Slægten Coldevin har mange forgreninger, også tidligt i historien. Nogle forgreninger er mere interessante end andre. Sammenhængene mellem Coldevin og Rødder hører til de mere spændende, også fordi de til dels er vanskelige at afdække. Denne artikels mål er at diskutere disse slægtssammenhænge, ikke at afdække slægten Rødders forgreninger udover, hvad der er nødvendigt for at påvise eller afvise sammenhænge med slægten Coldevin.
Rødder er en slægt med stærke musikalske traditioner. Poul Rødder (død 1672) blev i 1660 antaget som stadsmusikant i Christiania. Under enevældens topstyrede regulering af samfundet var stadsmusikantembedet et, som man blev beskikket til af bystyret, og beskikkelsen skulle konfirmeres af kongen. Embedet var et privilegium med både rettigheder og pligter. Stadsmusikanten skulle stille med musikledsagelse ved officielle lejligheder og private fester og i et vist omfang også bidrage til kirkemusikken. Han skulle også antage musikanter og uddanne lærlinge. Til gengæld havde han monopol på al betalt musikudøvelse[1]. Monopolet var naturligvis en behagelighed, men kom også til at genere familien, som vi senere skal se.
Da Poul Rødder døde i 1672, stod hans søn Peter Rødder (1657-1701) klar til at overtage embedet som stadsmusikant. Peter Rødder var gift to gange. Første gang med Dorothea Mortensdatter Sand (død 1682), datter af Morten Lauritzen "Sand" og Sibylla Hansdtr Erfings, med hvem han fik i hvert fald to sønner: 1. Poul Rødder (1680-1733), sognepræst til Vestby i Follo og far til en stor børneflok. 2. Morten Rødder (1682-1761), som indgiftede sig i slægten Coldevin, og hvis liv og efterslægt skal behandles nedenfor. I sit andet ægteskab med Anne Cathrine Simonsdatter (ca. 1650 - 1745) fik Peter Rødder også flere børn, i hvert fald sønnerne Hans Rødder (død 1724), som var købmand i Christiania og også indgiftet i slægten Coldevin, samt Peter Rødder (f. 1690), som også skal berøres i det følgende.
Morten Rødder (1682-1761) havde også musikalske evner, men om han søgte stillingen som stadsmusikant efter faderen, ved jeg ikke. Stillingen gik i hvert fald til en anden. I stedet slog Morten Rødder sig ned som musikant på Bragernæs, men dermed kom han i konflikt med monopolet, idet Bragernæs også hørte hjemme under stadsmusikantembedet i Christiania. Det er sandsynligt, at Morten Rødder har fået en administrativ stilling, for i 1716 får han expectance på sorenskriverembedet i Hemnes i Ryfylke, som han dog først kan tiltræde i 1731.
Morten Rødder gifter sig med Kirsten Cortsdatter Blix Coldevin (ca. 1696 - 1787)[2], datter af foged i Gudbrandsdalen Cort Olufssøn Coldevin (1656?-1707) og Birgitte Thomesdtr Blix (ca. 1667-1751). Sorenskriverparret får en meget stor børneflok, som det uheldigvis er vanskeligt at få et overblik over. Hovedårsagen er, at kirkebøgerne for Hjelmeland, hvor parret slår sig ned på gården Knudsvig, ikke starter før 1760, da langt de fleste af børnene for længst er født, konfirmeret, måske gift og måske ligefrem døde. I en ansøgning fra 1755, hvor Morten Rødder beder om afløsning på grund af alder, oplyser han at have ni uforsørgede børn, naturligvis uden at navngive dem. Da flere af børnene på dette tidspunkt er både myndige og gift, må børneflokken have været en del større. Elvestrand (se kildefortegnelsen) viser til et samtidigt brev fra Kirsten Coldevins søster Anne Cathrine - læs om hende nedenfor - som opregner børnene Berte, Dorte, Cort, Peter, Anne Cathrine, Kirstine Martine og Karen Sibylla, altså syv i alt. Elvestrand supplerer i mangel af bedre kilder denne børneflok med private bidrag på familysearch.org og kommer frem til en samlet børneflok på 12 eller flere. I mangel af originalkilder er dette naturligvis en højst usikker opgørelse. Forvirringen bliver ikke mindre af, at flere kilder henregner stadsmusikant i Bergen Ole Petersen Rødder (ca. 1743 - 1806) til sorenskriverens efterslægt. Han er snarere søn af ovennævnte Peter Rødder (f. 1690), som var Morten Rødders yngre halvbror[3].
Ethvert forsøg på at opregne sorenskriverparrets børn vil nødvendigvis indebære en fortolkning. Der er så at sige frit valg på alle hylder. I nedenstående liste har jeg undladt at gøre listen så komplet som mulig. I stedet har jeg anlagt en restriktiv tolkning, idet jeg kun medtager børn, som kan genfindes i kirkebøger, og hvor fx navneopkald blandt deres børn sandsynliggør deres tilhørsforhold. Dermed vil min liste nok være mangelfuld[4], men den er til gengæld understøttet af samtidige kilder.
Morten Rødders og Kirsten Coldevins børn:
Jeg er ikke i tvivl om, at ovenstående slægtstavle kan suppleres, og jeg er til enhver tid villig til at gøre det. Men helst kun med kildebelagt information. Jeg har ikke gjort noget systematisk forsøg på at opspore efterslægten efter ca. år 1800, men ved, at der er nulevende efterslægt og i øvrigt flere spændende efterkommere.
Kirsten Coldevins lillesøster Anne Cathrine Coldevin - altså også en datter af Cort Olufsen Coldevin og Birgitte Thomasdatter Blix - blev født ca. 1697 og blev begravet 18. januar 1776 i Christiania. Hun blev i 1720 gift med Hans Rødder, som blev begravet 16. maj 1724 i Christiania. Han var søn af ovennævnte stadsmusikant i Christiania Peter Rødder og dennes anden hustru Anne Cathrine Simonsdtr og var dermed halvbror til ovennævnte sorenskriver Morten Rødder. Hans Rødder var købmand i Christiania, men døde som nævnt allerede i 1724. Som enke giftede Anne Cathrine sig igen 29. januar 1727 i Christiania med en anden købmand Niels Dalin, f. 1683? og begravet 15. august 1740 i Christiania.
I 1740 sad Anne Cathrine Coldevin dermed tilbage som enke for anden gang. Og hun var ikke alene. Det ved vi fra et brev, som [Elvestrand, 2004] refererer. Brevet er dateret 20. december 1764 og blev sendt af Anne Cathrine til hendes nevø, generalkonduktør Christopher Blix Hammer. Brevet er et indspil i en både kompliceret og meget langtrukket arvesag efter hendes mor, Birgitte Thomasdtr Blix, som døde i 1751. Det komplicerede for Anne Cathrines vedkommende var, at hun i sin enkestand havde måttet låne betydelige beløb af sin mor, og at hun reelt var insolvent og ikke kunne betale gælden tilbage til boet, arv eller ej. I brevet kommer hun også ind på sine familieforhold og fortæller, at hun i sit første ægteskab havde haft to sønner, Cort Coldevin Rødder og Peter Rødder, som begge var døde som små, samt en datter Berte Rødder, som i 1764 var ugift. I sit andet ægteskab med Niels Dalin havde hun døtrene Ingeborg Dalin og Anne Cathrine Dalin, som begge var ugifte i 1764, en anden datter Karen Kirstine, som var død spæd, samt en søn Andreas Dalin (1738-64). Med tre døtre, som - deres alder taget i betragtning - næppe havde udsigt til at blive gift, og en nyligt afdød søn var hendes situation naturligvis fortvivlende. Både hun selv og hendes svoger Knud Dalin bønfaldt familien om hjælp, men det er tvivlsomt, om nogen forbarmede sig over hende. I FT1801 har jeg ikke kunnet finde nogen person med efternavn, som ligner Dalin, og det er sandsynligt, at denne slægtsgren uddøde med Anne Cathrine Coldevins børn.
[1] Monopolet omfattede et nøje afgrænset geografisk område - også på landet - men
gjaldt naturligvis ikke hoffet og adelen, som frit kunne antage musikere efter behag.
til notehenvisning 1
[2] Der florerer et rygte om, at Kirsten Coldevin skulle være blevet 112 år gammel,
hvilket må siges at være en ganske betragtelig alder for den tid. Hvorfra rygtet stammer, er naturligvis uvist, men
det gengives bl.a. i Wilhelm Lassens samlinger på Riksarkivet i Oslo. Det er dog en ren skrøne, idet Hjelmelands
begravelsesprotokol for kirkeåret 1788 viser: "Madame Rødder blev begraven 7de Decembr, 91 Aar".
til notehenvisning 2
[3] Kronologisk kan han knapt være søn af Morten Rødders ældste søn Peter (f. ca. 1723),
som giftede sig i 1751. Navnene på børnene i Ole Rødders talrige børneflok antyder heller ikke nogen forbindelse.
[Selvik, 2005] anfører da også med [Wersland, 1961] som kilde, at Ole Rødders far var Peter Rødder (f. 1690).
til notehenvisning 3
[4] Blandt dem, som jeg har udeladt, er Dorte og Kirstine Martine, som nævnes i Anne Cathrine
Coldevins brev. Jeg har heller ikke medtaget en Marte Mortensdtr, som 24. juni 1765 gifter sig i Hjelmeland Kirke
med en Thore Erichsen [Knudsvig], fordi det er lidet sandsynligt, at en datter af den fire år tidligere afdøde
sorenskriver ikke nævnes af præsten ved slægtsnavn. Ligeledes har jeg indtil videre undladt at medregne en
Tieran Mortensen, der som 19-årig d. 15. maj 1763 konfirmeres i Hjelmeland Kirke, og som 24. juni 1767 gifter
sig i Hjelmeland Kirke med Karen Torgildsdtr, igen fordi slægtsnavnet Rødder ikke nævnes i kirkebogen. Madame
Rødder, altså Kirsten Coldevin, nævnes fortsat i Hjelmeland kirkebog med sin afdøde mands slægtsnavn både som
fadder igennem 1760-erne og som afdød i 1787. Præsten har altså ikke glemt slægtsnavnet, og når han undlader det i
kirkebogen, skal der mere end faderens fornavn til, før eventuelle børn medtages i slægtstavlen.
til notehenvisning 4
Vegard Elvestrand, Generalkonduktør Christopher Hammer (1720-1804) og hans manuskriptsamling, Universitetsbiblioteket i Trondheim og Tapir akademisk Forlag, 2004.
Randi M. Selvik, "Kjendere og Liebhavere", Musikere og musikkliv i Bergen ca. 1750-1830, Dr. art.-avhandling, Institutt for musikk, Det historisk-filosofiske fakultet, NTNU, Vår 2005, (ntnu.diva-portal.org/smash/get/diva2:125921/FULLTEXT01)
G. Wersland, Slekten Røder, Rødder, von Røder. Maskinskrevet oversigt dateret 11. september 1961. Statsarkivet i Stavanger (ej set).
Opsætningen (layout) af denne side er lavet med et eksternt Cascading Style Sheet (CSS). Hvis du ser denne tekst, understøtter din browser sandsynligvis ikke CSS. Jeg har gjort, hvad der står i min magt, for at alt indhold skal kunne vises i alle browsere, men opsætningen vil ikke længere blive vist i browsere, som ikke understøtter CSS.