Portræt af Mette Marie Storm (1727-1814)

Portræt af Mette Marie Storm (1727-1814). Ukendt kunstner. Olie på lærred, 71 x 56 cm.
Ejer: Øhavsmuseet (www.ohavsmuseet.dk). Foto: Edward Jacobsen.

Mette Marie Storm var den navnkundige Faaborg-købmand Poul Jacobsen Kinafarers hustru. Det viste maleri har været afbildet i en række sammenhænge, herunder i Faaborg Bys Historie af Aage Fasmer Blomberg samt i Svendborg Amts Historiske Skrifter 1915. Maleriet er aldrig før blevet gengivet offentligt i farver, så afbildningen ovenfor er på sin vis en verdenspremiere. I mange år blev maleriet betragtet som forsvundet. Heldigvis er det dukket op igen - endda hos en direkte efterkommer af Mette Marie Storm i Canada. Nu hænger hun i centrum af en smuk udstilling om fremtrædende borgere i 1700-tallets Faaborg på Den Gamle Gaard (www.ohavsmuseet.dk).

Læs om projektet med at skaffe anegalleriet hjem på museum i Faaborg.

<< Forrige  | Oversigt  | Næste >>