Brug af slægtsforskningskilder på nettet

Vi ved alle, at nettet vrimler med slægtstavler og andre informationer, som er guf for slægtsforskere. Men vi ved også, at det er et veritabelt minefelt af fejl, afskrifter og det, som er værre. Der er intet sted, hvor en fjer nemmere kan blive til fem høns end netop på nettet. Selv om en oplysning findes utallige steder, kan den være forkert, fordi alle har skrevet af efter den samme - fejlagtige - information, som ofte viser sig at stamme fra en 100 år gammel slægtsbog.

Derfor er der mange, der skyr slægtstavler på nettet, som var de pesten selv. Det gør jeg ikke. Jeg bruger dem lystigt, men jeg holder dem også ud i strakt arm. De er og kan kun være ledetråde. Men ledetråde kan være gode til at bringe en på sporet af de rigtige - og kildebelagte - informationer. Det følgende er et eksempel på, hvordan det kan lade sig gøre uden at forlade pladsen foran computeren.

Jeg undersøgte i foråret 2012 efterslægten til en familie Buchter, som indvandrede til Danmark i årene lige før 1800. Mit mål var at vise et eksempel på, hvordan og i hvilket omfang efterslægten integrerede sig over de næste godt 100 år.

En af efterkommerne var en ganske kendt apoteker på Vesterbro, Albert Emil Gottlieb (1854-1931). Oplysningerne om ham selv var nemme at fremskaffe, for han stod i Kraks Blå Bog gennem en årrække. Men han og hans første hustru Anna Caroline Johanne Bidstrup (1860-1915) havde også en større børneflok, og ingen af dem stod i Blå Bog.

En række slægtstavler på nettet har oplysninger om denne børneflok. Oplysningerne ser ud til at stamme dels fra en slægtsbog fra 1924 om en Lars Lassen og hans efterkommere, dels fra et maskinskrevet manuskript om en slægt Bidstrup. Men kan man stole på dem, og kan de bruges til noget? Nej, man kan ikke stole på dem, men jo, de kan godt bruges til noget. Lad os tage apotekerparrets ældste søn som eksempel.

De fleste af hjemmesiderne på nettet er enige om, at den ældste søn hed Jørgen Herman Gottlieb, at han blev født 27. juni 1881, og at han døde 7. marts 1920. Nogle mener, at han døde i USA, andre siger København, og en enkelt hjemmeside mener, at han døde på Vesterbro, Asnæs Sogn. I nogle af tavlerne står, at han blev gift med Helga Søderberg d. 6. september 1907, og at hun døde i 1910. Et sted står, at han var gårdejer. Ingen af tavlerne på nettet nævner børn af parret. Dette er de informationer, som kan hentes på nettet (april 2012). Så nu er det tid til at verificere, supplere og korrigere disse lettere upræcise og til dels modstridende oplysninger.

Det nemmeste er at finde dåben. Kraks Blå Bog 1924 siger, at apotekeren boede på Vesterbrogade 33. Flere udgaver af Kraks Blå Bog ligger på www.rosekamp.dk. Statens arkiver har lister over gaders sognetilhørsforhold i København (www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/txt/print/lister.htm), og her fremgår det, at Vesterbrogade i 1880 tilhører Frederiksberg Sogn. Kirkebogen for Frederiksberg findes på arkivalieronline.dk, og her fremgår det ganske rigtigt, at apotekersønnen er født 27. juni 1881, men han er døbt Hermann Jørgen Gottlieb og ikke Jørgen Herman Gottlieb.

Så er der det med hans død. Det er jo lidt svært at tro på, at han både er død i København, i Odsherred og i USA, så vi starter med København. I 1920 er vi indenfor Københavns Politis Registerblades periode (www.politietsregisterblade.dk), og her finder vi, at Jørgen Hermann Gottlieb i 1917 er flyttet fra Øresundshospitalet til Vesterbrogade 33, altså til forældrenes adresse. Her står også, at han er landbrugskandidat, og det understøtter jo, at han kan have været gårdejer. Der står ikke noget om, at han har været gift, og at han er død, men det giver mening at prøve at finde dødsfaldet i forældrenes sogn, som nu ikke længere er Frederiksberg, men Maria. Den oplysning findes på Kirkeministeriets hjemmeside (www.km.dk/index.php?id=622), og af Maria Sogns kirkebog fremgår, at han ganske rigtigt døde 7. marts 1920. Det skete på Øresundshospitalet, hvor han også lå i 1917. Han var enkemand efter Helga Søderberg. Det fremgår også her, at han var landbrugskandidat og tillige forvalter.

Men hvem var hans hustru, altså Helga Søderberg, som skulle være død i 1910? I Politiets Registerblade er et par kandidater, som dog ikke er sandsynlige. Den ene er for ung, og den anden er ugift tjenestepige så sent som 1911. Men konen kunne jo også være fra landet, når manden har været ved landbruget. Her kommer de digitaliserede folketællinger på Dansk Data Arkiv (www.ddd.dda.dk) til hjælp. Et opslag på navnet Søderberg i Holbæk Amt (husk tippet om Asnæs Sogn) giver dog ikke noget resultat. Det gør derimod Frederiksborg Amt, som har en købmand Søderberg i Ganløse, der i 1890 har en datter Helga på 4 år. Det giver altså mening at søge efter brylluppet i Ganløse kirkebog, og ganske rigtigt: Gårdejer på gården Bogø i Ganløse Sogn Hermann Jørgen Gottlieb bliver d. 6. september 1907 gift i Ganløse Kirke med Helga Margrethe Dorthea Søderberg. Her står også hendes fødested og -tidspunkt samt hendes forældre.

Så er der det med Helgas død i 1910. Den oplysning kan Ganløses kirkebog ikke bekræfte, men sognet er ganske lille, så en kort søgning viser, at hun døde i sognet d. 12. april 1913. Her fremgår det, at hun var forhenværende gårdejer Hermann Jørgen Gottliebs fraseparerede hustru, og tillige den tragiske oplysning, at hun tog livet af sig selv. En skrålæsning af kirkebogen viser, at parret ikke fik børn i Ganløse Sogn.

I løbet af en halv times tid foran computeren er de usikre og modstridende oplysninger på nettet altså erstattet med solide primærkilder, som samtidig har tegnet omridset af en familietragedie. Den kan der naturligvis forskes videre i gennem døds- og skifteattester, tingbøger o.s.v. Det må dog indtil videre foregå på arkiverne.

Denne lille undersøgelse er selvfølgelig blevet lettere, fordi navnene Gottlieb og Søderberg er sjældne, men metoden kan med variationer også benyttes på langt vanskeligere tilfælde. Her er f.eks. de avancerede søgemuligheder i Københavns Politis Registerblade til stor hjælp. Usikre og fejlbehæftede oplysninger på nettet kan sagtens bruges, selv om man ikke kan stole på dem.