokia ud med en smartphone, skal jeg ellers lige love for, at Telenors regninger gik grassat. Da jeg opdagede det, gik jeg selvfølgelig mine regninger igennem. De så meget normale ud. Intet usædvanligt forbrug, men der var kommet et beskedent dataforbrug til, ca. 20-60 MB pr. måned. Det, som fik mine øjenbryn til at hæve sig, var prisen. Op til 11 kr. pr. MB! Den havde jeg ikke lige set komme. Så checkede jeg lige et andet abonnement, som jeg har hos et selskab, der bruger Telenors netværk. Her betaler jeg 50 kr. for 3 GB, dvs. 1,7 øre pr. MB. Telenor har altså faktureret mit forbrug med en pris, som er 650 gange højere end det, jeg skal give for at bruge deres netværk gennem en anden udbyder.
Det siger sig selv, at jeg lukkede for mobildata, da jeg opdagede miseren. Jeg skyndte mig også at skifte til et mobilselskab, som behandler sine kunder ordentligt. Jeg klagede naturligvis også til Telenor over, at de lige så stille listede mange store pengesedler op af min pung uden at levere noget til gengæld. Det fik jeg ikke nogen forklaring på, kun dette arrogante svar:
Vedrørende køb af ekstra data, forbindes dette ikke med forbrugsafregnede abonnementer og kan kun kombineres med abonnementer hvor datapakke er inkluderet. Ligeledes er der ikke noget aftalt dataforbrug på forbrugsabonnementer.
Det skal altså forstås sådan, at hvis du ikke har et abonnement med aftalt dataforbrug, så mener Telenor sig berettiget til at forlange ågerpriser, hvis du formaster dig til at bruge data. Telenor kunne også have valgt at blokere for dataforbrug, når det nu ikke var del af pakken. Så havde jeg nok fundet en anden løsning. Men Telenor foretrak i al stilhed at lave en grotesk overtaksering af mit minimale forbrug. Det kalder man ude i samfundet for bondefangeri. Jeg ved ikke, om det er lovligt, men det skaber utilfredse kunder, og utilfredse kunder forlader skuden. Jeg er skredet.
Du kender sikkert Trustpilot, et firma, som efter eget udsagn elsker anmeldelser. Det gør de sikkert, men ve dig, hvis du giver en dårlig anmeldelse. For hvem betaler Trustpilot? Det gør de firmaer, som gerne vil anmeldes. Her er min oplevelse:
I juni 2013 skulle jeg bruge et tændrør til min plæneklipper. Jeg var på vej på ferie og havde ikke tid til at gå i butikker, så jeg bestilte et tændrør på nettet hos haveparkdele.dk. Tændrøret var billigt, men kostede mere end prisen i fragt. OK, tænkte jeg, for hvordan ville græsplænen ikke se ud, når jeg kom hjem?
Men da jeg kom hjem, var der ikke noget tændrør i min postkasse. Til gengæld var der 3-4 mails i min elektroniske mailbox, som gav mig detaljerede oplysninger om, hvad jeg havde betalt - inklusiv 40 kr. i fragt - og en opfordring om at anmelde haveparkdele.dk på trustpilot.dk. Imellem de mange mails fandt jeg heldigvis en enkelt, som henviste til Post Danmarks hjemmeside, der kunne oplyse, at tændrøret lå til afhentning i en postbutik.
Da jeg efter nogle dage havde tid til at køre til postbutikken, var jeg ret knotten, og jeg benyttede derfor lejligheden til at opfylde haveparkdele.dk's ønske om at anmelde firmaet på trustpilot.dk. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for jeg fik straks en svada tilbage, som fortalte, at jeg bare kunne have læst om firmaets leveringsbetingelser på hjemmesiden. Men hvad værre var, haveparkdele.dk benyttede lejligheden til at udstille mit fulde navn og min adresse på trustpilot.dk. Efter min mening noget svineri - og velsagtens ulovligt - som kun kan være beregnet på at afskrække andre fra at kritisere. Det understreges af, at jeg ganske vist fik lov til at kommentere firmaets fremgangsmåde, men den kommentar offentliggjorde Trustpilot ikke. haveparkdele.dk er altså ikke på Trustpilot for at lære at blive bedre, men kun for at få gode anmeldelser. Og Trustpilot er til for deres kunders skyld, og det er ikke dig og mig. Det er de firmaer, som vi handler med.
Det kan du jo tænke over, når du næste gang læser anmeldelser på trustpilot.dk.
Har du også oplevet, at SKAT har lavet et nyt 'forslag' til din forskudsopgørelse? Ordet 'forslag' er noget af en eufemisme, for hvis du ikke selv retter SKATs 'forslag', havner det på dit skattekort. Og Gud nåde og trøste dig, hvis du prøver at rette fejl i SKATs 'forslag'. Så ender du nemt som offeret i Franz Kafkas Processen. Her er min oplevelse:
I 2012 blev jeg folkepensionist. Det ved SKAT selvfølgelig godt, men det forhindrede ikke det kære væsen i at mene, at jeg fortsat ville have lønindkomst i 2013. Derfor rettede jeg i november 2012 min forskudsopgørelse for 2013, så der stod et rundt nul i rubrikken for lønindkomst. Så langt, så godt.
Men i april 2013 mente SKAT af uudgrundelige årsager, at mine indkomstforhold var ændret, så jeg fik en mail om det nye 'forslag'. Men det kunne jeg selv rette. Troede jeg da.
Da jeg loggede på skat.dk og gik ind i min forskudsopgørelse, opdagede jeg, at SKAT af egen drift havde genindsat den forventede lønindkomst, som jeg netop i november 2012 havde fjernet fra forskudsopgørelsen. Den rettede jeg så igen til et rundt nul og indsendte rettelsen. Men det blev afvist, for "lønindkomsten var større end min årsindkomst", og derfor skulle jeg rette min årsindkomst. Nu var der lige den krølle, at der ikke er nogen rubrik i forskudsopgørelsen for årsindkomst. Da jeg havde udtømt min fantasi for, hvor mange måder et nul kan skrives på, endte jeg med at ringe SKAT op. Det var jeg desværre ikke ene om, for jeg måtte vente en halv time i røret, mens SKAT diverterede mig med den samme skrækkelige melodi om og om og om igen.
Men jeg fik da til sidst en venlig medarbejder i røret. Hun kunne oplyse mig om, at jeg også skulle skrive et rundt nul i en rubrik for min hidtidige lønindkomst i 2013. Det tal kender SKAT i forvejen, for SKAT får lønindberetninger fra arbejdsgiverne, men det skulle jeg altså selv skrive. Det gjorde nu ikke noget, for et nul er ikke så svært at huske. Men lige lidt hjalp det. Samme fejl. Nu kunne den venlige dame oplyse, at jeg også skulle udfylde et felt med den skat, som jeg hidtil havde betalt i 2013. Se, det tal har jeg slet ikke, for pensionen havner bare på min konto hver måned, og jeg får ikke nogen dokumentation af den skat, som bliver trukket. Jamen det tal kunne jeg bare gå ind i min skattemappe og finde, oplyste damen. Ikke mens jeg er i gang med at udfylde forskudsopgørelse, vel? Og så gik den venlige dame ind i sit system og fandt tallet til mig, så jeg kunne sætte det ind i forskudsopgørelsen, som nu endelig blev acepteret.
Altså, SKAT har umotiveret og imod min rettelse indført en forventet lønindkomst på min forskudsopgørelse. For at rette det tilbage, skal jeg have kafkaske fejlmeldinger, bruge en halv time i telefonen og derefter tilføje to tal, som SKAT har i forvejen, og som jeg ikke har present. Det kalder jeg at blive trukket rundt i manegen.
Har du nogensinde hørt om Folkebørsen? Nå, ikke? Den er også en velbevaret hemmelighed. Navnet er skam folkeligt nok. Man fristes næsten til at tro, at et dyrt reklamebureau har været ind over. Men Folkebørsen er intet mindre end en katastrofe. Et skoleeksempel på, at en tillukket statsinstitution kaster sig ud i at være folkelig og bruger 190 mio. kr. af sine kunders penge til noget elendigt makværk, som knapt nok når at blive brugt, før det lukker.
Folkebørsen var ATP's satsning på at lade pensionsopsparerne investere deres SP opsparing selv. Det brugte ATP 190 mio. kr. af vores fælles penge på, der kom ca. 8.000 kunder i butikken - heriblandt undertegnede - og hver handel på Folkebørsen kostede ca. 13.000 kr. Meget, meget dygtigt, ATP!
Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg næppe skrevet denne artikel, hvis ikke Folkebørsen uden at fortælle mig det havde skåret en pæn bid af min personlige SP opsparing - naturligvis ud over min andel af de 190 mio. kr. Men jeg finder mig ikke i, at nogen hugger mine penge ustraffet, så her er min historie om Folkebørsen:
Jeg har længe haft lyst til at investere noget af min pensionsopsparing i aktier. Og hvem har ikke det? Aktier er på langt sigt meget bedre end opsparing i en bank. Nedsparing, kan man vel kalde det, når skatten og bankens omkostninger trækkes fra hvert år. Men jeg syntes nok, at aktierne var blevet noget dyre, og så ventede jeg. Jeg ventede, indtil aktierne havde overstået styrtdykket i efteråret 2008. Helt præcist til slutningen af november 2008. De fleste af jer husker sikkert, at det danske aktieindeks stort set nåede bunden på det tidspunkt.
Og så meldte jeg mig til Folkebørsen. Jeg skal måske sige, at jeg har en vis erfaring med IT, eftersom jeg har beskæftiget mig med området i 40 år. Alligevel tog det mig en halv weekends fritid at få meldt mig til det såkaldte 'superenkle' system og foretage de valg, som jeg ønskede. Det generede mig især, at Folkebørsen hele tiden ville have mig til at vælge anderledes, fordi mine valg ikke passede med den 'aldersprofil', som Folkebørsen åbenbart har brugt mange kræfter og penge på at lave, og som jeg derfor også skal have stukket i næsen hele tiden. Nå ja, og så var der lige det, at jeg blev nødt til at spise middag, før jeg var færdig. Det skulle jeg aldrig have gjort, for da jeg kom tilbage til skærmen, havde Folkebørsen besluttet, at jeg skulle logge mig ind igen. Og da jeg møjsommeligt havde gjort det med kontonummer, adgangskode og underskriftskode fra min netbank, havnede jeg i .... min netbank! Altså forfra med Folkebørsen.
Men jeg holdt ud, fik logget på Folkebørsen igen og fik investeret min SP opsparing, som jeg ville.
I den kommende tid blev min indbakke bestormet med mystiske mails som fx 'EMNE KOMMER FRA EMNEFOLKE/BODYDS'
og stadige påmindelser om, at jeg burde ændre min investeringsprofil. Jeg kunne nok gætte, at disse mails
kom fra Folkebørsen, og at de 190 mio. kr. måske ikke rakte til at formulere og udsende meningsfulde emails.
Der var åbenbart heller ikke penge og omtanke nok til at få de helt indlysende domænenavne til at fungere.
Se blot her:
folkebørsen.dk virkede ikke.
folkeborsen.dk virkede ikke.
Derimod kunne man udmærket bruge www.folkeborsen.dk og
såmænd også www.folkeborsen.atp.dk. Jeg behøver næppe at nævne,
at Folkebørsen gjorde sit bedste for at sætte 'back' knappen ud af funktion, den mest brugte knap i enhver browser.
Og hvis man alligevel formastede sig til at aktivere og bruge den, havnede man på en side med denne besked
"Der er sket en fejl" og intet andet.
Sådan handler et system, som sætter sig selv og ikke brugeren i centrum.
Men Folkebørsen blev reddet af gong-gongen, før misèren for alvor gik op for folk og medier. Det er jo altid godt at kunne skjule sine egne problemer i skyggen af en større katastrofe.
På et tidspunkt opdagede regeringen, at verden var i krise. Så den tænkte, at vi danskere nok hellere måtte bruge vores SP opsparing for at få gang i økonomien igen. Det fik mig til at kigge min SP opsparing på Folkebørsen efter i sømmene. Og det var ikke hyggelig læsning, skal jeg hilse at sige. For Børsen var steget ca. 20% i perioden, men Folkebørsen havde kun fået mine penge til at yngle med ca. 3%. Jeg prøvede forgæves at finde ud af, hvad Folkebørsen havde gjort, men det indgik åbenbart ikke i de 190 mio. kr. at fortælle kunderne, hvad man gjorde med deres penge. Det eneste, som jeg kunne se, var at Folkebørsen havde formøblet 8-9% af mine penge mellem slutningen af november 2008 og nytår. En periode, hvor børsindekset faktisk steg.
Hvis jeg endelig skal tro på, at Folkebørsens investorer var dygtige, så må de uden at orientere mig have slået mine investeringer sammen med alle andres i et kvartalsgennemsnit. Det ville jeg naturligvis kunne checke selv, hvis Folkebørsen oplyste kurser på dagsbasis for de forskellige investeringspuljer, men det gjorde man ikke. Og det ville såmænd heller ikke have nyttet mig noget, for jeg kunne ikke en gang på hjemmesiden få at vide, hvornår jeg flyttede min SP opsparing til Folkebørsen. Er du forvirret? Så forestil dig, hvor forvirret jeg er, for det er mine penge.
Det er nemt nok at se, hvorfor Folkebørsen ikke fik flere kunder i butikken. Men hvordan er det dog lykkedes ATP at formøble 190 mio. kr. på dette ufolkelige makværk? En simpel og brugervenlig investeringshjemmeside med Folkebørsens begrænsede valgmuligheder og fuld kundeinformation burde kunne laves for en tiendedel. Hvis man overhovedet kan konkludere noget ud fra dette, så bør et indadvendt system som ATP afholde sig fra at gå internettets investeringsbanker i bedene. ATP har været og er fortsat blandt de dygtigste til at få vores pensionspenge til at yngle. Al ære og respekt for det. Men ærligt talt, skomager: Bliv ved din læst.
Når SP pensionen er blevet udbetalt, vil der næppe i fremtiden være brug for Folkebørsen, og fred være med den. Der er vel ikke nogen grund til at kaste gode penge efter dårlige. De 190 mio. kr. har forhåbentlig været til gavn for beskæftigelsen et eller andet sted. Og heldigvis har jeg fået min SP udbetalt. Men det er endnu ikke lykkedes mig at få nogen opgørelse af min konto. ATP's hjemmeside slår ud med armene og siger, at jeg har investeret på Folkebørsen, og Folkebørsens hjemmeside siger, at jeg sandelig ikke har penge stående der. Hvilket giver god mening for et system, som kun tænker på sig selv. Men hvor meget fik jeg udbetalt, og hvor meget betalte jeg i skat? Og jeg behøver næppe at sige, at jeg fortsat i en lang periode modtog regelmæssige mails om, at jeg burde sikre mig, at mine investeringer på Folkebørsen stemmer overens med mine ønsker.
Det er nemt nok at kritisere, og store dele af min kritik går på Folkebørsens jammerlige hjemmeside. Men kritik bør også være konstruktiv, så her er mit forslag til ATP: Overlad hele Folkebørsen inklusive investeringerne til Lønmodtagernes Dyrtidsfond. LD har i årevis tilbudt samme muligheder for puljevalg som Folkebørsen, men enkelt og sømløst integreret i LD's øvrige system. Puljevalg er grundlæggende et spørgsmål om at lade kunderne flytte sine penge mellem de konti, som allerede er i butikken. Det er ikke noget, som kræver opfindelsen af en 'Folkebørs'. Så enkelt er det, og det har LD forstået. ATP har ikke.
5. juni 2010: Siden ovenstående artikel senest blev opdateret 4. august 2009, er både SP og Folkebørsen blevet lukket. Fred være med dem. I tilfælde af, at du endnu ikke har bedt om at få din SP udbetalt, så gør det nu. Du har frist til 30. april 2015, hvorefter du vil miste din SP. Ligesom vi alle har mistet på, at ATP skulle etablere makværket Folkebørsen.
6. november 2010: Nu har ATP også lukket de få hjemmesider, som førte til Folkebørsen. Halen mellem benene. Meget forståeligt, men ikke just nogen ærefuld exit.
Visionen bag NEM ID er god nok. Det er den som regel i offentlige IT projekter. Sikkerheden skal være bedre, der skal være en fælles indgang til både offentlige og private systemer som netbanker, systemet skal være nemt at bruge - deraf velsagtens navnet - og brugerne skal sikres adgang, hvor de end befinder sig.
Problemet er - som så ofte før - at visionen er gået tabt under implementering af systemet.
Sikkerheden består udelukkende i, at hver bruger har et brugernavn, et kodeord og et nøglekort, hvor hver enkelt nøgle ikke genbruges. Som brugernavn kan man vælge et af flere, herunder CPR-nummer, og hvor svært er det at få fat på andres CPR-nummer? Nøglekortet lægger de fleste ved siden af deres computer, for hvordan skulle man ellers kunne finde det? Så er vi tilbage ved, at kodeordet er den væsentligste sikkerhed. Og kodeordet skelner ikke mellem små og store bogstaver, så det er nemmere at gætte for uvedkommende.
Brugervenligheden er til gengæld væsentligt forringet. Når jeg før loggede på min netbank, skulle jeg skrive ét kodeord, så var jeg inde. Nu skal jeg skrive et brugernavn og et kodeord, og så skal jeg bagefter fumle med et nøglekort, finde det rigtige sted og skrive nøglen ind. Det tager 3-4 gange så lang tid. Og hvis jeg ikke har mit nøglekort på mig overalt - hvem har det? - har jeg ikke nogen glæde af at kunne logge mig på fra andre computere.
Det er simpelt hen dårligt tænkt af nogen, som har siddet i et elfenbenstårn og glemt visionen. Derfor er NEM ID blevet til DUM ID.
Og hvor svært ville det have været at gøre det rigtigt? Lad mig nævne en enkelt ting: Når man gerne vil tilbyde brugerne at kunne logge sig på fra alle computere, så skal man ikke forlange, at alle brugerne slæber deres nøglekort med sig. Så skal man spørge sig selv, hvad det er, som alle brugerne har med sig overalt. Og hvad er det? Rigtigt, mobiltelefonen. Så send dog nøglen til mobiltelefonen i stedet for! Bedre sikkerhed (nøglekortet ligger ikke derhjemme, når indbrudstyven kommer forbi), mere brugervenlighed og intet behov for at sende nye nøglekort med posten. Hvor svært kan det være? Og hvis man ikke tør sende koden til en smartphone af frygt for phishing, kunne man jo vise den i grafik.
Dette indlæg er skrevet omkring 2010, da NEM ID kom frem. Der skulle altså gå 8 - otte - år, før NEM ID rykkede ind på mobiltelefonen. I en tid, hvor teknologiske tigerspring er en daglig foreteelse, er 8 år en evighed.
Offentlige digitale systemer og offentlige databaser på internettet lider stort set alle af en række skavanker, som kan føres tilbage til to centrale problemstillinger: De er organisationscentrerede, og de har ikke forstået, at de er på besøg på internettet. En gennemgang af problemstillingerne er omfattende, og offentlige systemer har derfor fået deres egen selvstændige artikel.
Opsætningen (layout) af denne side er lavet med et eksternt Cascading Style Sheet (CSS). Hvis du ser denne tekst, understøtter din browser sandsynligvis ikke CSS. Jeg har gjort, hvad der står i min magt, for at alt indhold skal kunne vises i alle browsere, men opsætningen vil ikke længere blive vist i browsere, som ikke understøtter CSS.