Lidt gode råd

Hånden på hjertet: Har du oplevet at skrive en mail til en anden slægtsforsker uden at få svar?

Det har vi vist alle sammen. Men hvis du følger disse simple råd, så garanterer jeg, at dine - og andres - chancer for at få svar vil blive væsentligt større:

En forespørgsel virker langt mere interessant, hvis spørgeren selv har sat sig ind i tingene. Det viser, at du er kompetent, og at du har gjort dit forarbejde. Og så er der i højere grad tale om et samarbejde, for måske har du noget viden, som den anden slægtsforsker kan bruge.

Hvis du ligefrem vil brillere, kan du forsøge på forhånd at sætte dig ind i, hvor centralt eller perifert emnet er for den anden slægtsforsker. Hvor passer det ind i den pågældendes slægtsforskning? Det tager kegler.

Spam er en af internettets store plager. Jeg selv modtager for tiden mere end 100 stykker af slagsen om dagen. Udover at bruge et effektivt spamfilter sletter jeg med hård hånd alle mails med en ukendt afsender og ligegyldigt emnefelt. Hvis du kalder dig selv Poppedrengen og skriver Hallo! i emnefeltet (eller helt undlader at skrive noget!), så ryger din mail direkte i min skraldespand, uden at jeg åbner den. Jeg beklager, at det er sådan, men jeg har simpelt hen ikke tid til at gennemse tonsvis af spam-lignende mails for at finde din vigtige meddelelse.

Hovedparten af spam-mails sendes i øvrigt i HTML formatet, så alene dette giver en vis vægt i mange spamfiltre. Altså endnu en god grund til at undlade at skrive e-mails i HTML :-)

Gør det, uanset om svaret er brugbart, for den anden slægtsforsker har brugt tid på at svare dig. Det tager dig 10 sekunder at trykke på [svar] knappen og skrive "Tak for dit svar. Jeg vil gå videre med sagen og håber, at jeg må vende tilbage til dig på et senere tidspunkt".

I kraft af min hjemmeside og de oplysninger, som ligger på den, modtager jeg mange private e-mails fra andre med spørgsmål omkring deres slægtsforskning.

Jeg forsøger altid efter ringe evne at besvare disse mails med de oplysninger, som jeg har, og de råd, som jeg kan give. Og jeg forlanger ikke noget til gengæld, for jeg får også værdifuld hjælp fra andre.

Det mærkelige er bare, at 19 ud af 20, som jeg forsøger at hjælpe, aldrig siger tak.

Det kan selvfølgelig skyldes, at mine råd er dårlige. Eller måske er folk bare utaknemmelige? Men det mest sandsynlige er vel, at folk har fået nogle råd eller oplysninger, som de lige skal arbejde videre med, før de vender tilbage. Det er kun naturligt, men det tager selvfølgelig tid, og så kan det hænde, at man glemmer, hvor rådet kom fra.

Prøv at se dette fra min side: Hvis jeg den ene gang efter den anden svarer på disse henvendelser uden at få et svar tilbage, så tror jeg til sidst, at folk opfatter mig som offentligt ansat slægtsbibliotekar på internetbiblioteket. Det er jeg ikke, det er faktisk min dyrebare fritid, som jeg bruger på at forsøge at hjælpe folk videre.

Hvis du kommer ud for, at folk ikke svarer på dine henvendelser om hjælp, så tænk på, om hunden ligger begravet her. Det kan jo være, at den pågældende er blevet træt af den larmende tavshed fra alle dem, som han/hun tidligere prøvede at hjælpe.

Nu ved jeg godt, at du ikke hører til de utaknemmelige. Men hvis du skulle høre til dem, der lige skal undersøge lidt mere, før du svarer tilbage, så gør dig selv og andre den tjeneste at lytte til mit råd. Det koster så lidt.