De fleste danske kender navnet Dansk Vestindien. Det er et tropisk paradis med nogle hyggelige danske gadenavne og nogle smukke bygninger med mindelser om dansk arkitektur. Tænk, at vi danskere også har været på et så eksotisk sted.
De færreste ved, at øerne stort set var ubeboede, da vi tog dem i besiddelse, og at de i dag bebos af efterkommere af de slaver, som under umenneskelige lidelser blev fragtet fra Vestafrika til Caribien og blev sat til at trælle i sukkerplantagerne i Dansk Vestindien. Af vores danske forfædre.
I slutningen af 1700-tallet var hovedparten af dansk eksport baseret på sukkerprodukter fra Dansk Vestindien. Tag et kig på palæerne i Frederiksstaden i København. De er finansieret af slavearbejdet i tropekolonien.
Da sukkerrørene blev udkonkurreret, og slaveriet blev afskaffet, mistede kolonien sin betydning for Danmarks økonomi, og vi solgte den i 1917 for 25 mio $ - med halen mellem benene.
Tilbage blev en befolkning, hvis rødder vi brutalt havde revet over. Danske var de ikke just blevet, og amerikanerne ville helst heller ikke vide af dem, kun deres naturhavn - Caribiens bedste.
Er der noget at sige til, at indbyggerne på de amerikanske jomfruøer - det tidligere Dansk Vestindien - føler sig rodløse?
Og er det ikke snart på tide, at vi danske forsoner os med vores fortid? Og med efterkommerne af de mennesker, som vores forfædre behandlede så ilde?
Hvis du tør se vores fortid i øjnene og vil have en eksotisk oplevelse for livet, så meld dig ind i foreningen Cari-Da, en forening, hvis formål er at bringe os tættere på vores tidligere landsmænd samtidig med, at vi forsoner os med vores dunkle fortid.
Cari-Da holdt stiftende generalforsamling fredag d. 13. august 2010 kl. 18-20 på Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, lokale 2.1.12. Du kan finde Carida på Facebook: www.facebook.com/groups/carida.
